Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Tilhængere af oppositionspartiet CUF er vrede over annulleringen, som de mener fratog dem sejren, og vreden kan ikke komme ud på en almindelig facon.
Regeringen har forbudt politiske demonstrationer. Det er en midlertidig lov, men netop nu betyder den, at enhver politisk manifestation kan stoppes umiddelbart.
Hvad gør man, når de almindelige kanaler for at udtrykke en politisk holdning ikke fungerer?
En mulighed er at lade stemningen komme ud på en religiøs facon. Islam har et stærkt element af retfærdighed, og hvis den retfærdighed, som mennesket har krav på ikke opfyldes, skal man forsøge at gøre det godt igen.
Når de menneskelige kræfter hører op, må man overlade uretfærdigheden til Gud, der bedes om at intervenere. Det er netop, hvad der sker nu.
Ved CUF mødesteder rundt i Stone Town brænder der røgelse mens CUF tilhængere beder til Gud om at gribe ind.
Skal fjerne stanken
Røgelse bruges traditionelt til at fjerne den dårlige lugt i et lokale. Nu hjælper den med at fjerne stanken af snyd, for Zanzibar stinker netop nu af uretfærdighed.
Dertil kommer, at det ikke er første gang, at CUF mener, at de er blevet snydt for en valgsejr. I det hele taget er der meget historie på spil i denne konflikt.
Regeringspartiet CCM fremstiller sig selv som revolutionspartiet. Dem, der gjorde op med arabernes undertrykkelse, og gav afrikanerne, bantuerne, frihed.Forståelsen er, at CCM vandt revolutionen og landet ved blod, og de vil ikke give det fra sig på grund af et kryds på et papir. CCM er beskyttere af unionen med resten af Tanzania og for at Zanzibar forbliver afrikansk styret.
For CUF er historien også central, men her betoner man det selvstændige Zanzibar. CUF kan ikke lade CCM tage hele æren for revolutionen.
Jakken begynder at stramme
Revolutionshelten, Karume, der fik Zanzibar ind i unionen med resten af Tanzania sagde, at ”hvis jakken bliver for stram, vil han tage den af”. Det er netop den forståelse, som CUF bruger med henvisning til unionen, som er ved at blive ”for stram”.
Oplevelsen på Zanzibar er, at det er politikerne i Dar, der har skabt den nuværende krise og som bestemmer over øens skæbne, og det styrker ikke unionsfællesskabet.
Zanzibar inter-religiøse center, ZANZIC, som Danmission driver sammen med det lutherske stift i Dar es Salaam, offentliggjorde lørdag morgen sammen med flere andre Zanzibar NGO’er et opråb fra civilsamfundet til politikerne om at løse krisen hurtigt med fredelige midler og undgå polariserende budskaber.
Meddelelsen opfordrer politikerne til at sætte sig sammen og i dialog finde en løsning, og politikerne skal fortælle om processen.
Alt for længe har der være tavshed fra de centrale aktører. Dertil skal politikerne vide, at en manglende løsning koster dyrt for borgerne, som oplever stigende priser pga. usikkerhed, og at jo længere tid der går, desto større er risikoen for, at freden sættes over styr.
Stanken breder sig!