Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Medierne oversvømmes af nyheder om en truende flygtningestrøm.
Grækenland, og især øen Lesbos, er ved at kollapse under det massive flygtningepres. Mens bekymringen for flygtningestrømme stiger i Europa, er Libanon på bristepunktet.
Krigen i Syrien har de seneste ni år sendt omkring 1,5 millioner syriske flygtninge over grænsen til Libanon, hvor omkring 20 procent af den samlede befolkning nu består af flygtninge. Det har lagt et massivt pres på den libanesiske økonomi, der i forvejen er truet af intern korruption og uroligheder.
Nu er landet ved at bukke under, så både libanesere, og i særdeleshed de syriske flygtninge, lider under den økonomiske krise.
Organisationer hjælper, hvor behovene er størst
Hjælpeorganisationer er i fuld gang med at hjælpe syriske flygtninge, dér hvor behovet er størst. I Libanon opholder syriske flygtninge sig på snart tiende år uden fremtidsudsigter og mærker i stigende grad, hvordan de lokale værters tålmodighed med deres tilstedeværelse er ved at slippe op.
En hovedkilde til frustration er, at syriske arbejdere tager en lavere løn end libaneserne, og derfor skaber ulige konkurrence på det libanesiske arbejdsmarked. Der er brug for, at vi hjælper begge befolkninger gennem denne svære tid.
Mission Øst har netop åbnet hjælpeprogrammer i Syrien og Libanon med økonomisk støtte fra Danida. Det gør vi for at yde både akut nødhjælp og mere langsigtet udviklingsstøtte til internt fordrevne inde i Syrien og til syriske flygtninge og lokalbefolkningen i Libanon.
Nødhjælp, traumebearbejdning og undervisning
I områderne Aley og Batroun, hvor Mission Øst arbejder, er behovet for hjælp ekstra stort. Der er nemlig stort set ikke andre hjælpeorganisationer til stede ud over Mission Østs lokale partner Tabitha.
Vi driver et social- og uddannelsescenter i hver af de to områder, hvor befolkningen – både syriske flygtninge og fattige libanesere – modtager basale livsnødvendigheder og lærer helt grundlæggende færdigheder.
Familierne får mad, hygiejneartikler og brændstof, og børnene får undervisning og hjælp til at bearbejde krigstraumer. Internationale sundhedseksperter fortæller, at hele 58 procent af de syriske flygtninge i Libanon lider under psykiske skader. Værst er krigen gået ud over børnene, som fortrænger de uudholdelige minder om bomber, skud, drab og lemlæstelse.
På centrene får børnene også ekstra undervisning i skolefag. Det viser sig nemlig, at en tredjedel af de syriske flygtningebørn i Libanon slet ikke kommer i skole. I centrene lærer børnene arabisk, engelsk og matematik, mens de voksne bliver undervist i menneskerettigheder, børneopdragelse, sundhed og hygiejne.
At hjælpe et menneske er at hjælpe en hel verden
Børnene skal vokse op med en fremtid. Forældrene skal have viden for at kunne vejlede dem. Og lokalsamfundet skal have hjælp og støtte til at klare det enorme flygtningepres.
Men flytter det noget? Hjælper det at lede børn ud af invaliderede minder om krig og ødelæggelse? Hjælper det at undervise kvinder i deres rettigheder og mulighed for at leve sundt sammen med deres familier?
Det kan virke som små dråber i verdens oceaner. Men som det kendte ordsprog også lyder: Havet består af dråber. Eller som det står i både den jødiske Talmud og den muslimske Koran: Den, der redder et menneske, redder en hel verden. Og i kristendommen siger Jesus: ”Hvad I har gjort imod en af mine mindste, har I gjort imod mig.”
Jeg er overbevist om, at det nytter at hjælpe ét menneske ad gangen, lige dér hvor de har allermest behov for det. Når vi hjælper et barn, hjælper vi en familie, og når vi hjælper en familie, støtter vi et lokalsamfund og hjælper et land, ja, hele den plagede region i den rigtige retning.
Libanon skal ikke stå alene i denne krise. Verden hænger sammen, og vi må tage et fælles ansvar for at hjælpe mennesker i nød, uanset hvor de kommer fra, og uanset hvor de flygter hen.