Angreb og overgreb i Libyen sender flygtninge mod EU
I de første fem dage af maj tog Italien imod omkring 1500 flygtninge og migranter. De fleste var sejlet ud fra Libyen i elendige små både og var blevet samlet op undervejs af den italienske kystvagt eller ngo-redningsfartøjer.
FN’s Flygtningehøjkommissariat bemærker, at de fleste af de nyankomne stammer fra Mali og andre vestafrikanske Sahel-lande, Eritrea og Nordafrika, og at der er mange uledsagede børn iblandt. Mange er flygtet fra krig og konflikt som i Sahel, hvor uforudsigelige angreb ustandselig fører til død og fordrivelse. Andre prøver at undvige forfølgelse eller at slippe for at blive solgt, som var de en handelsvare.
UNHCR understreger, at selv om der er sket en stigning i antallet af mennesker, der søger tilflugt i Europa i år i forhold til samme periode sidste år, så er det kun toppen af isbjerget. Langt de fleste mennesker bliver i nærheden af deres hjemstavn. I Sahel-landene på sydsiden af Sahara lever skønsmæssigt 5,4 millioner mennesker som flygtninge eller internt fordrevne.
Flygtningehøjkommissariatet priser Italien for at have holdt grænserne åbne under corona-pandemien og efterlyser større solidaritet hos de øvrige EU-lande. For som situationen i Libyen er nu, så vil flere blive tvunget ud i desperate forsøg på at komme i sikkerhed. Organisationen gør opmærksom på, at mange af de mennesker, der kommer til Europa lige nu, har været udsat for ufattelige lidelser undervejs – også børnene. Mange har alvorlige psykiske problemer som følge af den vold og det misbrug, de har været udsat for.
UNHCR opfordrer det internationale samfund til at finde alternativer til den farlige rute over Middelhavet, som allerede har kostet mindst 500 mennesker livet i år. Det er alternativer som humanitære korridorer, evakueringer, genbosætning og familiesammenføringer. For personer, der ikke har behov for international beskyttelse, må der findes løsninger, der respekterer deres værdighed og rettigheder.
Folk leder efter deres pårørende efter bomberne mod en pigeskole i Kabul
Foto: Haroon Sabawoon/Anadolu Agency via Getty Images
Pigeskole angrebet i Kabul
I Afghanistans hovedstad begraver forældrene deres døtre efter et voldsomt angreb på en pigeskole i lørdags. Mindst 60 mennesker, de fleste skoleelever, er blevet dræbt i formentlig tre eksplosioner lige efter hinanden, skriver BBC.
Angrebet menes at være foretaget med to vejsidebomber og en bilbombe og fandt sted, netop som eleverne forlod skolen. Der er ingen, der har taget ansvaret for angrebet. Angrebet skete i et kvarter, der især er beboet af Hazara, en etnisk gruppe som typisk er shiamuslimsk, og som har været udsat for mange angreb fra både Taliban og den afghanske gren af Islamisk Stat.
Taliban nægter at have noget med bomberne at gøre.
Ifølge FN er antallet af civile ofre for konflikten steget i første kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år. FN er bekymret over en markant stigning i antallet af dræbte kvinder og børn.
Krigen i Afghanistan er taget til i kølvandet på en fredsaftale mellem USA og Taliban og beslutningen om, at USA og dets allierede vil trække deres soldater ud af landet inden 11. september 2021.
Haiti kunne ikke håndtere den vaccine, det fattige land blev tilbudt og måtte afslå.
Foto: Pierre Michel Jean for The Washington Post via Getty Images
Her er der ingen vacciner
Vaccineørkener, kalder Associated Press de mindst 10 lande, der som Tchad, Burkina Faso, Burundi, Eritrea og Tanzania ikke har modtaget en eneste vaccine mod Covid-19 endnu. Det er først og fremmest en række afrikanske lande, der er hægtet af vaccinekapløbet.
