Kommentar af Bernhard Bierlich
Efter 50 år med afrikansk uafhængighed er det nødvendigt at se på den nuværende situation og udsigterne for social og menneskelig udvikling på det afrikanske kontinent og behovet for at kombinere økonomisk og social-menneskelig udvikling.
Det vestafrikanske land Ghanas postkoloniale historie afspejler i mange henseender forskellige generelle processer i det uafhængige Afrika. Groft sagt kan man inddele det uafhængige Ghanas historie i tre faser, hvoraf den første gik ud på modernisering af landet i 1960’erne, efterfulgt af flere militærkup og stagnation – indtil begyndelsen af 1980’erne.
Derpå fulgte økonomiske stramninger og strukturtilpasnings-programmer (med nedskæringer i den offentlige sektor, arbejdsløshed og devaluering). Denne periode repræsenterede også et “ny moment” for Afrika med Nelson Mandelas løsladelse fra fængslet i 1990, afslutningen på apartheid og den kolde krig, hvor Øst og Vest havde udkæmpet deres stridigheder via stedfortrædere, især i Angola og Mozambique.
I den forbindelse understregede lægen Mustapha Sidiki Kaloka fra Den Afrikanske Union ved åbningen af en konference ved University of Ghana i oktober 2013, som jeg var indbudt til, betydningen af at forbinde økonomiske vækst i Afrika med social og menneskelig udvikling.
I forlængelse heraf talte Ghanas præsident John Dramani Mahama om “værdien af kontinuitet” med afrikanske normer og praksis. Med andre ord skal udviklingsarbejde for at lykkes foregå på afrikanske præmisser, ved at bekræfte betydningen af lokale normer, strukturer og deres kontinuitet, som lokale folk oplever dem.
Forskellige former for udvikling
Hvad betyder alt dette for vores dagsorden for udvikling?
En sammenkædning af økonomisk og socio-human udvikling, hvor man “oversætter” vestlige idéer om “rationel” udvikling til et sprog, en sammenhæng, der inkluderer begge køn og giver mening for dem der er udviklingsinitiativets målgruppe, er helt afgørende.
Det er derfor vigtigt at forstå, hvad udvikling er og at skelne mellem forskellige former for udvikling og fokusere på konsekvensen af udvikling og modernisering, når den ”udelukkende” fokuserer på økonomiske processer og vækst uden at medtænke sociale og menneskelige forhold.
En ensidig vægtning af økonomi og markedsorienteret vækst fører eksempelvis til en opløsning af familier og lokale samfunds sammenhængskraft, når deres medlemmer migrerer til byerne for at finde et arbejde, eller når den kollektive ejendomsret opgives, fælles arealer forsvinder og jorde privatiseres og sælges.
Økonomisk udvikling og social afvikling
Når familier og lokale samfund går i opløsning, nedbrydes effektive sundheds- og familie-baserede omsorgsmønstre for børn generelt, men også for spædbørn (hvis travle mødre ikke har tid til at amme dem), små børn, de syge, de ældre og de handikappede.
Effekten af økonomisk udvikling kan i høj grad føles på familie- og andre mikroniveauer, så som lokalsamfund og deres befolkninger. Derfor skal analysen af udvikling parallelt med fattigdomsproblemet, sundhed og rettighedsområderne også inkludere spørgsmål, der er afgørende for lokale samfunds overlevelse, såsom følelser, næstekærlighed, solidaritet og, ikke mindst, omsorg og sundhedspleje.
I den forbindelse er det højst problematisk (og forvirrende) at tale om vækst og fremskridt, især når talen falder på en middelklasse, som ganske vist er i stor vækst i Afrika, men hvoraf mange tilhører den lavere middelklasse med et forbrug på mellem 2-4 dollar om dagen – nær fattigdomsgrænsen på 1.25 dollar. Mange i middelklassen risikerer at glide ud af denne kategori og tilbage i fattigdom. De ernærer sig ofte gennem salg på gaden og bor sandt nok i byerne, men ofte i slum og under slum-lignende forhold.
Der er en stigende erkendelse af, hvor meget omsorg, pleje og sundhed bidrager til den menneskelige og sociale udvikling på kontinentet. Familien er det sted, hvor den daglige omsorg og pleje finder sted. Her får sundhed sin fulde betydning.
Mennesker i Afrika, ja overalt på kloden, føler generelt en grundlæggende pligt til at vise omsorg for deres nærmeste, børn, de syge og de ældre. I den forstand talte den ghanesiske kongres bl.a. om nødvendigheden af at styrke familiebaseret pleje og at tænke i holistiske baner, når man diskuterer udvikling.
Svigt af børn koster dyrt i fremtiden
Således kommer børn, der er udsat for underernæring, nedsat vækst, sygdom samt omsorgssvigt i sidste ende til at koste samfundet dyrt, f.eks. gennem reduceret produktivitet, når de bliver voksne.
Globaliserede økonomiske processer påvirker også kvaliteten af familiebaseret pleje for andre sårbare grupper, de syge, de ældre og de handikappede. Økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med den sociale og menneskelige udvikling. Både logisk set men også helt konkret og mht. opnåelse af resultater, er de to former for udvikling indbyrdes forbundne.
En følelse af ansvar og solidaritet er afgørende for velfungerende familier og lokale samfund. Afrikas fremtid – og udsigterne for udvikling generelt -ligger i at arbejde ud fra denne forståelse.
Bernhard Bierlich er PhD i medicinsk antropologi og global sundhed fra Cambridge University. Han har forsket og skrevet om familie-baseret sundhedspleje og omsorg i Ghana og Caribien. Bernhard og dennes afrikanske og europæiske kollegaer er i gang med at redigere en bog om Care and Globalization.
