Egentlig skulle fornyelsen af Cotonou-aftalen, der er den store rammeaftale mellem EU og 79 udviklingslande i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACS-landene), have været på plads allerede sidste år, hvor den gældende aftale udløb. Uenighed mellem parterne om aftaleteksten udløste imidlertig en forlængelse af den gamle aftale indtil slutningen af november 2021.
Tidligere i år blev forhandlerne endelig enige om den nye aftaletekst, og den store rammeaftale om samarbejdet skulle altså være på plads. Og dog.
Før aftalen kan træde i kraft, skal den nemlig godkendes af EU-parlamentet og ministerrådet, og det lader til, at et enkelt land ikke vil godkende pagten. I sidste uge meldte Ungarn ud, at landet ikke kan acceptere aftaleteksten, da landet frygter, at det kan føre til øget migration.
”Alle vores forslag er blevet viftet af bordet, så vi vil helt sikkert ikke sætte vores navn på aftalen. Der er ikke brug for en ny bølge af migration,” sagde den ungarske udenrigsminister til pressen i sidste uge, ifølge Euractiv.
Artikel 13
Cotonou-aftalen er den overordnede ramme for samarbejdet mellem EU og 79 udviklingslande og har rødder tilbage til 1975. I dag omfatter aftalen afrikanske lande syd for Sahara samt udviklingslande i Caribien og Stillehavet. Den nuværende aftale blev vedtaget i 2000 og udløb altså oprindeligt sidste år. Aftalen har tre søjler: udviklingssamarbejde, økonomi og handel samt en politisk dimension.
Principperne om migration, som Ungarn er optaget af, er i den nuværende aftale at finde i artikel 13. Den pålægger blandt andet parterne at sikre respekt for menneskerettigheder, retfærdig behandling og ikke-diskrimination samt at modtage egne statsborgere, som illegalt befinder sig på en anden af aftaleparternes territorie.
En EU-evaluering af Cotonou-aftalen fra 2015 viser blandede resultater af bestemmelserne i artikel 13. Migration fra landene i Caribien og Stillehavet er meget begrænset, men der har været en stigning i den regulære migration fra de afrikanske lande. Den irregulære migration faldt fra 2008 til 2011, men er siden steget, fremgår det af evalueringen.
EU har tidligere forsøgt at få skrappere krav med i aftalen, som ville gøre det lettere at tilbagesende irregulære migranter. Afrikanske lande har været modstandere af sådanne stramninger og ønsker i stedet, at disse principper holdes til bilaterale aftaler de enkelte lande imellem.
Ifølge EU-evalueringen har bestemmelserne om at modtage afviste statsborgere ikke været særlig succesrige. Gennemsnitligt har udviklingslandene modtaget afviste asylansøgere i 40 procent af tilfældene, mens det i lande som Cameroun og Mali kun har været tale om 11 procent.
Den nye aftaletekst skulle ifølge EU-repræsentanter indeholde en juridisk mekanisme til at håndhæve bestemmelserne. EU’s udviklingskommissær, Jutta Urpilanien, understreger ifølge Deutsche Welle, at hun er tilfreds med, at der er skabt en juridisk ramme for princippet om at modtage afviste statsborgere, som hun kalder en af EU’s hovedprioriteter.
Togos udenrigsminister, Robert Dussey, har været hovedforhandler for ACS-landene, og han peger ligeledes på, at migration var et af de hårde emner at forhandle på plads.
”Jeg synes, det var sværest at blive enige om de emner, der skiller os. Vi var hovedsagligt uenige om migration, menneskerettigheder og seksuel orientering,” siger han til Deutche Welle.
Seks prioriteter
Der har været talt meget om, hvorvidt det giver mening at have en ramme-aftalen, som omfatter så vidt forskellige regioner, og i fornyelsen er der lavet særlige protokoller for de tre regioner.
Fornyelsen har seks prioriteter: menneskerettigheder, demokrati og regeringsførelse, fred og sikkerhed, menneskelig og samfundsmæssig udvikling, miljømæssig bæredygtighed og klimaforandringer, bæredygtig økonomisk vækst og udvikling samt migration og mobilitet.
Læs også: EU og 79 udviklingslande endelig enige om ny ramme for samarbejde
Om Ungarn står ved sin modstand mod aftalen og får held med at blokere den, vil tiden vise.
I sidste uge blokerede ungarerne for en fælles EU-erklæring om situationen i Israel og Palæstina. Forrige år truede landet med at nedlægge veto mod planerne om en genopretningspakke efter Covid-19, fordi den indeholdt krav om overholdelse af retsstatsprincipper. Her var mange medlemslande åbent ude med kraftig kritik af det østeuropæiske land.