Der er mange grunde, blandt dem at landene ikke fik bestilt vaccinen i tide, ikke vil have de vacciner, de blev tilbudt, ikke har kølefaciliteter eller en plan for, hvordan man vil vaccinere. Og nu betyder pandemiens hærgen i Indien, der er storproducent af vacciner, at eventuelle leverancer bliver yderligere forsinket.
Fra COVAX, der har til formål at sørge for vacciner til udviklingslande, lyder det, at når hele befolkninger ikke bliver vaccinerede, så øger det risikoen for mutationer, som kan give hele verden problemer.
FN’s generalsekretær ser ud til at kunne blive siddende i endnu en periode.
Foto: Lev Radin/Pacific Press/LightRocket via Getty Images
FN’s generalsekretær kan sejle lige igennem
Kampen om at blive FN’s næste generalsekretær er kun lige fløjtet i gang, men meget tyder på, at udfaldet er givet på forhånd. I fredags præsenterede generalsekretær António Guterres sin vision for sin eventuelt anden embedsperiode for FN’s Generalforsamling og organisationer og civilsamfundsgrupper. Og mange af landene kunne lide, hvad de hørte, skriver AP.
Guterres advokerede blandt andet for “surge in diplomacy for peace,” altså en heftig forstærkning af det diplomatiske fredsarbejde. Det var et af hans valgløfter for fem år siden, som han altså ikke har været i stand til at indfri i sin første periode. Herudover opfordrede han verdens lande til at undgå en ny form for kold krig og understregede, at i det 21. århundrede hænger alting sammen – fra klimakrise og spredning af kernevåben til manglen på respekt for menneskerettigheder.
Generalsekretæren påpegede at det internationale samarbejde har det svært i en verden, hvor stadigt flere mennesker lever i deres egne ekko-kamre og bliver lokket af misinformation, populisme, ekstremisme, fremmedangst og racisme i det, han betegnede som en post-oplysningstid.
Den flere timer lange høring med António Guterres ligger på FN’s hjemmeside.
Efter høringen har både EU og den Alliancefrie Bevægelses 120 lande udtrykt deres støtte til den nuværende generalsekretær.
Han er også den eneste kandidat, der er blevet godkendt af Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet. Generalforsamlingens formand, den tyrkiske diplomat Volkan Bozkir, har udtalt, at kandidater til posten som generalsekretær for FN skal indstilles af deres respektive lande. Og at de først officielt er kandidater, når forpersonerne for Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen har sendt et fælles brev om kandidaten til samtlige medlemslande. Sådan er reglen, sagde Bozkir på et pressemøde i tirsdags.
Den regel er der ikke rigtig andre, der kender. Men under alle omstændigheder er der ingen af de seks eller syv andre kandidater, der har meldt sig, der har fået godkendt deres kandidatur. Og Bozkir og skiftende forpersoner for Sikkerhedsrådet (posten skifter hver måned. Red) har nægtet at offentliggøre listen med navnene, skriver onlinemediet PassBlue.
Det vil heller ikke være en stor overraskelse, hvis António Guterres får fem år til. Det plejer FN’s generalsekretærer at gøre.
En kæledyrsdille blev til skandale i Kina.
Foto: Huang Jinkun/VCG via Getty Images
Kæledyrsskandale i Kina
En ny dille har udløst en større skandale i Kina, hvor de sociale medier koger over af forargelse. Folk har købt kæledyr online og fået dem sendt i en kasse med post eller pakkebud, skriver BBC.
Det er forbudt, men alligevel er det blevet populært, indtil myndighederne i den forgangne uge stoppede en pakketransport med 160 kattekillinger og hundehvalpe i hver deres kasse. Nogle var døde, resten ekstremt stressede.
Det statslige medie Xinhua har beskrevet “kæledyr i en boks” dillen som foragt for livet og har opfordret både købere og sælgere til at udvise lidt respekt.
Pakkepostfirmaet har suspenderet den ansvarlige og frataget ham den årlige bonus og herudover sagt offentligt undskyld.
