Dansk ekspert til jordskælvsramte Ecuador

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Beredskabsstyrelsen sender en medarbejder til jordskælvsramte Ecuador, der som del af et eksperthold skal være med til at vurdere omfanget af skaderne og koordinere behovet for international bistand i samarbejde med de lokale myndigheder. Det sker som led i en EU-koordineret indsats på anmodning fra Ecuador, skriver styrelsen i en pressemeddelelse onsdag.
 
Ecuador blev lørdag aften lokal tid ramt af et jordskælv langs landets kyst, der er blevet målt til 7,8 på den åbne Richterskala. Jordskælvet har allerede kostet hundredvis af liv og endnu flere kvæstede og savnede.

Antallet af omkomne efter jordskælvet er onsdag opgjort til 525 men det venstes fortsat at stige. Op mod 1.700 personer savnes fortsat.

Ifølge landets myndigheder er flere end 4.000 blevet såret.

Både FN og private organisationer, som Oxfam og Læger uden Grænser, har sendt nødhjælp og eksperter til landet.
 
EU-ekspertholdet består af i alt ni eksperter, og udover Danmark støttes indsatsen blandt andet af Frankrig, Storbritannien og Spanien. Indsatsen er finansieret af EU.