HANOI: Da Danmark tilbage i 1971 begyndte at yde støtte til genopbyggelse af Vietnam, var landet stadig i midten af Vietnamkrigen. Den ikoniske krig var en vigtig brik i den kolde krig og udspillede sig mellem det sovjetstøttede Nordvietnam og det USA-støttede Sydvietnam.
Der gik fem år, efter Danmark som et af de første vestlige lande anerkendte Nordvietnam, før Vietnam blev genforenet under det Nordvietnamesiske styre i 1976.
Fra lavindkomstland…
De første år med udviklingsbistand til det sydøstasiatiske land var svære, og da Vietnam valgte at invadere nabolandet Cambodja (hvilket førte til Pol Pots fald) i begyndelsen af 1980’erne, reducerede Danmark sin tilstedeværelse til et minimum.
Først da de vietnamesiske styrker blev trukket ud af Cambodja i 1989, åbnede man op for samarbejdet igen. I 1993 blev Vietnam partnerland for den danske udviklingsbistand og et af Danidas prioritetslande.
Gennem årene har Vietnam været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand. I de første mange år blev der satset massivt på fattigdomsreducerende indsatser inden for blandt andet fiskeri, vand, sundhed og landbrug.
Fra årtusindskiftet og frem mod udfasningen af bistanden i 2015 blev den danske støtte målrettet fire områder: Grøn vækst, opnåelse af 2015-målene, god regeringsførelse inklusiv styrkelse af civilsamfundet, samt et kulturelt samarbejde. Og så er der kommet et massivt fokus på handel, der bunder den udvikling, Vietnam gik igennem.
… til middelindkomstland
Fra 1993 og frem skete der en række fremskridt i Vietnam. For det første begyndte økonomien at vokse. Fokus på eksport og udenlandske investeringer bar frugt, og landets gennemsnitlige vækstrate har siden begyndelsen af 90’erne ligget på 6,5 procent. I 2010 hoppede landet op i kategorien for mellemindkomstlande.
I takt med den voksende økonomi fald fattigdomsraten drastisk. Ifølge tal fra det danske udenrigsministerium levede omkring 60 procent under fattigdomsgrænsen (2 dollars pr. dag) i 1993.
I dag gør det sig kun gældende for godt hver tiende vietnameser, mens tre procent stadig lever i ekstrem fattigdom (mindre end 1,25 dollars pr. dag). Verdensbankens databank viser, at landets BNI pr. indbygger i samme periode er vokset fra 170 til 1980 dollars.
Større økonomi og færre fattige har også haft en gavnlig effekt på en række sociale parametre. Børnedødeligheden er faldet, i takt med at den forventede levealder er steget. Flere får en uddannelse, og adgangen til elektricitet og basal sanitet er forbedret.
På grund af denne udvikling, ændrede Danmark fokus i Vietnam og udfasede bistandshjælpen i 2015. I stedet trådte et erhvervsorienteret partnerskab.
Handel og grøn vækst
I år er det 45 år siden, at Danmark og Vietnam begyndte deres diplomatisk samarbejde, som i tidens løb er gået fra at være udviklingsbistandsorienteret til et bilateralt partnerskab (såkaldt Comprehensive Partnership) centreret omkring øget handel og grøn vækst. Den overordnede ramme for det partnerskab består af fire komponenter:
-
Politisk dialog og samarbejde
-
Øget kommercielt samarbejde
-
Uddannelse og kultur
-
Klima, energi og grøn vækst.
I dag huser den danske ambassade i Hanoi to danske vækstrådgivere, og der er cirka 130 danske virksomheder er i dag tilstede i Vietnam. Flere af dem er involveret i grøn vækst og bæredygtig udvikling inden for blandt andet fiskeri og vandmanagement.
Det er helt på linje med den vietnamesiske regerings ønsker, for de sidste årtiers vækst har ikke taget hensyn til hverken miljø eller naturressourcer. I rapporten ’Vietnam 2035’, der er udgivet af den vietnamesiske regering og Verdensbanken, og som kigger, hvordan landet fortsat kan udvikle sig i den rigtige retning frem mod 2035, er understøttelse af miljøet et af seks hovedindsatsområder.
Udfasningen af kulturprogrammet ved udgangen af 2016 er en meget klar indikator på, at det er skiftetid for det dansk-vietnamesiske samarbejde: På ambassaden i Hanoi flytter Eksportrådet ind, mens Danida i klassisk forstand så småt er ved at rykke ud.
Globalnyts rejse til Vietnam er støttet af Udenrigsministeriet.