Huse er brast sammen, gader står under vand, og kaoset virker totalt, efter at endnu et regnskyl af bibelske dimensioner har ramt Lagos – Nigerias største by og økonomiske kraftcenter. En by der vokser i et vanvittigt tempo et vådt sted på kloden. Ingen ved præcist, hvor mange her bor. Selv siger myndighederne 24 millioner indbyggere. I 1960 var de knap 800.000, og ved indgangen til det næste århundrede bor her ifølge befolkningsprognoser 88 millioner. Lagos er med andre ord, det man kalder en megacity, og er en by, der i mere end en forstand kæmper for at holde sig oven vande.
Havet stiger, regnen buldrer og affaldet flyder
Byen har de seneste årtier oplevet voldsomme oversvømmelser, som bliver hyppigere og voldsommere i fremtiden på grund af klimaforandringer. Det forventes, at Lagos i 2070 er den femte mest udsatte by i verden for klimaforandringer.
Flere faktorer gør Lagos særlig udsat for oversvømmelser. Byen ligger ud til Atlanterhavet, som ifølge beregninger vil være steget med op til 90 centimeter ud for Lagos i 2100, hvor ekstreme storme også vil forekomme hyppigere. Kombiner dette med at byen kun ligger 0-5 meter over havets (nuværende) overflade, og man har opskriften på en oversvømmelse. Det stigende hav vil også øge kysterosion og risikoen for, at der trænger havvand ned til byens grundvand.
Derudover er Lagos hårdt plaget af regn. Det regner ganske vist mindre nu end tidligere, men regnskyllene er meget voldsommere. 90 procent af Lagos udgøres af bebyggelse, der er opført i materialer som beton og asfalt, som vandet ikke kan trænge igennem. Derudover er der få grønne områder tilbage, der kan absorbere store mængder vand. Det bliver ikke bedre af, at Lagos’ indbyggere dagligt producerer 6.000-10.000 tons affald, hvoraf hovedparten havner i kanaler og åbne kloakker, hvor det blokerer for vandgennemstrømning. Resultatet er, at store dele af Lagos’ boligkvarterer og vejnet står under vand efter et voldsomt regnskyl.
Gigantisk mur beskytter mod havets rasen
Lagos’ indbyggere går altså ikke en tørskoet fremtid i møde. Nigerianere er dog kendt for at være foretagsomme og have en stærk overlevelsesdrift, som ifølge den nigerianske professor James Yeku udspringer af modgang.
“Nigerianere, som forstår infrastrukturel usikkerhed, er blandt de mest entreprenante mennesker i verden,” mener han.
Oversvømmelserne i Lagos har sat gang i denne nigerianske iværksætterånd og kampgejst. Arkitekten, Kunlé Adeyemi, har designet en bygningskonstruktion i bæredygtige materialer, der kan flyde på vand og modstå kraftige regnskyl. Der blev opført en prototype i form af Makoko Floating School, i Lagos’ formentlig berømteste kvarter, Makoko – et slumkvarter opført på pæle ude i vandet. Konstruktionen kunne dog ikke modstå en kraftig storm, der i 2016 ødelagde skolen, men idéen bag designet er langtfra skrinlagt. “I stedet for at bekæmpe vandet, vil vi lære at leve med det,” siger Kunlé Adeyemi.
Samme tanke ligger bag ønsket om at udvikle den vandbårne trafik i Lagos og integrere den bedre med resten af byens infrastruktur. Færdsel på byens vandveje er ofte hurtigere – og mindre forurenende – end bilkørsel gennem Lagos’ kroniske trafikkaos, hvor vejene tit står under vand. Derfor har byen udvidet antallet af færgeruter og givet tilladelser til, at flere firmaer kan starte bådservices – blandt andet Uber.
Sidst, men ikke mindst er man i gang med at bygge the Great Wall of Lagos, der skal beskytte byen og især det store flagskibsprojekt Eko Atlantic mod Atlanterhavets rasen. Eko Atlantic er helt ny bydel under opførsel på inddæmmet land. Folkene bag projektet siger, at formålet med det er at “tilbageholde havets indgreb”.
Derudover skal Eko Atlantics nyopførte skyskrabere, luksusboliger og centrale boulevard – som skal matche Paris’ Champs-Élysées og New Yorks Fifth Avenue – tiltrække 250.000 indbyggere og store investeringer. The Great Wall of Lagos, der skal beskytte herlighederne bliver 8,4 kilometer lang, 18 meter høj og består primært af 100.000 betonklodser, der hver vejer 5 tons. Computermodeller af muren er blevet analyseret af Dansk Hydraulisk Institut, som har konkluderet, at den kan modstå selv de værste storme de næste 1.000 år.
The Great Wall of Lagos møder dog kritik. Den går på, at kæmpemuren leder havvandet mod andre kystnære områder omkring Lagos, der allerede oplever erosion og oversvømmelser som konsekvens af megabyggeriet.
Myndighederne skal meget mere på banen
Flydende huse, gigantiske mure og inddæmmet land er spektakulære og innovative initiativer, men der skal mere til for at stoppe vandet. Det ved myndighederne i Lagos godt, og de har gennemført en række tiltag, der skal forhindre oversvømmelser og afbøde ødelæggelserne. Disse er dog heller ikke tilstrækkelige, mener nigerianske Nelson Odume, der forsker i vandforvaltning ved Rhodes University.
Ifølge ham skal den lokale regering i langt højere grad end tidligere samarbejde med forskere og folk i felten med henblik på at styrke dens kapacitet til at træffe beslutninger, der bygger på velfunderede og videnskabelige grundlag.
Herefter skal den iværksætte en række strukturelle tiltag, som opførelse af flere diger, dæmninger og mure. Den skal rense Lagos’ kanaler og kloakker for de enorme mængder affald og i den forbindelse etablere et effektivt system for affaldssortering og –afhentning, og den skal implementere et byggedesign, der promoverer forskellige former for vandafløb.
Myndighederne har udviklet en mobil app, der varsler oversvømmelser i Nigerias kystområder, så indbyggere ved, hvad de har i vente. Problemet er bare, at store dele af befolkningen ikke har mulighed for at tilgå appen. Derfor skal der udvikles et bedre varslingssystem, som når ud til alle indbyggere, så de i god tid kan forberede sig på oversvømmelser og dermed afbøde ødelæggelserne.
Regeringen skal lave strengere regulativer for hvor og hvordan, der må bygges og vigtigst af alt sikre, at regulativerne bliver overholdt. Det skal for eksempel forhindre, at der bygges i områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser, og i vådområder, der kan optage store mængder regnvand.
Endelig skal myndighederne gøre meget mere ud at oplyse Lagos’ indbyggere om tiltagene og involvere dem. Initiativerne vil nemlig kun lykkes, hvis de udsatte grupper får ejerskab og bakker op om dem.
Det handler altså også om at skabe en adfærdsændring hos indbyggerne. De skal stoppe med hæmningsløst at smide deres affald ud i vandløb, kanaler og vådområder og i stedet danne frivillige lokale grupper, der renser vandløbene og oplyser folk om, hvorfor det er så vigtigt, at de ikke efterlader deres affald i dem.
Nelson Odume synes også at være ramt af den nigerianske foretagsomhed. Han aner i hvert fald en lille velsignelse i forklædning flyde rundt i vandmasserne. Truslen om oversvømmelse tvinger nemlig ifølge ham myndighederne til at tænke i grønne løsningerne såsom bevaring af vådområder og etablering af grønne zoner i Lagos. Disse vil udover at afbøde oversvømmelser tiltrække turister og skabe hårdt tiltrængte jobs.
