Afbrænding af tørveområder i Indonesien for at gøre plads til plantager med oliepalmer og træer til papirproduktion slider gevaldigt på verdens CO2-budget, men danske forbrugere har mulighed for at påvirke positivt, skriver Verdensnaturfonden WWF.
Hvis afbrænding af tørvområder i Indonesien fortsætter, når vi ikke CO2-målene for 2050, da hele Indonesiens tørvområde svarer til en tredjedel af det resterende CO2-budget, skriver WWF mandag.
Svedjebrug er hård kost
Én milliard ton CO2 udledes hvert år i Indonesien udelukkende som resultat af miljøskadelige, og i nogle tilfælde, ulovlige skovrydningsmetoder i tørveområder.
Det skyldes den såkaldte slash-and-burn-teknik (på dansk: svedjebrug), der benyttes til at rydde skovområder – en metode, der involverer fældning samt afbrænding af store områder.
Skovrydningen finder sted for at gøre plads til palmeolie- samt papirplantager på området.
“Der må gøres noget for at stoppe denne tendens”, udtaler skovpolitisk medarbejder hos WWF Verdensnaturfonden Astrid Wodshow og forsætter:
”En bedre forståelse for den globale betydning af Indonesiens tørvemoser er simpelt hen nødvendig for at anspore indonesiske og internationale politiske beslutningstagere til handling.”
Indonesien blev en ledende råvareleverandør inden for træ-, papir- og palmeolieindustrierne i 1970’erne. Ødelæggelse af de indonesiske skove har siden fundet sted i enorm skala, og Indonesien har mistet mere end halvdelen af skovdækket på sit tropiske tørveområde.
Tørv indeholder rigtig meget CO2
Afbrændingerne finder sted i lavtliggende regnskovsområder tæt ved Indonesiens kyster. Under skoven befinder der sig tørv helt ned på 10 meters dybde.
Tørven indeholder enormt meget CO2 – helt op til 20 gange så meget CO2 som regnskove på almindelig mineraljord indeholder. Og når tørven udtørrer, så afgiver den CO2 i mange årtier frem.
Alene på en uge i juni i år blev hele 140.000 hektar tørveområde brændt. Dette er selvsagt problematisk, selv om det bare er en mindre del af Indonesiens tropiske tørveområde på 22 millioner hektar (oprindeligt).
Men udledningerne er stadig problematiske, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader.
Dette kan dog blive svært, hvis afbrændingen af tørvområderne fortsætter, da den potentielle udledning fra hele Indonesiens tørvområde svarer til en tredjedel af det globale CO2-budget frem mod 2050.
Korruption og mangelfuld lovgivning
Regeringen i Indonesien har kæmpet for at stoppe den forfærdelige udvikling, men har indtil videre kæmpet forgæves. Dette skyldes hovedsageligt korruption og manglende lovgivning på området.
For selv om Indonesien i samarbejde med Norge har etableret REDD-agenturet (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation), og udstedt regler for at beskytte de resterende skove, har dette ikke vendt den negative udvikling.
Astrid Wodshow afslutter med at understrege vigtigheden af forbrugernes rolle:
“Det er vigtigt, at også de danske forbrugere efterspørger produkter, som er certificerede, så dyrkningen ikke finder sted i områder, hvor der er ryddet regnskov. På den måde kan man lægge pres på producenterne”
Læs artiklen her: http://www.wwf.dk/?6140/Indonesien-er-en-tikkende-CO2-bombe
