Højlandet i Papua Ny Guinea byder på bjergtagende natur og befolkninger, der lever langt fra centrene i den globaliserede civilisation. Men bag skønheden og den oprindelige natur udkæmper nogle af de små samfund blodige indbyrdes krige.
Krigene handler om adgang til landbrugsjord og andre ressourcer og ofte har konflikterne stået på længe, så de har udviklet sig til fejder. Befolkningstallet er stigende og det er med til at øge presset på den i forvejen sparsomme landbrugsjord.
Indbyggerne i højlandet er som oftest fattige og lever af subsistenslandbrug. Få har nogen særlig uddannelse og infrastrukturen i områderne er sparsom eller ikke-eksisterende ligesom det er tilfældet med myndighedernes tilstedeværelse.
Med undtagelse af konflikten på øen Bougainville, der kostede omkring 20.000 livet og sendte 80.000 på flugt, så rækker landets konflikter som regel ikke ud over lokalområderne og udgør som hovedregel ikke en trussel mod statens stabilitet. Og da de foregår i uvejsomme egne af landet foregår mange af konflikterne uden at myndighederne griber ind.
I 1990erne blev skydevåben mere udbredte og det gjorde fejderne mere voldsomme. Som det fremgår af nogle af beretningerne i fotoreportagen er der nu også kommet granater i våbenarsenalerne, hvilket giver en ny grad af voldsomhed.
Tusindvis bliver tvunget far deres hjem eller får deres hjem ødelagt og mange lever med dybe ar på krop og sjæl efter angreb eller kampe med skydevåben, macheter og granater. For kvinder og piger er voldtægt en yderligere risiko.
Røde Kors har lavet en fotoreportage fra landet, som man kun sjældent hører om i medierne, hvor ofre og berørte af stammekrigene fortæller om deres oplevelser.
