Valg i Israel 2019 (igen)
* Israels valg finder sted på tirsdag den 17. september.
* Der skal vælges 120 medlemmer til parlamentet, Knesset, i Jerusalem.
* Det er et valg i utide. Forrige valg var 9. april, men parlamentarikerne kunne ikke enes om en regering, så premierminister Benjamin Netanyahu besluttede at spørge vælgerne igen.
* Kritikere af Netanyahu mener, at hans manøvre med at udskrive nyvalg har afsæt i et forsøg på at holde en korruptionssag fra livet. Der er sigtelser mod ham for bestikkelse og svindel, og der er planlagt en høring i oktober – efter det planlagte valg.
* Der er spekulationer om, hvorvidt han vil forsøge at få vedtaget en lov, der kan sikre ham immunitet.
* Israel har omkring ni millioner indbyggere. 6,3 millioner er stemmeberettigede.
* Det arabiske mindretal udgør 20 procent.
* Ved valget i april var stemmeprocenten blandt de arabiske vælgere 49 procent. Den nationale stemmeprocent var knap 69 procent.
Kilder: AFP, Reuters, AP
(BEIRUT, Globalnyt) Benjamin Netanyahus kamp for at fastholde magten i Israel er nem at oversætte til en sportsanalogi.
Den længst siddende premierminister i landets historie skal for anden gang på under et halvt år forsvare sin ”titel”. Seneste kamp endte uafgjort. ”Bibi”, i det ene hjørne, har allerede sat et par slag ind under bæltestedet: ”Araberne vil tilintetgøre os – mænd, kvinder og børn”, skrev han for eksempel på sin Facebook-side onsdag, før det blev slettet og undskyldt som en ”fejl”. Netanyahu er klar til at gå distancen, ligegyldigt hvad det kræver. Vinder han ikke over Benny Gantz, taber han ikke bare titlen som premierminister. En valgsejr er det eneste, der – muligvis – kan redde ham fra de tre korruptionsanklager, der venter hos statsanklageren den 3. oktober.
I det israelske medie Haaretz seneste podcast bliver boksekampsdramatikken brugt som et billede på ”det absurde israelske valgshow”, der lige nu udspiller sig. Israelerne var til valg i april. Men fordi Netanyahu og hans højrenationale Likud-parti ikke kunne blive enige om at danne en koalitionsregering sammen med sine allierede på højrefløjen og blandt de religiøse partier, er de blevet kaldt til valg igen.
Netanyahu tillod ikke oppositionen, ledt af tidligere generalstabschefs Benny Gantz’ Blå-Hvid-parti, at forsøge at danne regering.
Krigserklæringer ændrer ikke stemmerne
Siden da har Netanyahu haft travlt. Israel har bombet iranske mål i både Syrien, Irak og Libanon, hvilket har fået Hizbollah til at råbe højt om ”krigserklæringer”.
Tirsdag i sidste uge offentliggjorde Netanyahu, at han vil gennemføre en israelsk annektering af en tredjedel af Vestbredden, hvis han opnår genvalg ved det forestående parlamentsvalg, og to dage senere, da han var på statsbesøg i Moskva, kaldte han en krig i Gaza for ”uundgåelig”.
Det har, selv efter israelske standarder, været nogle begivenhedsrige måneder. Alligevel har meningsmålingerne stort set ikke ændret sig. Netanyahu og Gantz står stadig til lige mange stemmer.
Ifølge Anshel Pfeffer, lederskribent for Haaretz og korrespondent for The Economist, kan det betyde to ting: Enten tager meningsmålingerne grueligt fejl, eller også har israelerne overhovedet ikke ændret mening. Selv tror han på det sidstnævnte.
Skal man tro meningsmålingerne, er der udsigt til forsat kaos. Efter seneste valg måtte Netanyahu opgive at danne regering, fordi koalitionspartierne ikke kunne blive enige om, hvorvidt de ultra-ortodokse jøder skal aftjene værnepligt. Men efter det kommende valg risikerer Netanyahu at blive afhængig af Jødisk Styrke, et antiarabisk parti, der truer palæstinensere i de besatte områder med landsforvisning, samt det religiøse parti Shas, som vil sikre, at skriftlærde slipper for militærtjenesten.
Men deres hjælp alene vil sandsynligvis ikke være nok.
Kongemageren Lieberman
Netanyahu er formentlig nødt til at favne højrefløjsveteranen Avigdor Lieberman, der af mange medier og politiske eksperter er blevet udråbt til ”kongemageren” af valget. Lieberman, som er leder for partiet Israel Er Vort Hjem, satte en stopper for Netanyahus seneste regeringsdannelse, fordi han ikke kunne acceptere de ultra-ortodokse jøders krav.
”De bygger et system, der er parallelt til staten fra vugge til grav – betalt af dem, som tjener i hæren, soldater af reserven og skatteyderne,” skrev Lieberman om de ultra-ortodokse i en klumme i avisen Yedioth Ahronoth, da regeringsdannelsen kuldsejlede.
Siden da har Lieberman gjort sig til bannerfører for de sekulære israeleres kamp mod de religiøses magt. Den strategi har virket. Israel Er Vort Hjem står ifølge meningsmålingerne til en fordobling af sine mandater.
Liebermann går til valg på at danne en bred midterregering, som han selv er leder af, med både Netanyahus Likud-parti og Gantz’ Blå-Hvide-parti ombord. En sådan løsning har Benny Gantz dog afvist at være en del af, da han ikke ønsker at sidde i regering med Netanyahu, så længe ”Bibis” kriminelle sager ikke er afklaret.
Det er svært at gennemskue, hvordan nogen regeringsdannelse skal kunne gå op med den forventede stemmefordeling. Som Lahav Harkov, seniorkorrespondent hos den israelske avis Jerusalem Post, skriver:
”Der er ingen garantier for, at vi ikke får et tredje valg. Meningsmålingerne får et omvalg til at se endnu mere sandsynligt ud, end det gjorde tilbage i april.”
Det samme forudser Israels tidligere premierminister Ehud Olmert i medie Al-Monitor. Og han forudser også, at en eventuel tredje valgkamp bliver uden Benjamin Netanyahu i bokseringen.
”Netanyahu er færdig. Gantz kommer heller ikke til at være i stand til at danne en ny regering. Der kommer en tredje valgkamp, med mindre nogen gør noget komplet modsat af, hvad de har lovet, at de vil,” siger Olmert.
