Kvinderne bag
Er det kønsrollestereotypt at skrive om “kvinderne bag mændene”? Måske. Men faktum er, at blot 23 lande i skrivende stund har en kvindelig regeringschef eller kvindeligt statsoverhoved, og 119 lande har aldrig haft en kvindelig leder. Med denne miniserie ønsker vi at sætte fokus på kvinderne bag en række af nutidens mandlige despotiske magthavere og kontroversielle præsidenter frem for – for Gud ved hvilken gang – at sætte fokus på mændene selv.
Hvem er disse kvinder? Hvad driver dem? Og trækker de i politiske tråde og udvirker indflydelse på deres mænd fra kulissen?
Første kapitel: Michelle de Paula Bolsonaro, gift med Jair Bolsonaro, præsident i Brasilien
Andet kapitel: Constancia Mangue Nsue Okomo, gift med Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, præsident i Ækvatorialguinea
Tredje kapitel: Rosario Murillo, gift med Daniel Ortega, præsident i Nicaragua
Fjerde kapitel: Peng Liyuan, gift med Xi Jinping, præsident i Kina
Femte kapitel: Jeannette Kagame, gift med Paul Kagame, præsident i Rwanda
Sjette kapitel: Cielito “Honeylet” Avanceña, samlever med Rodrigo Duterte, Filippinernes præsident – og Elizabeth Zimmerman, katolsk gift med samme
Syvende kapitel: Entissar Amer, gift med Abdel Fattah al-Sisi, præsident i Egypten
Ottende kapitel: Cilia Flores, gift med Nicolás Maduro, præsident i Venezuela
Med Paul Kagames tiltrædelse som præsident i Rwanda i 2000, trådte også hans kone, Jeannette Nyiramongi Kagame ind på scenen og ind i rwandernes bevidsthed. Der har hun stået solidt placeret lige siden som en både afholdt og respekteret kvinde.
Jeannette Kagame, 58, der er uddannet inden for business og management, er ikke bleg for selv at fatte skovl og spade under Umuganda – den månedlige nationale arbejdsdag for alle rwandere, der falder den sidste søndag i hver måned fra 8-11. Deltagelse er obligatorisk og fravær straffes med bøde.
Det er måske meget beskrivende for hendes mands præsidentperiode. Her ser alt udadtil pænt og ordentligt ud. Forventede levetid, BNI per indbygger, antal år i skolen – alt er strøget i vejret, mens Rwanda samtidig har indtaget verdensrekorden for antal kvinder i parlamentet. Men bag facaden gemmer der sig et mere dystert billede af overskridelser af menneskerettigheder, politisk undertrykkelse og mangen på demokrati, skriver Human Rights Watch.
Solidt socialt CV
Men selvom folk er kritiske overfor hendes mand, skal man kigge meget langt efter kritik af førstedamen, der beskrives som rolig og grundig.
Jeannette Kagame har et stærkt socialt engagement. Året efter hendes mands tiltrædelse stiftede hun Imbuto Foundation – en nonprofit-organisation, der har som mission at støtte et sundt, veluddannet og velstående samfund. Den dag i dag er hun fortsat direktør for foretagendet, hvis motto er ”engage, educate, empower” – altså, engagér, uddan, styrk.
Egentlig begyndte Imbuto som et initiativ målrettet kampen mod HIV/Aids blandt andet med et særligt fokus på kvinder, der som følge af voldtægter under folkemordet i Rwanda i 1994 blev smittet med HIV. Begge fokusområder – kvinder og HIV/Aids – er fortsat Jeannette Kagames kæpheste.
Imbuto har for eksempel et særligt fokus på pigers adgang til uddannelse, og kampen mod HIV/Aids har influeret førstedamens øvrige aktiviteter: I 2002 var hun medstifter af Organisationen for afrikanske førstedamer mod HIV/aids (forkortet OAFLA), som hun også sad i spidsen for mellem 2004-2006. Året efter, i 2007, blev førstedamen udpeget som højtstående repræsentant for Verdenssundhedsorganisationen, WHOs, Aids Vaccineprogram i Afrika, hvor hun skulle sikre opbakning fra afrikanske interessenter til HIV/aids-forskning og -udvikling.
Jeannette Kagame er desuden nuværende UNAIDS specialambassadør for ”unges sundhed og velbefindende”.
I et interview med magasinet Forbes fremgår det, at de piger, Jeannette Kagame hjælper gennem Imbuto, kalder hende ”moder” – hvilket, på lokalsproget kinyarwanda, betyder, at vedkommende har ”ledsaget dig gennem svære udfordringer, vejledt dig, rådgivet dig og støttet dig på særlige tidspunkter i dit liv.”
Fart over feltet
Jeannette Kagame er ligesom sin mand tutsi og levede i eksil i Nairobi, da hun mødte Paul Kagame. De blev gift i 1989 – ifølge Wikipedia var det Paul Kagames slægtninge, der introducerede dem, da han havde efterlyst en egnet ægtefælle.
Mens hendes mand efter sigende konsekvent nægter at snakke fransk, da Frankrigs rolle i det brutale folkemord aldrig er blevet afklaret, kastede Jeannette Kagame sig ud i at lære det franske sprog, da de to indtog præsidentpaladset. Lysten til at kommunikere har tilsyneladende hængt ved, for førstedamen er ganske aktiv på sociale medier, blandt andet på Flickr, Instagram og Twitter.
Sidste år, da Covid-19-pandemien ramte, skrev Jeannette Kagame et indlæg i det statskontrollede rwandiske medie The New Times i anledningen af den internationale familiedag 15. maj. Indlægget hed: ”I usikre tider er familien vores styrke”, og her mindede førstedamen befolkningen om, den pligt vi har over for vores familier og samfund til at forblive raske og sikre.
I førnævnte interview med Forbes siger Jeannette Kagame, der i øvrigt er mor til fire, om sit tætpakkede program:
”For at have antydningen af et afbalanceret og behageligt liv er du nødt til at leve i en verden, der opfylder sit folks behov … så jeg ville ikke føle mig hel, hvis ikke jeg bidrag.”
