Aflyste bryllupper, fester og andre arrangementer verden som følge af coronavirussen har sendt blomsterindustrien i frit fald.
Handlen med afskårne blomster generer årligt 8,5 milliarder dollars, og europæiske lande står normalt for 68 procent af den globale import, viser tal fra OEC, der samler oversigter over lande og produkter.
Men siden Covid-19 for alvor ramte Europa i februar er handlen stort set gået i stå, og tusindvis af blomster ender i komposten frem for i vaser.
Det er en katastrofe. Særligt for en række lande i Afrika og Sydamerika, hvor blomsterproduktion ikke blot er en stor indtægtskilde, men også en stor arbejdsgiver.
Fald i efterspørgsel fører til fyringer
Et af de lande er Kenya.
Det østafrikanske land dækker 8,1 procent af verdens forbrug af afskårne blomster – en forretning, der indbragte landet 688 millioner dollars i 2017, ifølge OEC.
Det gør landet til verdens fjerdestørste blomstereksportør – kun overgået af Holland, der sidder på 43 procent af markedet, Colombia (16 procent) og Ecuador (10 procent).
Ifølge brancheorganisationen Kenya Flower Council udgør industrien lige over 1 procent af landets BNP og beskæftiger mere end 100.000 mennesker direkte, mens yderligere 2 millioner er tilknyttet branchen.
Størstedelen af Kenyas afskårne blomsterproduktion sendes til Europa.
Den lavere efterspørgsel kunne allerede mærkes til Valentinsdag 14. februar – længe inden Kenya selv for alvor var ramt af Covid-19-tilfælde. Den 19. marts, da det meste af Europa var lukket ned, sagde Clement Tulezi, administrerende direktør i Kenya Flower Council, til Bloomberg:
”Der er ingen efterspørgsel i Europa. Næsten hele markedet er kollapset. Teknisk set, er vores industri i lockdown”
Få uger efter, i begyndelsen af april, havde blomsterproducenter taget konsekvensen og fyret de første 30.000 løsarbejdere. En af dem er Grace Atieno, som Al-Jazeera har snakket med. Hun tjente 100 dollars om måneden som sæsonarbejder og var en af de første til at blive fyret. Ligesom de øvrige bekymrer Grace Atieno sig for, hvordan hun skal forsørge sin familie:
”Hvis corona ikke får ram på mig, så gør sulten. Hvis jeg bliver her [hjemme, red.] med mine børn i en uge uden mad, jamen så vil vi nødvendigvis dø.”
