Yunus tabte i højesteret: Må gå

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Stifter og mangeårig leder af Grameen Banken i Bangladesh, Muhammad Yunus, tabte tirsdag sin anke i landets højesteret mod at blive afskediget som bankens direktør, skriver den norske statsradiofoni, NRK, på sit website.

Han har tidligere indbragt Nationalbankens afskedigelse af ham for lavere retsinstanser, men tabt. Fyringen henter baggrund i, at den nu 71-årige Nobelprisvinder ifølge hans kritikere for længst har passeret pensionsgrænsen, som er 60 år i Bangladesh.

Yunus har kaldt afskedigelsen for politisk motiveret og siger, at premierminister Sheikh Hasinas regering ønsker at overtage kontrollen med banken og dens millioner af fattige lånere, der kan betragtes som et betydeligt politisk aktiv.

Hans tilhængere mener også, at Hasina har haft et horn i siden på ham, efter at han omgikkes med planer om at stifte et politisk parti – et forehavende han senere opgav.

BANKEN MED DE SMÅ LÅN

Yunus skabte mikrolånsbanken Grameen for flere årtier tilbage og har siden opbygget et helt konglomerat af selskaber, der dækker alle tænkelige områder – og han sidder som formand i dem alle.

I 2006 blev Grameen Bank og Muhammad Yunus tildelt Nobels Fredspris for sit arbejde med at skabe økonomisk og social udvikling gennem såkaldte mikrokrediter, dvs små lån og opsparingsordninger for fattige bangalere i landsbyerne og slummen.

Yunus bratte fald fra at være “donordarling” til nu at blive afsat indledtes, da en norsk reporter og den danske journalist, Tom Heinemann, i dokumentaren “Fanget i mikrogæld”, som blev vist i norsk TV i november, blotlagde en kontroversiel pengeoverførsel.

Den kunne dokumentere, at 608 millioner norske kroner doneret af Norge, Sverige og andre lande var overført fra Grameen Banken til et nyetableret selskab med helt andre formål end at yde fattige kvinder mikrolån.

Regjeringen i Bangladesh beordrede efterforskning af anklagerne mod banken etter NRK-dokumentaren i programmet “Brennpunkt”.

Premierminister Sheikh Hasina beskyldte ved samme lejlighed Grameen Banken for at “suge penge fra fattige” gennem sine mikrolån. Hun har også beskyldt Yunus for at unddrage sig skat.

Norad har selv gransket sagen og konkluderet at Grameen Bank ikke gjorde noget galt, idet de omtalte penge senere er tilbageført.

Se også Jørgen Harboes blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/7/medskyldig-i-justitsmord

GRAMEEN BANK OG MUHAMMAD YUNUS

Grameen Bank-projektet blev startet af Muhammad Yunus i 1976 i landsbyen Jobra i Bangladesh.
Banken Grameen blev oprettet i 1983 med det formål at yde lån til fattige, særlig kvinder – såkaldt mikrokredit
Det er de fattige lånere selv, som ejer banken
Banken har over 6,5 millioner kunder, 97 procent af dem er kvinder
Banken har siden opstarten udlånt knapt 40 milliarder kroner
Tilbagebetalingsprocenten er 98,85
Muhammad Yunus er født i 1940 i Chittagong i Bangladesh
Han er professor i økonomi fra Vanderbilt University i USA
Han har fået en stribe priser for sit arbejde
NRK viste i programmet “Brennpunkt” 30. november 2010 hvordan Yunus havde overført svenske og norske bistandsmidler fra Grameen Bank til andre virksomheder.
Totalt 608 millioner n.kr. blev overført og Norad forsøgte uden held at få omgjort transaktionen.