10 konflikter, vi holdt øje med
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Nu i december tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2020 var:
Iran (USA-Iran, Irak og Israel)
Afghanistan
Yemen
Etiopien
Burkina Faso (Sahel)
Libyen
Venezuela
Den Demokratiske Republik Congo
Kashmir
Nordkorea
Da International Crisis Group (ICG) medtog konflikten i Burkina Faso på sin liste over 10 konflikter at holde øje med i 2020, var det som ”det sidste land, der er blevet offer for den usikkerhed, der plager Afrikas Sahel-region”. Det var oven på et 2019, der på alle måder havde været et voldsomt år for landet, der ligger som en enklave i Vestafrikas Sahel-region.
Læs også: Situationen i Burkina Faso er kun blevet værre
Siden kuppet i Mali i 2012 har jihadister hærget det centrale Sahel, der foruden Mali og Burkina Faso også omfatter Niger, og på blot få år er antallet af angreb fra yderliggående islamistiske grupper, lokale selvforsvarsgrupper og vagtværn, bevæbnede kriminelle med flere firedoblet.
Situationen i det centrale Sahel, forværres år efter år, og 2020, med en pandemi at forholde sig til, har ikke været nogen undtagelse.
400.000 kunne ikke stemme
Politisk har året ikke budt på gode nyheder.
Det begyndte ellers med et topmøde mellem lederne af G5-landene og Frankrig den 13. januar i den fransk by Pau. Mødet havde til formål at afklare Frankrigs militære rolle i regionen gennem operation Barkhane og resulterede i, at yderligere 600 franske soldater blev sat ind i området og enighed om at øge og intensivere indsatsen.
I månederne efter steg antallet af statsstyrkers angreb på civile drastisk, parallelt med at grupperingerne fortsatte deres angreb.
Læs også: Sikkerhedsstyrker dræber civile i Sahel
Fra februar 2020 og frem mangedobledes antallet af sikkerhedsstyrkers angreb på civile i Mali, Niger og Burkina Faso.
Foto: Acled
Samtidig kom corona-pandemien. Restriktionerne ramte hårdt i de tre lande, der alle er blandt verdens fattigste, og skubbede yderligere seks millioner ud i ekstrem fattigdom. Midt i nedlukningen gennemførte Mali et omdiskuteret – og stærkt kritiseret – præsidentvalg, der blev fulgt op med et kup i august. Det satte ligesom scenen for det burkinske præsidentvalg den 22. november.
Valget blev gennemført som planlagt, men under stor kritik. 400.000 burkinere i den nordlige del af landet fik ikke mulighed for at stemme, da regeringen vurderede, det var for usikkert at åbne valgsteder i området.
Læs også: Vestafrikas vaklende fredsbastion går til valg
Regeringer har spillet fallit
Selvom resultatet var et genvalg af Burkina Fasos præsident, Roch Marc Christian Kaboré, skal det ikke nødvendigvis ses som en blåstempling af hans indsats. Ligesom sine kolleger i Mali og Niger har Kaboré i høj grad fejlet.
Tal fra Acled viser, at knap 6.000 mennesker pr. 5. december havde mistet livet i det Centrale Sahel i løbet af 2020, og svimlende 1,6 millioner lever nu som internt fordrevne. Heraf er over en million burkinere. Det betyder, at hver tyvende burkiner lige nu har været nødsaget til at forlade sit hjem som følge af konflikten – da ICG skrev sin liste for et år siden var tallet blot halvt så stort.
Ifølge tal fra FN er antallet af mennesker, der har brug for akut fødevarehjælp i regionen tredoblet til i alt 7,4 millioner i løbet af det sidste år.
Der mangler penge
Udviklingen har også øget behovet for finansiering af den internationale humanitære assistance. I efteråret var Danmark vært ved et højpolitisk møde i FN-regi, der havde til formål at rejse flere penge. Det skete også. I alt blev der lovet 1,7 milliarder dollars til indsatsen i det centrale Sahel, hvoraf godt halvdelen var til indsatsen i 2020. Men det er ikke nok.
Læs også: Krise og konflikt mellem savanne og Sahara
Imens vi venter på en koordineret indsats, vokser bekymringen for, at konflikten er hurtigere. Frygten er, at det engang så fredelige Burkina Faso kommer til at fungere som jihadisters base for at udvide deres aktiviteter sydpå til landene langs med Guineabugten.
Burkina Faso – og Sahel-regionen som helhed – har været igennem et ganske forfærdeligt 2020, og 2021 ser blot ud til at blive endnu værre.
