Fødselaren kom til den genåbnede dansk ambassade i Colombia i Sydamerikas nordlige del pr. 1. august 2014 og passer erhvervskontakter og samhandel med et land, der er for rigt til at modtage dansk udviklingsbistand.
Akkurat ligesom to andre vækstlande, Filippinerne og Nigeria, der fik danske ambassader på samme tidspunkt. Læs mere her
Den engagerede cand.jur. forlod ambassadørstolen i et andet “rigere” sydamerikansk land, Chile, som dansk erhvervslv også er interesseret i – se https://globalnyt.dk/content/maersk-klar-med-containerfabrik-i-chile
Lars Steen Nielsen blev jurist fra Københavns Universitet i 1992 og kom til udenrigstjenesten i 1994. Han har således været i udenrigsministeriets brød i 22 år.
Sydamerika er en slags hjemmebane for ham, idet han også var ambassadesekretær i Brasilia fra 1996 til 1999.
En hilsen fra ambassadøren
I Bogota er han chef for en stab på ni og skriver følgende hilsen på ambassadens website:
“Colombia er inde i en rivende udvikling med nogle af de højeste vækstrater på det latinamerikanske kontinent, ligesom det ser ud til, at der inden for en overskuelige tidshorisont kan indgås en fredsaftale mellem den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC.
Med udsigten til en fredsaftale vil Colombia kunne arbejde for en positiv udvikling af landet med yderligere vækst, hvor danske kompetencer og viden kan udgøre et væsentligt bidrage.
Et af hovedformålene med at åbne en ambassade i Colombia er, at ambassaden kan assistere danske virksomheder på det colombianske marked, således at vore virksomheder får mulighed for at tilbyde deres ydelser i Colombia, og omvendt at colombianerne kan få adgang til danske løsninger og varer.
Herudover vil ambassaden arbejde med at støtte de danske virksomheder, som allerede er i Colombia.
Et tættere forhold mellem vore to lande er også en opgave, som ambassaden prioriterer højt, bl.a. i form af højtniveaubesøg fra Danmark til Colombia og viseversa samt udbredelse af danske værdier i Colombia.
Og ikke mindst vil ambassaden assistere de danskere, som måtte få brug for vores hjælp enten som fastboende i Colombia, eller hvis du blot, som dansk statsborger, er på rejse i det smukke land”.
En slumrende kæmpe
Colombia er kaldt en slumrende kæmpe med enormt uforløst potentiale og vældige naturressourcer. I en vurdering hedder det bl.a.:
“Ten years after focus was set on the BRICs, there is a new player in town: CIVETS (Colombia, Indonesia, Vietnam, Egypt, Turkey and South Africa).
Being the third largest economy in Latin America and with GDP growth rates well above 4.5 pct., Colombia has definitely become the country to watch”.
Oil is the biggest export of Colombia and the country has become the third-largest producer of it in South America, after Venezuela and Brazil, but the potential is large in many industries.
Vide mere om Colombia?
Det over en million kvadratkilometer store land med snart 50 mio. indbyggere er meget andet end narkobaroner og smukke piger – læs mere på Wikipedia