10 konflikter, vi holdt øje med
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Nu i december tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2020 var:
Iran (USA-Iran, Irak og Israel)
Afghanistan
Yemen
Etiopien
Burkina Faso (Sahel)
Libyen
Venezuela
Den Demokratiske Republik Congo
Kashmir
Nordkorea
Der var knapt nok taget hul på 2020, før den første katastrofe indtraf for det iranske regime. Et amerikansk dronemissil dræbte den 3. januar den beundrede og mytiske general Qassem Soleimani. Han befandt sig i nærheden af Bagdads lufthavn på vej til et møde med Iraks premierminister, da missilet ramte bilen, som han befandt sig i.
Qassem Soleimani – kendt i Vesten som “the Shadow Commandor” – var krigshelt fra Iran-Irak-krigen og leder af al Qods-brigaden, der haft haft succes på Mellemøstens slagmarker, hvor den også giver assistance til lokale militser. Generalen fungerede som Irans egentlige udenrigsminister i spørgsmål om krig og fred og blev af mange anset som landets næstmest magtfulde mand efter ayatollah Ali Khamenei. Qassem Soleimani var populær blandt mange iranere, der opfattede ham som en gudfrygtig og uselvisk helt, der ofrede sig i kampen mod Irans fjender.
Qassem Soleimanis kiste blev sendt rundt til flere iranske byer, hvor titusinder af sørgende fulgte den i enorme begravelsesoptog. 56 personer blev trampet ihjel i sørgetoget i hans hjemby Kerman, før generalen blev lagt endeligt til hvile.
Nogle dage efter hævnede Iran drabet på Qassem Soleimani med missilangreb på to amerikanske flybaser i Irak. Iranerne havde forinden advaret amerikanerne om den forestående aktion. Et forholdsvis begrænset angreb, der af mange, blev set som en svag hævnaktion.
Skyder ved en fejl passagerfly ned
Få timer efter aktionen indtraf årets anden store ydmygelse for det iranske regime. Et ukrainsk passagerfly med 176 ombord, styrtede ned umiddelbart efter, at det var lettet fra lufthavnen i Teheran. Alle ombord blev dræbt. Iranerne sagde, at der var tale om en ulykke, men der var mistanke om, at flyet var blevet skudt ned.
I flere dage afviste iranerne hårdnakket anklagerne og modarbejdede en undersøgelse. Alligevel hobede beviserne sig op. Tilsidst var bevisbyrden så stor, at styret gik til bekendelse og indrømmede, at landets revolutionsgarde ved en menneskelig fejl var kommet til at skyde flyet ned. Irans ledere beklagede og lovede en dybdegående og transparent efterforskning af nedskydningen, samt at de ansvarlige ville blive retsforfulgt.
2020 havde ikke engang varet to uger, og det iranske styre havde allerede oplevet to katastrofer, men det skulle blive værre endnu.
Det sidste, Iran har brug for, er en pandemi
Corona-epidemien ramte Iran særligt hårdt. Epicentret var den hellige by Qom, hvor læger allerede tilbage i slutningen af december og starten af januar advarede om et stigende antal patienter med høj feber og lungeinfektioner. Myndighederne, som på det tidspunkt havde rigeligt med møgsager at forholde sig til og stod overfor at skulle afholde parlamentsvalg, ignorerede advarslerne. “Den sidste ting vi havde brug for, var en pandemi. Humøret var allerede i bund,” har en højtstående embedsmand udtalt.
Først den 19. februar rapporterede myndighederne om landets to første covid-19 dødsfald. På det tidspunkt rasede virussen allerede, og Iran var det hårdest ramte land i Mellemøsten. I april var det officielle tal 47.500 smittede og over 3.000 døde, men flere mente, at tallene var langt højere. I begyndelsen af december 2020 har over en million iranerne været ramt af covid-19, og over 49.000 er døde ifølge officielle tal.
Irans sundhedsminister siger, at det sandsynligvis er en lokal forretningsmand fra Qom, som har bragt virussen fra Kina til den hellige by, hvor mange helligdomme, der besøges af tusindvis af tilbedere, blev centre for smittespredning.
Sideløbende med, at Iran har ligget underdrejet med corona, har Donald Trump indført stadig flere økonomiske sanktioner mod styret. Disse har bragt Iran tættere på Kina, der har været en økonomisk livline for Iran siden 2018, da USA trak sig ud af atom-aftalen. Styret i Beijing har opfordret USA til at ophæve sanktionerne under corona. Forholdet til Kina spillede også ind, da de iranske myndigheder var langsomme med at reagerere på corona-advarslerne – det ville påvirke rejser og handel mellem de to lande.
