”Jeg plejede at leve et normalt liv i landsbyen Geidem, hvor jeg boede sammen med min familie i et lille hus. Geidem var et godt sted at vokse op, og jeg havde mange gode venner. Jeg havde en stor familie: Min far var gift med to kvinder, og fra min mors side havde jeg ni søskende, og fra den anden kvindes side havde jeg syv søskende. At være sammen med min familie gav mig megen glæde, og jeg har mange gode minder fra min barndom.”
“Mine forældre var landmænd, og de dyrkede korn. Jeg hjalp dem på gården og solgte grøntsager på det lokale marked. Jeg ville gerne gå i skole, fordi jeg drømte om at blive læge og hjælpe andre mennesker, men da min far døde, bad min mor mig om hjælp. Jeg havde derfor ikke et andet valg end at droppe ud af skolen.”
Angrebet og bortførelsen
Læs hele Fatimas historie hos Læger uden Grænser
