Det er gået forholdsvist stærkt med at sænke forbruget af russisk gas i Europa. På sin årlige State of the European Union-tale onsdag kunne Ursula von der Leyen meddele, at andelen af gas fra Rusland i EU er reduceret fra 40 til 9 procent.
Men EU-kommissionens forperson pegede også på et anden afhængighedforhold, der kan gå hårdt ud over EU’s fremtidige planer. Det gælder de kritiske råmaterialer, der skal bruges til både den grønne omstilling og digitaliseringen. Von de Leyen nævnte eksempelvis, at behovet for sjældne jordarter i EU vil være femdoblet inden udgangen af 2030.
”Uanset om vi taler om skræddersyede chips til virtual reality eller lagerceller til solcelleanlæg, så er adgangen til råstoffer afgørende for, at omstillingen til en bæredygtig og digital økonomi lykkes. Litium og sjældne jordarter bliver snart vigtigere end olie og gas (…). Problemet er bare, at et enkelt land for øjeblikket kontrollerer næsten hele markedet. Vi skal undgå igen at blive afhængige, som det skete med olie og gas,” understregede von der Leyen i talen.
Det blev lidt senere klart, at ”det enkelte land” er Kina.
”Desinformation spreder sig fra internettet til vores universitetslokaler”
Energikrisen og Ruslands invasion af Ukraine optog langt størstedelen af von der Leyens statusrapport. EU-spidsen beskrev striden som en kamp mellem demokrati og autoritære styrer. Til trods for, at langt de fleste hårde ord tilfaldt regimet i Rusland, udgjorde Kina en central rolle i talen. Og von der Leyen var langt hårdere i ordvalget om den asiatiske stormagt, end hun plejer at være.
Flere gange nævnte hun trusler fra autoritære regimer, der blandt andet gennem “skyggefulde” virksomheder og fonde forsøger at påvirke EU-lande.
”Udenlandske enheder er finansieringsinstitutter, der undergraver vores værdier. Deres desinformation spreder sig fra internettet til vores universitetslokaler. Tidligere på året lukkede Amsterdam Universitet et angiveligt uafhængigt forskningscenter, som rent faktisk blev finansieret af kinesiske enheder. Dette center offentliggjorde såkaldt forskning i menneskerettigheder og afviste dokumentation om tvangsarbejdslejre for uighurer som værende “rygter”. Disse løgne er giftige for vores demokratier,” lød det fra von der Leyen.
Vi skal derfor lære af fortidens fejl i forhold til afhængigheden af russisk gas, mener EU-spidsen. Kina producerer selv store mængder af de vigtige råmaterialer til den grønne omstilling og digitalisering. Litium, kobber og sjældne jordarter. Derudover har den asiatiske vækstnation nærmest monopol på forarbejdning af råstofferne.
”I dag kontrollerer Kina den globale forarbejdningsindustri. Næsten 90 procent af de sjældne jordarter og 60 procent af litium forarbejdes i Kina,” sagde EU-chefen.
Chile, Mexico og New Zealand kan mindske uafhængighed
Det betyder, at Europa i dag er dybt afhængig af Kina for adgang til vigtige ressourcer til solceller og batterier til elbiler. Spørgsmålet er, hvordan Europa kan bryde fri af denne afhængighed? Von der Leyen nævnte i talen støtte til strategiske projekter i hele forsyningskæden og opbygning af reserver af vigtige råstoffer. Hun lovede, at der vil komme et udspil fra EU-kommissionen til en ny retsakt om kritiske råstoffer.
Dertil skal partnerskaber være med til at sikre stabile og forskelligartede forsyningskæder. EU-chefen nævnte specifikt Chile, Mexico og New Zealand, som alle har store forekomster af litium, som er uundværlig i batterier til elbiler. EU-kommissionen er i færd med at forhandle handelsaftaler med alle tre lande, og von der Leyen lovede, at de vil blive fremlagt til godkendelse inden længe.
Chile har verdens største reserver af litium, og netop det værdifulde metal har skabt uenigheder i diskussionerne om en handelsaftale. Chile drømmer selv om at skabe en fuld værdikæde, så man kan eksportere færdigproducerede batterier frem for blot råstofferne. I forhandlingerne forsøger EU at forhindre, at Chile kan sælge råmaterialerne billigere til indenlandske producenter end til EU-lande.
En anden mulighed er at udvinde råstoffer i Europa. Det er imidlertid en aktivitet, der sviner og kan forurene drikkevand, og der har været store lokale protester mod litium-projekter i Serbien og Portugal. EU-kommissionen har også nævnt muligheden for minedrift på asteroider i rummet og på den dybe havbund. Men der går noget tid inden metaller fra havbunden og det ydre rum kan findes i elbilernes batterier. Og inden da skal den sidste russiske gas i EU helst erstattes af andre alternativer.
