Den 16. november bragte Dagbladet Information et essay med titlen “Hold kæft og skriv! En forfatters essay om kunst og medborgerskab” oversat af Niels Ivar Larsen.
Essay’et er en præcist udskift af Chimamnada Ngozi Adichies takketale ved modtagelse af Pinter prisen en måned i forvejen. Den engelske version af talen kan man lytte til via English PEN’s hjemmeside med opfordringen “Se, Lyt og Del” – og det gør Globalnyt meget gerne. Talen ligger i øvrigt også fuldt tilgængelig på YouTube.
Pinter prisen er opkaldt efter Harold Pinter og indstiftet i 2009, året efter hans død. Prisens uddelingskritierier er inspireret af hans tale ved modtagelsen af Nobelprisen, som han modtog i 2005. Pinterprisen uddeles til en forfatter, der “kaster et ubøjeligt, usvigeligt” lys på verden og foretager “en hård, intellektuel bestemmelse for at beskrive vores liv og vores samfund” (her citeret fra engelsk Wikipedia).
Litteratur, medborgerskab og identitetspolitik
I talen fortæller Adchie, at hun ofte bliver stillet spørgsmålet, om hun er en “afrikansk” forfatter. Hendes svar er ofte et nej, fordi hun ikke kan acceptere de konnotationer og det værdisæt, der altid er vævet ind i betegnelsen en “afrikansk” forfatter.
Hun mener selv, at hun er “afrikansk” forfatter, da hun har et nigeriansk pas, og at Nigeria uomtvisteligt ligger på det afrikanske kontinent, men problemet for hende er, at forestillingen om det “afrikanske” ikke er en geografisk distinktion men et spørgsmål om medborgerskab. Man kunne også kalde det fro identitetspolitik. Hendes ubehag overfor spørgsmålet er, at for at kunne kalde sig “afrikansk”, skal man samtidig abonnere på bestemte værdisæt og moralske domme.
Adichie siger blandt andet, at hun er blevet kritiseret for at være “u-afrikansk”, fordi hun har erklæret sig som feminist og også forsvaret homoseksuelles rettigheder i Nigeria. Hun gør opmærksom på, at begge dele bliver opfattet som uforeneligt med at være “afrikansk” forfatter.
Vi skal have nye navne
Efter at have lyttet til Adichies tale melder spørgsmålet sig, om det giver mening at fastholde betegnelsen eller begrebet “afrikansk”.
Er det muligt at frigøre det “afrikanske” fra sine kulturelle og koloniale medbetydninger? – eller behøver vi nye ord, med en let skjult reference til den zimbabwiske forfatter NoViolet Bulawayo, der har skrevet romanen “We Need New Names”.
