Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Ved vores lokale valgsted i Chukwani lige syd for Stone Town, var der på valgdagen den 20. marts en del politifolk, valgforordnede, og nogle meget officielle personer, men ingen vælgere og ingen uafhængige observatører.
Der var heller ikke noget resultat på væggen da dagen var omme, som der var ved sidste valg i oktober, 2015, hvor det var muligt at se, hvor mange, der havde stemt, og på hvem.
Ingen har set vælgerne
Det er bekvemt, at valgstederne ikke har offentliggjort valgdeltagelsen på hvert valgsted, for så er det svært at godtgøre, hvor de mere end 300.000 vælgere stemte. Ingen har set dem! Ikke et eneste af de valgsteder, som jeg har hørt om, havde mange vælgere, og pressen har kun skrevet om tomme valglokaler. Det er oplagt, at valgkommissionen har brug for at kunne legitimere, at de giver den politiske magt til CCM, men det har ikke noget at gøre med demokrati.
Der har været talt meget om behovet for sikkerhed, og de forskellige politiske ledere fra regeringspartiet har gentagende gange sagt, at de nok skal sørge for, at valget foregik fredeligt. Det gjorde det, men sikkerhed er ikke kun et spørgsmål om militær og politi, ligesom demokrati ikke kun er et spørgsmål, om at der er stemmebokse og en stemmeseddel.
Der er masser af militær tilstede på øerne og i dagene op til valget så man store kolonner af militære køretøjer rundt på øerne, Unguja og Pemba. Man må spørge, hvad det er for et signal som den massive militære tilstedeværelse sender? Det er primært frygt og en følelse af at være besat.
Risiko for vold
Valget er i bedste fald en farce og i værste fald anstødssten til en turbulent periode for Zanzibar.
Oppositionens kandidat, Maleem Seif, der mener han vandt i oktober og derfor har valgt at boycotte valget, sagde på valgdagen, at han frygter, at der vil kunne komme vold. Det er en rigtig trist melding.
I Østtyskland fik folket på et tidspunkt nok og smed politikerne og den demokratiske tyske republik på porten, til fordel for en helt anden statsdannelse. Det kan også ske på Zanzibar.
Tilhørsforholdet til unionen med main-land Tanzania er i fare og i længden vil folk ikke kunne acceptere, at demokratiet er en farce, der kun bruges til at legitimere at magthaverne beholder magten.
