I Filippinerne er seks måneder en vigtig tidshorisont for en lønmodtager. For efter seks måneders ansættelse hos en virksomhed skal man fastansættes ifølge arbejdsmarkedslovgivningen.
Det betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale medarbejdergoder som feriepenge samt social- og sundhedsordninger. Samtidig bliver det næsten umuligt at afskedige medarbejderen, hvilket har ført til at Filippinerne har et meget ufleksibelt arbejdsmarked stort set uden socialt sikkerhedsnet.
Hvis man er ansat som kontraktarbejder, bliver man afskediget efter fem måneder – hvilket reelt er misbrug af kontrakterne. Det er en praksis, som i stigende grad ses på arbejdsmarkedet i Filippinerne.
”Kontraktarbejde er en epidemi, fordi den bogstaveligt talt slår arbejderne ihjel,” fortæller Julius Cainglet, næstformand for hovedorganisationen FFW (Federation of Free Workers).
Man skønner, at omkring 4 millioner ud af 40 millioner arbejdere er ansat som kontraktarbejdere. De fleste i servicesektoren eller på fabrikkerne – og mange af disse bliver betalt mindre end minimumslønnen.
”Arbejdsforholdene som kontraktarbejder er meget dårlige i sammenligning med almindeligt ansatte, og sikkerheden på arbejdspladsen er ofte meget dårlig. Men det går også ud over organiseringen af arbejderne på arbejdspladsen. Hvis du er kontraktarbejder, og din arbejdsgiver finder ud af at du er ved at organisere dig, bliver du fyret. På denne måde bliver dine arbejdsrettigheder og retten til overenskomster også undertrykt”, begrunder Julius Cainglet.
Kontraktarbejde skaber usikkerhed
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
