Disse lande kan tabe mest på ISDS-sager
1. Mozambique: 7-31 milliarder dollars
2. Guyana: 5-21 milliarder dollars
3. Venezuela: 3-21 milliarder dollars
4. Rusland: 2-16 milliarder dollars
5. Storbritannien: 3-14 milliarder dollars
Den grønne omstilling kræver en massiv satsning på vedvarende energi og udfasning af fossile brændstoffer. I sig selv kan det mange penge at få opsat tilstrækkeligt med vindmøller, solceller og andre grønne teknologier for at erstatte de klimaskadelige energier, men der er også andre udgifter forbundet med skiftet.
En ny analyse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science undersøger virksomheders mulighed for at søge erstatning for tabt fortjeneste, hvis projekter med fossile energiformer bliver droppet. Erstatningskravet kan rejses gennem internationale traktater, som rummer paragraffer med en særlig investorbeskyttelse kendt som ISDS.
Hvad er ISDS?
ISDS står for Investor to State Dispute Settlement. På dansk kan det oversættes til tvistbilæggelse for investorer mod stater. Det er en ret for udenlandske virksomheder til at søge erstatning hos stater, hvis politiske tiltag betyder et tab af deres fremtidige indtjening. Begrundelsen er beskyttelse af investeringer, og et væsentligt argument for ordningen har været at sikre investeringer i udviklingslande, hvor der kan være et ustabilt politisk klima.
Afgørelser i ISDS-sager foregår typisk i et tribunal af tre advokater. En er udpeget af virksomheden, en anden af staten, mens den sidste bliver valgt i enighed eller udpeget af en tredje aktør.
ISDS indgår i mange handelsaftaler og i forskellige internationale traktater. Den Internationale Energitraktat har ifølge den nye forskning ført til flest ISDS-sager.
ISDS er skrevet ind i adskillige traktater og handelsaftaler og giver selskaber mulighed for at søge om erstatning fra stater, hvis forventningerne om fremtidig indtjening bliver påvirket af landes politiske tiltag.
“Internationale traktater, der giver beskyttelse til investorer og adgang til ISDS, øger den fossile industris magt til at modsætte sig gennemførslen af politiske tiltag, som er afgørende for den grønne energiomstilling,” skriver eksperterne, der er fra amerikanske og canadiske universiteter.
Kan sagsøge stater for grøn omstilling
I analysen har eksperterne regnet sig frem til, at erstatningskravet til stater for tabt fortjeneste i forbindelse med fossil energi kan ende med at løbe op i 340 milliarder dollars. Det svarer til knap 2.400 milliarder danske kroner og er mere end de 321 milliarder dollars, som regeringer i verden brugte på den grønne omstilling i 2020.
Det Internationale Energiagentur advarede sidste år om, at der ikke er plads til flere investeringer i fossile brændstoffer, hvis de globale klimamål skal indfries. Der bliver imidlertid stadig investeret i projekter med klimaskadelig energi. Forskerne har kigget på 55.206 projekter i en tidlig fase med gas og olie i 159 lande, hvor der er givet en tilladelse til at undersøge mulighederne for udvinding. En femtedel af projekterne fordelt på 97 lande er omfattet af en traktat, der giver ret til at føre en sag under ISDS, hvis projekterne bliver annulleret.
Mozambique er det land i verden, der kan blive ramt hårdest økonomisk, hvis landet vælger at trække sig fra klimaskadelige projekter. Et sted mellem 7 og 31 milliarder dollars kan det koste for landet at annullere klimaskadelige projekter. I øjeblikket er en række vestlige virksomheder ved at udvinde gas i den nordlige del af Mozambique. Det er foregået, samtidigt med at voldsom uro er brudt ud i netop den region, Mozambiquiske aktivister har tidligere fortalt Globalnyt, at konflikten har sammenhæng med gasprojektet.
Læs også: Aktivister til danskerne: Vil i ikke nok holde op med at investere i kul og gas hos os?
Vil ændre energitraktat
ISDS-sager kan rejses på baggrund af mange forskellige politiske tiltag; indtil nu udgør sager med forbindelse med grøn energi cirka tyve procent af de samlede sager.
Sagsøgt for at hæve mindstelønen og andre eksempler på ISDS-sager
Chevron vs. Ecuador: Sagsøgt for at passe på miljøet
Det multinationale selskab Chevron blev af Ecuadors nationale domstol i 2012 idømt en bøde for forurening og manglende oprydning efter et stort olielæk. Det fik Chevron til at indlede en ISDS-sag mod Ecuador, som selskabet vandt. Den internationale særdomstol underkendte med andre ord den nationale domstolsafgørelse og Chevron slap for at betale bøden.
Veolia vs. Egypten: Sagsøgt for højere mindsteløn
Det multinationale selskab Veolia med base i Frankrig sagsøgte i 2012 Egypten for at introducere en ny lov om arbejdstagerrettigheder. Ændringen af lovgivningen i landet var en følge af protesterne kendt som Det arabiske forår og indebar, at mindstelønnen blev hævet fra 365 kroner til 645 kroner om måneden. Efter seks år blev sagen afgjort til Egyptens fordel.
Mærsk vs. Algeriet: Sagsøgt for at hæve beskatning af olieindtægter
Det danske rederiselskab Mærsk lagde i 2009 sag an mod Algeriet, fordi den nordafrikanske stat havde indført en skat på udenlandske selskabers indtjening på olieudvinding. Det stred imod Danmarks investeringsaftale med Algeriet, anførte det danske rederi. Mærsk krævede 25 milliarder kroner af Algeriet, men regeringen indgik et forlig, som gjorde, at beløbet blev reduceret til fem milliarder kroner.
Kilde: Global Aktion og Information/UNCTAD
En ISDS-sag mod grøn omstilling blev indledt sidste år, da det tyske energiselskab RWE lagde sag an mod den hollandske regering for planerne om at udfase kul i 2030. RWE har krævet 1,4 milliarder euro i erstatning. Sagen kører igennem Den Internationale Energitraktat, som ifølge forskerne bliver anvendt i størstedelen af ISDS-sagerne med fossile selskaber.
Der er lige nu diskussioner blandt medlemslandene om en reform af ISDS-reglerne i traktaten. EU har ønsket ændringer, som sikrer, at traktaten ikke er en hindring for grøn omstilling, men forhandlingerne er imidlertid ikke på sporet, ifølge en analyse af Climate Action Network fra marts.
Læs også: Virksomheder kan sagsøge lande, der ønsker grøn omstilling
Det er endnu uvist, hvordan sagen mellem RWE og Holland samt de mulige sager mod grønne politiske tiltag, der potentielt kan koste milliarder, vil ende.
Forskerne peger på, at det taler til staternes forsvar, at udfordringen med klimaændringer og staternes forpligtelse til at bekæmpe dem har været kendt i mange årtier. Derfor burde virksomheder også kunne tilpasse investeringer i forhold til forventninger om politiske tiltag mod fossile brændstoffer.
