3F: Carlsberg i Malawi lukkede døren for danske tillidsfolk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Carlsberg fylder meget i Malawi, hvor bl.a. landets nationalmandskab i fodbold er sponseret af Carlsberg, skriver Fagbladet 3F i sit seneste nyhedsbrev tirsdag.

Der er grønne facader og Carlsberg-logoer på selv de mindste udskænkningssteder og reklamer langs vejene med velkendte slogans som ”It calls for a Carlsberg” og mindre kendte som ”My country – My Carlsberg”.

Selv på nogle af politiets afspærringer er der påskrevet ”drive responsible” med grøn skrift og den karakteristiske humleblomst.

Derfor er det oplagt at indlede et solidaritetsarbejde mellem 3F'ere på Carlsberg i Danmark og bryggeriarbejdernes fagforening i Malawi – Forbundet for Hotel, Restauration og Føde- & Drikkevarebranchen, HFPCWU.

I begyndelsen af december rejste en københavnsk tillidsmand og en faglig sekretær fra 3F til Malawi for at besøge bryggeriet og udveksle erfaringer med tillidsrepræsentanter og arbejdere.

Ville se på Carlsbergs samfundsansvar

“Vi blev spurgt, om vi var interesserede, på forbundets internationale solidaritetskonference, og besluttede at se, hvor meget vi kunne rykke”, siger Bjørn Haar, faglig sekretær i 3F Frederiksborg og tidligere tillidsmand på Carlsberg.

“Det ville være spændende at se, hvordan Carlsberg konkret bruger sin CSR-politik (virksomhedens samfundsansvar, red.) i Afrika”, lægger han til.

Det viste sig dog ikke at være så let at komme ind på bryggeriet og tale med de ansatte, sådan som det var aftalt med den lokale fagforening.                                                                                                                    

“Carlsberg i Malawi ville pludselig ikke have os ind og tale med arbejderne. Det fik vi at vide to dage før, vi skulle på besøg”, fortæller Bjørn Haar og fortsætter:

“Der var ikke tid, sagde de, ligesom de krævede et officielt brev fra Carlsberg i Danmark. Vi måtte heller ikke komme ind til et socialt arrangement for arbejderne efter arbejdstid”.      

Ny ledelse efter stor svindelsag                                             

En hurtig kontakt til Carlsberg i Danmark løste ikke problemet.

“Det er superuheldigt. Jeg ved ikke hvorfor, det ikke kunne lade sig gøre, men det var desværre ikke muligt for os at hjælpe med så kort frist som 24 timer. Vi er lige så ærgerlige, som de er”, replicerer Kasper Elbjørn, pressechef i Carlsberg Group.

Han pointerer, at bryggeriet i det fattige sydafrikanske land har en relativ ny ledelse. I juli i år blev tre ledere fyret på grund af en stor svindelsag. Carlsberg ejer 59 procent af bryggeriet, der sidder på 95 pct. af øl-markedet i Malawi.

Selv om de danske tillidsrepræsentanter ikke kunne tale med arbejdere på bryggeriet, blev de inviteret ind for at møde en repræsentant fra virksomhedens ledelse.

Forundret over kold skulder

Læs videre på

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/internationalt/488358740cbe40d782a5f7fab0f06192-20151222-carlsberg-i-malawi-lukkede-doeren-for-danske-tillidsfolk

Se også "Mange løsarbejdere hos Carlsberg i Malawi" på

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/internationalt/7a8983cf41524972bc94f8c14bba2d02-20151222-mange-loesarbejdere-paa-carlsberg-i-malawi