Danmark har fjernet de sidste kemiske våben fra Libyen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede
Lørdag aften d. 27. august blev de kemiske stoffer afhentet på havnen i Misrata i Libyen. Kemikalierne forlod derefter libysk farvand og er nu på vej ud af Middelhavet på vej mod destinationshavnen i Tyskland. 
 

Udover Danmark har bl.a. Storbritannien og Finland bidraget til operationen. Storbritannien har stillet et militært eskorteskib til rådighed gennem Middelhavet, mens Finland har støttet med stabsofficerer.

Den samlede operation, RECLIB, koordineres af Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). Libyen har anmodet det internationale samfund om denne hjælp til at tilintetgøre resterne fra det nordafrikanske lands kemiske våbenlager.

Den libyske anmodning om assistance blev godkendt af OPCW’s Styrelsesråd den 20. juli og bakkes op af FN Sikkerhedsråds resolution 2298 af 22. juli

Et enigt Folketing vedtog d. 19. august beslutningsforslag B 197 om borttransport af rester fra Libyens kemiske våbenlager.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V):

”Vi har nu fjernet de kemiske rester fra Libyen og har dermed sikret, at de ikke falder i de forkerte hænder. Det er et vigtigt bidrag fra Danmark til en sikrere verden fri for kemiske våben. Og til et mere stabilt Libyen, som vi i den grad har behov for.”

Forsvarsminister Peter Christensen (V):

”Det danske forsvar har rigtig god erfaring med sådanne opgaver, og igen har Forsvaret vist, at man er klar, når der skal ydes en indsats for fred og stabilitet ude i verden.”