Om en måned skal det være helt slut med plastikposer i Papua Ny Guinea, som ligger mellem ækvator og Australien.
Ifølge Radio New Zealand International indfører regeringen et totalt forbud mod plastikindkøbsposer og giver én måned til at udfase dem.
Meddelelsen kommer fra landets miljø- og klimaminister John Pundari. Han siger bl.a., at det ikke har været nok, at en lov fra 2014 der forbyder import og produktion plastikposer, der ikke er biologisk nedbrydelige, ikke overholdes i et tilfredsstillende omfang. Derfor strammer regeringen nu loven.
Plastikposer, der flyder i havet, bliver nogen gange spist af havskilpadder, der øjensynligt forveksler dem med vandmænd. Plastikposerne kan forårsage skader på dyrenes fordøjelsessystemer.