Sekularitet og elendig økonomi truer regimet
Da det islamiske styre endelig tog affære mod corona, var initiativerne snarere funderet i en tro på lægefaglig videnskab end på guddommelig intervention. Myndighederne lukkede blandt andet flere af landets helligdomme i et forsøg på at forhindre smittespredning. Det fik religiøse hardliners til at protestere. Formanden for Irans Islamistiske Vidensakademi udtalte, at corona er del af “civilisationernes kamp” ansporet af sekulære vestlige magter mod Islam og muslimer, og i Qom prædikede en iman, at corona er en sekulær virus, der forsøger at lede religiøse lande på afveje og mod ateisme.
Det afhænger nok af ens religiøse overbevisning, om man mener, at corona er en sekulær virus eller ej. Faktum er dog, at corona gjorde sit indtog samtidig med, at der i 2020 udkom en undersøgelse af iranernes forhold til religion, der konkluderede, at sekularisme er på fremmarch i Iran. Således mente 68 procent af de adspurgte iranere, at religion og lovgivning skal holdes adskilt. Dårligt nyt for det islamiske styre, der samtidig var under beskydning for at handle uislamisk og sekulært, når det lukkede helligdomme.
Dårlig økonomi, inflation og stor social ulighed er en trussel mod ethvert styre. Det fik regimet i Teheran at mærke i 2019, hvor tusindvis af iranere gik på gaden i Irans fattige og traditionelt religiøse, regimetro kvarterer og protesterede mod prisstigninger. Protesterne udviklede sig til krav om at regimet skulle gå af. I 2020 har corona-pandemien og USAs sanktioner bragt Irans økonomi yderligere ud over afgrunden. IMF estimerer, at Irans økonomi vil falde med 5 procent i 2020, og at inflationen vil være på 30,5 procent. Derudover er den iranske rial historisk lav i forhold til den amerikanske dollar. Iran har ikke oplevet et større økonomisk pres siden den mongolske invasion i det 13. århundrede, mener en iransk økonom.
Nationalt samlingspunkt dør
Økonomien er elendig, og iranerne er splittede i forhold til religion og corona-tiltag, men de kan bryste sig af at være rige på en stor fælles kunst- og kulturarv, som altid har haft en særlig plads i iransk selvforståelse. Landets store komponist Mohammad Reza Shajarian, der er hyldet for genoplive klassisk persisk musik har samlet iranerne – i hvert fald indtil 2009, hvor han talte mod regimets brug af vold mod demonstranter og krævede at statsmedierne stoppede med at spille hans musik. Regimet svarede igen ved at forbyde ham at afholde koncerter og udgive plader, hvilket kun øgede hans popularitet i landet. I oktober døde den folkekære komponist. Folk mødtes uden for hospitalet, hvor han sov ind, sang hans populæreste sang og begyndte at råbe slogans mod statsmedierne. Politi med knipler forsøgte at opløse forsamlingen, og det udviklede sig til gadeprotester, hvor flere blev arresteret.
Likvideringer og flere sanktioner
Det pressede præstestyre i Teheran har længe kunnet glæde sig over den store indflydelse, Iran har på nabolandet Irak. Her har store dele af den shiitiske befolkning bakket op om iranernes tilstedeværelse. I efteråret 2020 har der dog været store protester i Irak, hvor demonstranter har krævet en stopper for Irans indflydelse.
I anden halvdel af 2020 ramte to spektakulære likvideringer også Iran. I august blev al-Qaedas næstøverste leder, Abu Muhammad al-Nasri, skudt og dræbt i Teherans gader formentlig af israelske agenter, som handlede efter ordre fra USA. Først i november rapporterede The New York Times om likvideringen. Det iranske udenrigsministerium afviste anklagerne om, at al-Qaeda lederen var blevet dræbt på iransk jord. Umiddelbart efter – den 27. november – blev Irans ledende kernefysiker, Mohsen Fakhrizadeh, der formodes at være hjernen bag landets atomprogram, dræbt, mens han kørte i en beskyttet konvoj øst for Teheran. Det iranske styre siger, at han blev dræbt af et fjernstyret våben, og at Israel står bag. En anklage få betvivler.
Drabene er en pinlig fadæse for regimet, fordi de udstiller, at det ikke har styr på sikkerheden i landet og ikke er stand til at beskytte selv de mest udsatte mål.
Det stopper dog ikke her for regimet i Teheran. Ifølge kilder i Det Hvide Hus har Donald Trump givet de såkaldte ‘høge’ i den amerikanske administration carte blanche til at lægge maksimalt pres på Iran, så længe det ikke starter en 3. verdenskrig. Iran kan altså forvente flere amerikanske sanktioner inden Trump overdrager præsidentembedet til Joe Biden den 20. januar. Israel ved også, at de skal udøve maksimalt skade på regimet, før Biden flytter ind i Det Hvide Hus. Målet for Trump-administrationen og Israel er, at gøre det så svært som overhovedet muligt for USA´s kommende præsident at komme tilbage til forhandlingsbordet med iranerne og genoptage atom-aftalen.
Kort sagt: 2020 har været et rigtigt møgår for Iran – og det er endnu ikke forbi!
