Syriens Assad plejer forholdet til sine venner
Syrien har tilsluttet sig Kinas Silkevejsprojekt, Belt and Road Initiative, skriver Newsweek.
Den syriske myndighed for planlægning og internationalt samarbejde har offentliggjort en rapport, der viser, at en tilslutning til Silkevejsprojektet vil give Syrien bedre muligheder for samarbejde med både Kina og andre partnere i det store infrastrukturprojekt på en række områder. Newsweek nævner varehandel, teknologi og investeringer, muligheder for at rejse mellem landene og kulturel udveksling. Dermed kan Syrien bløde op på virkningen af de sanktioner, Assad-styret er underlagt.
Newsweek citerer Kina for oplysninger om, at omkring 150 lande – altså over tre fjerdedele af FN’s 193 medlemslande – og 32 internationale organisationer har underskrevet et forståelsespapir, en ikke-bindende aftale om tilslutning til den nye Silkevejs netværk af projekter og investeringer.
“Syrien – især Aleppo og Palmyra – var en grundlæggende del af den oprindelige Silkevej. Vi vil genoplive ruten ved at slutte os til dette initiativ,” lød det fra formanden for den syriske planlægningsmyndighed, Fadi al-Khalil, i tirsdags, da han skrev under.
Han understregede, at aftalen vil styrke samarbejdet mellem de to lande, der i forvejen er på venskabelig fod. Kinas ambassadør til Syrien, Feng Biao, bekræftede, at aftalen vil gavne samarbejdet, understøtte præsident Bashar al-Assads politiske linje og øge Kinas deltagelse i Syriens økonomiske genopbygning.
I den forløbne uge har Syriens præsident Assad også taget imod delegationer fra Rusland og Iran for at tale om handel og økonomi med dem.
Afrikanske sanktioner mod Malis militærjunta
Juntaen kunne ikke præsentere en tidsplan, som de andre lande i ECOWAS var tilfredse med, og de reageret med handelsrestriktioner, grænselukninger, indstillinger af fly til Bamako, indefrysning af midler, stop for hjælp og andet. Sanktioner som Frankrig, resten af EU og USA bifalder.
Juntaen har svaret igen med at opfordre folk til at gå på gaden i protest mod de ‘inhumane sanktioner’. Det har indbyggerne gjort, tusinder tilsluttede sig de demonstrationer, som militæret havde iscenesat i fredags.
Malis tidligere præsident Ibrahim Boubacar Keita, IBK som han blev kaldt, døde søndag morgen i sit hjem i hovedstaden Bamako. IBK, der blev 76 år, skuffede de skyhøje forventninger til ham, da han blev valgt første gang i 2013. Han blev afsat i sin anden embedsperiode ved et kup i 2020. Familien har ikke sagt noget om dødsårsagen.
Protester i Tunesien
I Tunesiens hovedstad Tunis har folk også været på gaden, men bestemt ikke på præsidentens opfordring. Det var først og fremmest for at protestere mod det, præsident Kais Saieds modstandere betegner som et kup, at demonstranter trodsede forsamlingsforbuddet, der var begrundet med corona-situationen.
I juli sidste år afsatte præsidenten regeringen og suspenderede parlamentet. Og særligt nu, når 11-årsdagen for afslutningen på oprøret mod den tidligere diktator Ben Ali bliver markeret, trodser kritikerne forsamlingsforbuddet, tåregassen og vandkanonerne.
Læs også: Et statskup med lyserød glasur i Tunesien
Tidligere senator anholdt i sag om mord på Haitis præsident
Fredag blev en tidligere senator fra Haiti anholdt i Jamaica. Han er hovedmistænkt i mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse den 7 juli, skriver BBC.
Senatoren skal angiveligt have skaffet våben og været med i planlægningen af mordet, som blev udført af flere bevæbnede mænd, der stormede præsidentens residens i Haitis hovedstad Port-au Prince. Politiets efterforskning fastslår, at den tidligere senator spillede en afgørende rolle.
I Haiti er tidligere soldater fra Colombia blevet mistænkt i forbindelse med mordet. Flere af dem har udtalt, at de var hyret som sikkerhedsvagter og ikke havde hørt noget om nogen plan om at dræbe præsidenten. En tidligere officer fra Colombia er i USA blevet sigtet for at være med i plottet. USA’s forbundspoliti FBI efterforsker også sagen.
Haitis egen efterforskning af præsidentens død har været langsom, og er yderligere forsinket af at nogle af de vigtigste efterforskere har sagt deres job op. Andre beretter om dødstrusler og skræmmekampagner.
Haiti er ramt af voldsom bandekriminalitet, fattigdom og korruption blandt andet.
Læs også: Kidnapning af amerikanere er Haitis mindste problem
Danmark – som vi ser på dem
“Den første afrikanske journalist, som nåede den afsidesliggende danske hovedstad, København, rapporterer om voksende etniske spændinger i en region, som traditionelt bliver anset for mere stabil, end det kronisk udfordrede sub-Skandinaviske “Off-white” Europa, der slås med følgerne af det Kaukasiske Forårs protestaktioner.”
Sådan kan man læse på Patrick Gatharas twitterkonto, hvor den kenyanske tegner, satiriker, redaktør og meget andet, spider kenyanske politikere og kommenterer på begivenheder i det globale Nord på samme måde, som han nok ofte har hørt begivenheder på sit eget afrikanske kontinent beskrevet.
Og nu i januar får Danmark også en tur – om den stilfærdige udrensning af spionchefen i den olie-rige nation, hvor den over 80-årige dronning har regeret i et halvt århundrede, og hvor han har været fængslet i hemmelighed i en måned, ifølge lokale medier.
Eller for eksempel:
“På trods af, at etniske og religiøse mindretal er mål for eksempelvis Ghettoloven om at nedrive områder, hvor lokale kaukasiske stammer er i mindretal, og at der bliver tvangsudskrevet skatter på 1,7 milliarder kenyanske shilling om året til Margrethe den 2. og familie, så er Danmark relativt demokratisk efter Europæisk standard.”
Gathara behandler dog Danmark nærmest nænsomt i forhold til Storbritannien.
