Sudans hårdtprøvede befolkning lider under voldsomme prisstigninger på fødevarer. Et skøn er, at 9,6 millioner – cirka en fjerdedel af befolkningen – oplever decideret fødevaremangel. Det står særlig slemt til i de sydlige regioner af landet, men også i hovedstaden, Khartoum, er der rapporter om sult.
Økonomisk undtagelsestilstand
Det er flere årsager til prisstigningerne. I april 2020 hævede regeringen minimumslønnen for offentligt ansatte fra 245 til 3.000 sudanesiske pund. Statskassen er tom, og det hjælper ikke på finanserne, at landet har mistet vigtige indtægtsgivende oliekilder i 2011, da Sydsudan blev selvstændigt. Derfor kan den største lønstigning i landets historie kun finansieres ved at trykke flere penge, skriver The Guardian.
Sudans store uformelle arbejdsmarked kommer ikke til at nyde godt af lønstigningen, men mærker til gengæld konsekvenserne af, at regeringen har sat gang i seddelpressen. Prisen på transport og basisfødevarer som brød og sukker er på få uger steget med 50 procent, og det har bragt inflationen op på rekordhøje 167 procent i august.
Samme måned faldt værdien af det sudanesiske pund til 234 i forhold til den amerikanske dollar. Den officielle kurs er 55, og regeringen har nu erklæret landet i “økonomisk undtagelsestilstand”. Flere valutahandlere er blevet arresteret i september i et forsøg på at slå ned på sortbørshandel med dollars, og regeringen har lanceret særlige domstole, der skal retsforfølge illegale aktiviteter.
Der er en række andre faktorer som også tærer på statsfinanserne og påvirker priserne. Sudans landbrugsproduktion lider under mangel på brændstof, store oversvømmelser og corona-restriktioner, som gør det sværere at producere og skaffe fødevarer med stigende priser til følge. Derudover har regeringen lovet økonomisk støtte til oprørsgrupper, mod at de smider våbnene og indgår en våbenhvile.
“Vi står midt i et kollaps netop nu. Intet kan forhindre det,” siger en Sudanekspert fra den østafrikanske tænketank Rift Valley Institute til Reuters.
Han peger også på, at Sudans eksport af kvæg til slagtning i Saudi Arabien under årets hajj, den store pilgrimsfærd til Mekka, faldt drastisk, fordi antallet af pilgrimme på grund af corona var reduceret til 1.000 mod de normale 2 millioner.
Vil af med paria-status
Premierminister Abdalla Hamdok kom til magten i 2019, efter at landets mangeårige autokrat Omar Al-Bashir blev væltet. Abdallah Hamdok er Sudans første civile premierminister siden 1980’erne, og der er forhåbninger om, at Sudan vil slippe for sin paria-status og komme ud af sin isolation fra de internationale finansmarkeder. Dette går dog langsommere, end styret havde håbet på.
For eksempel har Sudan endnu ikke modtaget første del af en lovet økonomisk hjælpepakke, der skulle have kanaliseret 400 millioner dollars til den pressede regering per 1. september.
Hjælpepakken er administreret af Verdensbanken, fordi donorlandene har vægret sig ved at overføre penge direkte til regeringen i Khartoum på grund af manglende gennemsigtighed. Men dels har Verdensbanken endnu ikke modtaget de lovede donationer, og dels er hjælpeprogrammerne under udarbejdelse, skriver Reuters.
Prisstigninger fører til social uro
Prisstigningerne bliver formentlig fulgt med stor bekymring på regeringskontorerne i Khartoum. Det var netop en tredobling af brødpriserne, der i december 2018 udløste massedemonstrationer i Sudan. Protesterne varede flere måneder, indtil militæret i april 2019 afsatte Omar Al-Bashir. Landets overgangsregering, der består af seks civile og fire officerer blev indsat i august 2019 og skal over en periode på 39 måneder lede Sudans transition fra militærstyre til demokrati.
“Regeringens største prioriteter er at stoppe krigen, skabe bæredygtig fred, adressere den alvorlige økonomiske krise og etablere en balanceret udenrigspolitik,” udtalte premierministeren i sin tiltrædelsestale ifølge BBC.
Sidenhen er den økonomiske krise blevet yderligere forværret.
