I 2020 kommer de røde mure og ranke Atlasbjerge som bagtæppe til at være vært for den årlige FIMA-festival for afrikansk mode. Det fortæller modeskaberen Alphadi, der kom forbi musikmessen Visa For Music i Rabat i slutningen af november. Alphadi er tuareg af fødsel, og egentlig forbinder man FIMA-festivalen med hans egen baggrund, for det hele startede for 21 år siden i et af verdens mere ufremkommelige steder, nemlig en flække i det nordlige Niger.
Agadez er en vindblæst by i det nordlige Niger, som i disse tider er mest kendt som vigtigt knudepunkt på migranters rejse fra Nigeria og det øvrige Afrika til lande som Libyen og Algeriet. Men byen har også siden 1998 været udgangspunkt for en højest interessant festival, hvor en verdenskendt modeskaber, der er født ud af de tamachek-talende tuareger med vugge i Timbuktu, startede en modefestival, der har fokus på Afrika.
Alphadi var gået den vante vej via Paris, hvor han blev uddannet indenfor haute couture og prêt-à-porter. Sammen med den noget ældre Christophe Seydoux blev han kendt som pioner indenfor mode fra Afrika i en grad, at Alphadi snart blev behængt med priser og fik tilnavne som Ørkenens Magiker eller Ørkenprinsen.
I 1998 fik Alphadi en lysende idé om at tage den fineste mode til Afrika, som var kendt for sine mange smukke former for klædningsstykker, såvel som de unikke tryk, men som havde en række store modetalenter, der godt kunne tåle opmærksomhed.
Så idé blev snart til handling, og Alphadi – egentlig født i Timbuktu med navnet Seidnaly Sidhamed – fik en række af sine venner på det parisiske modeparnas til at tage flyet til Niamey og videre op til lille landsby nær Agadez langt ude i Sahara. Her afholdt man den første modefestival i Afrika. I hvert fald når det gælder højeste niveau, altså prêt-à-porter og haute couture.
Blandt de stjerner, der tog den lange vej til ørkenen i Niger var folk som nu afdøde Yves Saint-Laurent (1936-2008), Kenzo Takada, modehuset Christian Dior, Thierry Mugler, Christian Lacroix og flere andre, ligesom festivalen siden har tiltrukket absolutte designerstjerner som Jean-Paul Gaultier og Paco Rabanne.
Rig onkel i Nordafrika
Nu er det ikke altid lige nemt at arrangere begivenheder i Afrika, hvis man ikke har venner på højeste sted. Og Alphadi havde skam gode venner i regeringskontorerne i Nigers hovedstad, men pengene skulle jo også findes.
Modefestivalen faldt stort set sammen med en anden festival i området, nemlig den berømte Festival in the Desert, som begyndte i 2001 og for alvor blev kendt, da den flyttede til ørkenoasen Essakane, som ligger 65 kilometer fra Timbuktu i Mali. Det var her, at det helt store band var Tinariwen, og det var her, at forskellige udenlandske kunstnere ville møde op og skabe opmærksomhed omkring tuaregerne og deres kultur.
Festivalens succes havde i høj grad noget at gøre med forskellige udenlandske samarbejdspartnere, specielt den belgiske Sfinx-festival, ligesom det blev afgørende, at de rette journalister kom og skrev om begivenhederne i ørkenen.
I Niger var Alphadi også særdeles klar over, at udlændinge blev afgørende, ikke mindst i forhold til opmærksomheden. Men de store penge behøvede man ikke at finde i Europa, for den tids rige onkel med et blødt punkt overfor Sahara og dets folkeslag var Libyens diktator, Muammar Gaddafi, der for det meste sov i et beduintelt i sin have i Tripoli. Han identificerede sig med ørkenens folk og ville ofte modtage statsoverhoveder siddende på lave puder nærmest ved bålet.
Gaddafi blev afgørende for modefestivalen, der snart flyttede fra Agadez i det nordlige Niger og ind til to placeringer i udkanten af hovedstaden Niamey, hvor der nok var større sikkerhed end oppe i Agadez, der er midt på “migrantmotorvejen” mod Libyen og Algeriet. Det var vist Gaddafi, der mere eller mindre betalte gildet.
Den franske krigskorrespondent Annick Cojean, som blandt andet har skrevet for Le Monde, citerer Alphadi i en bog om den libyske diktators harem:
”Åh, jeg kan i sandhed sige, at Gaddafi støttede mig. Han gav mig en masse penge, sendte fly afsted efter mig og støttede mine shows. Han havde sådan en tro på Afrika. Og sådan et engagement i forhold til at tjene sit eget land, og specielt når det kom til mode. Du skulle vide, hvor meget han hjalp mig med at starte den første FIMA-festival i Niger i 1998, som siden blev kendt verden over. Han sendte ministre og fotomodeller fra sit eget land. Jeg kunne spørge ham om hvad som helst!”
I bogen indrømmer Alphadi dog, at han havde hørt om diktatorens ry som et rovdyr i forhold til kvinder. Men han benægter at have været involveret i den prostitution, der også foregik omkring Gaddafi, og Alphadi tog angiveligt sine forholdsregler, så kvinderne aldrig var alene.
