Syrienfilm vinder stort på CPH:DOX

17310080_10154342033641027_4292628084916877417_o
'Last Men in Aleppo' var åbningsfilm på CPH:DOX 2017 og løb med prisen i årets hovedkonkurrence.
Foto: Pressefoto - CPH:DOX.
Gerd Kieffer-Døssing

CPH:DOX 2017 nærmer sig sin afslutning, og da årets festival i går kulminerede med prisuddeling på Kunsthal Charlottenborg, var det tre film fra Syrien, der kunne gå hjem med festivalens største priser. Det skriver CPH:DOX i en pressemeddelelse.

Vinderne er:

DOX:AWARD

’Last men in Aleppo’ (på dansk: ’De sidste mænd i Aleoppo’) vandt årets hovedkonkurrence, der har samlet årets bedste internationale dokumentarfilm.

Juryen har udtalt, at det er en film ”hvis ødelæggende, følelsesmæssige umiddelbarhed kaster os ind i en shakespearsk’ tragedie om en befolkningsgruppe, der kæmper for at bevare deres menneskelighed på trods af den ubarmhjertige realitet, de befinder sig i.”

’Last men in Aleppo’ er instrueret af syriske Feras Fayyad og co-instrueret af Steen Johannessen.

Præmien består af 5000 euro.

F:ACT Award

'Radio Kobanï’ vandt i festivalens særlige kategori, der krydser dybdegående journalistik med dokumentarismen.

Juryen har udtalt, at det er en ”smukt udformet film – en film om liv og død, krig og fred, tabet af håb for menneskeheden og generhvervelsen af dette håb. Filmen er et voldsomt intimt værk, og et gennem-researchet stykke civil-journalistik.”

’Radio Kobanï’ er instrueret af Reber Dosky.

Præmien består af 5000 euro.

Læs Globalnyts anmeldelse af ’Radio Kobanï’.

Politikens Publikumpris

’City of Ghosts’ vandt i den eneste af festivalns konkurrence, der bygger på publikums stemmer. I alt deltog 10 film i konkurrencen, der alle var udvalgt ud fra det kriterium, at de enten handler om kunstnere, der kæmper for frihed, eller selv er kunstneriske udsagn, der forsøger at sætte frihed på dagsordenen.

Præmien består af 50.000 kroner.

I festivalens øvrige tre konkurrencer vandt følgende film:

NORDIC:DOX Award: ’Land of the Free’ af Camilla Magid.

NEW:VISION Award: ’Life Imitation’ af Zhou Chen

NEXT:WAVE Award: ’1996 Lucy and the Corpses in the Pool’ af Marcos Migliavacca & Nahuel Lahora