Sagaen om det stort anlagte initiativ i Yasuní-parken er muligvis ikke helt forbi endnu.
Projektet skulle med international finansiering sørge for at undgå olieboringer i det naturskønne område i det østlige Ecuador.
Den 15. august meddelte præsidenten, Rafael Correa, ifølge Telesur, at han “med den dybeste beklagelse må afslutte dette initiativ”.
“I dette øjeblik er der kun deponeret 13,3 millioner dollars til fonden”, siger han og tilføjer, at det kun er “0,37 procent af det forventede”.
Internationalt svigt
Correa bebrejder det internationale samfund for ikke at have bidraget i tilstrækkelig grad.
“Det var ikke velgørenhed, vi søgte, men et fælles ansvar i kampen imod klimaforandringer”, sagde han i en tale til nationen ifølge National Geographic.
“Verden har svigtet os”, konkluderede han.
Initiativets endeligt har da også vakt international røre. Den danske NGO Ibis, der har arbejdet med initiativet i flere år, beklager beslutningen og den manglende danske interesse.
”Vi har desværre oplevet stor tøven fra dansk side, selv om vi flere gange har rejst sagen over for Klimaministeren (den radikale Martin Lidegaard). Hvis regeringen mener sine klimamålsætninger alvorligt, må den også agere internationalt. Og den skal gøre det nu, hvis der skal være håb for at redde Yasuní” siger Stine Krøijer i en pressemeddelelse.
Miljøorganisationer samler underskrifter
Det sidste ord er dog endnu ikke sagt i sagen. Miljøorganisationer og oprindelige folk kæmper side om side for at redde initiativet.
De vil have sagen afgjort ved en folkeafstemning.
“Regeringen har ingen ret til at opløse Yasuní-ITT- pojektet, fordi det ikke tilhører dem”, siger Esperanza Martinez, præsident for en miljøorganisation til The Guardian.
“Initiativet var et forslag, der kom fra civilsamfundet”, tilføjer hun.
Derfor er de nu på jagt efter den halve million underskrifter, der kan sørge for, at naturparkens skæbne bliver afgjort ved en folkeafstemning.
Miljøorganisationerne har ifølge BBC Mundo skrevet et åbent brev til parlamentet, hvor de anfører, at “den eneste værdige, demokratiske og retfærdige beslutning er et nej til udnyttelse af Yasuní-ITT, og hvis der er tvivl, en folkeafstemning”.
Dermed er der stadig håb for det revolutionerende projekt. Ifølge en artikel i National Geographic viser målinger, at 90% af ecudorianerne ønsker at lade olien blive i undergrunden.
“Modstandere politiserer”
Den store nationalpark er kendt for at være et af verdens mest biodiverse områder. Desuden er parken hjem for flere stammer, der aldrig har været i kontakt med omverdenen.
Den ecudorianske regering forsikrer imidlertid om, at man vil begå sig meget forsigtigt i den sensitive naturpark.
“Det er nødvendigt at bygge forskellige veje for at fuldføre projektet, disse vil være ekstraordinære miljøvenlige, vi overvejer overhovedet ikke store motorveje”, siger Oswaldo Madrid, direktøren for det statslige oliefirma Petroamazonas ifølge Telesur.
Correa forsikrer, at olieboringerne kun vil berøre under 1% af parken.
Derimod beskylder han miljøorganisationerne for at “politisere”.
“Der er grupper, der politiserer Yasuní-ITT for endeligt at gøre op med regeringen og særligt for at manipulere de unge”, siger han ifølge The Guardian, og tilføjer:
“Det sande dilemma er dette: skal vi beskytte 100% af Yasuní og undvære ressourcer til befolkningens påtrængende behov, eller redder vi 99% af den og får 18 milliarder til at bekæmpe fattigdom”.
Miljøorganisationer og sammenslutninger for oprindelige folk retter dog primært deres skyts mod Correa.
“Denne fejltagelse er helt og aldeles regeringens. Dette er en sørgelig dag for alle levende væsner, for alt levende. Men ecudorianere vil forsvare dette initiativ”, siger Humberto Cholango, præsident for den magtfulde sammenslutning af oprindelige folk CONAIE ifølge Amazon Watch.
At bore eller ikke bore. Fronterne er trukket skarpt op før en eventuel folkeafstemning i kampen om den værdifulde naturpark.