Afstikker til Vestsahara
FIMA-festivalen ville som hovedregel blive afholdt hvert andet år. Her var det de seneste år begrænset, hvor mange der ville komme udefra til Niger for at gå på en catwalk ved Nigerfloden. Med Gaddafis død i 2011 var der nok også et behov for at finde en ny sponsor, der havde et tiltrækkende setup, den rette infrastruktur og ikke mindst penge ad libitum.
Her åbnede sig en mulighed i 2018, hvor Marokko meldte sig som vært for festivalen, som oven i købet kunne blive afholdt i spritnye omgivelser i Sahara. Eneste problem var, at det var i Vestsahara, som Marokko i modsætning til FN betragter som sit eget område og har holdt besat i de sidste 44 år.
Et kig på festivalen viser, at der godt nok dukkede en masse afrikanske modeskabere op til festivalen, som blev afholdt i byen Dakhla, der ligger der, hvor kolonister i sin tid troede at den dybe bugt i virkeligheden var en flodmunding og derfor fejlagtigt døbte områder Rio de Oro, altså Guldfloden. Det er dog svært at finde anden presseomtale om begivenheden end den i marokkanske medier, der alle var mødt talstærkt op. Fraværet af europæiske medier gjorde nok, at valget af Marrakesh som sted for 2020-udgaven af den afrikanske modefestival, får alverdens medier til igen at flokkes om den lille smilende modeskaber med den karakteristiske fez på hovedet. Ikke mindst fordi Marrakesh er et sted, hvor over fem millioner turister lander hvert år og som er afrikansk kulturhovedstad i hele 2020.
Smilende ørkenbrise
Globalnyt mødte Alphadi på messen Visa For Music i Marokkos hovedstad, hvor en del af arrangementet foregik på det fine gamle andalusiske Tazi-palads, som ligger lige bagved parlamentet.
Alphadi er som en ørkenvind af gode vibrationer og taler en vidunderlig blanding af engelsk og fransk. Han er et afrikansk ikon og holder sig ikke tilbage, men gør det på en voldsomt charmerende måde:
”Jeg hedder Alphadi og det hedder mit firma, ligesom min festival hedder FIMA og det betyder Den Internationale Festival for Pan-Afrikansk Mode. Og det er hvert andet år, hvor vi har afholdt den fortrinsvis i Niger, hvor jeg bor, og hvor modeskabere fra hele verden kommer til Sahara, som ligger bare 25 kilometer udenfor hovedstaden Niamey. Selv blev jeg oprindelig født i Timbuktu.”
”Min festival begyndte i Agadez for tyve år siden eller helt præcis i 1998. Det er en festival, der bragte 5.000 deltagere ud i ørkenen for at bringe fred og mode og musik. Der havde været et oprør, hvor mange blev dræbt, så de havde behov for Alphadi, fordi jeg er tuareg og det er min oprindelse. Mit oprindelige sprog er tamachek. Men i området har vi songhai, tamachek, hausa og fulani, alle fire folk er der.”
”Så den første person, som bragte 52 modedesignere fra hele verden til Sahara var mig. Fra Europa var det folk som Yves Saint Lauraint, Christian Lacroix, Kenzo og mange andre, og de ville tage en masse store musikere med sig, så som Youssou N’Dour, men det har hele tiden handlet om at give unge mennesker i Afrika chancen for at opleve og lave kunst. Sådan var det for 20 år siden, og siden har det været sådan, at hvert andet år har vi holdt festivalen i Niamey i Niger, men selv om det er hovedstaden, inddrager vi også ørkenen, som bare ligger 25 kilometer udenfor.”
Mode er poesi
For Alphadi har det været vigtigt at være nær Niger-floden, som løber gennem seks lande i Vestafrika med start i Guinea og udløb i Atlanterhavet i Nigeria. Her løber den blandt andet gennem Malis hovedstad, Bamako, kommer op lige syd for Alphadis fødeby, Timbuktu, og når også forbi Nigers hovedstad, Niamey. Så han har elsket at bruge billedet af en catwalk med smukke modeller i afrikansk modetøj med rustikke omgivelser og floden som baggrund.
Desværre har terrorbevægelsen Boko Haram flere gange været meget aktiv i området, og for nogle år siden måtte Alphadi aflyse sin festival, fordi situationen var for farlig. Netop derfor er muligheden for et afrikansk eksil i Marokko en kærkommen mulighed.
”Jeg er så glad for muligheden for at skabe fokus på afrikansk mode gennem festivalen, og Marrakesh i 2020 bliver en fantastisk festival. Det er jo det, der optager mig, nemlig at fejre de unge modeskabere, samt rette fokus på brugen af afrikanske tekstiler og at få dem frem i rampelyset.”
”Det er alt muligt, så som bogolan-tryk fra Mali, Kente fra Ashanti- and Ewe-folkene, ja, alle mulige slags tekstiler og tryk. Afrikanske tekstiler med de forskellige mønstre og budskaber er vigtige for mig, og vi bliver ved med at kæmpe for de afrikanske stoffer og stilarter.”
”Der er enkelte afrikanske politikere, der ved noget om mode, men de fleste ved intet, og jeg prøver at vise dem alt, hvad mode kan. Mode er som poesi, og det prøver jeg at få folk til at forstå,” beretter Alphadi.
Audiensen er slut. Den vævre mand skal videre. Han griner og siger et fransk salut.
Så er han væk.