Det har været meget småt med festivaler, koncerter og andre store begivenheder det sidste halvandet års tid. Det har særligt ramt de unge, men onsdag kunne deres egen festival, Ungdommens Folkemøde, UFM, åbne igen i Valbyparken i Købehavn efter en aflysning sidste år.
Og det er vigtigt, at unge får en mulighed for at blande sig i samfundsudviklingen og deres egen fremtid. Magten er typisk koncentreret i det grå guld, påpeger arrangørerne i optakten til det store ungetræf.
“Ungdomsmagt” er helt centralt på UFM, og de mange debatter, diskussioner og arrangementer onsdag og torsdag skal sørge for, at ungdomsmagten “rækker langt ud over Valbyparken og de to dage”.
“Unge taler fra et unikt sted i livet, hvor det ikke handler om at sikre sig et bedre liv i morgen, men om at skabe en bedre fremtid for alle,” lyder det fra festivalleder Alberte Bau Larsen i en pressemeddelelse forud for ungetræffet onsdag og torsdag.
Hvordan unge i Danmark og resten af verden griber magten, var der mange bud og eksempler på i Valbyparken.
Ungdomsaktivisme i Uganda
Ifølge arrangørerne ville omkring 18.000 unge mennesker deltage i demokratifestivalen, og der var da også heftig traffik af unge på den lille sti mellem poppeltræerne ved indgangen til den store park i Sydhavn.
Inde på festivalpladsen er der musik, debatter og kunst under de mange telte. Der er unge danskere fra hele landet, men der er også besøg fra udlandet. Ved udenrigsministeriets telt inviterer unge afrikanere på et spil dart.
James Cleto Mumbere fra Uganda kæmper for, at unges stemmer bliver hørt i organisationen National Advocacy Platform. Den består af 50 civilsamfundsgrupper og 3.000 individuelle medlemmer, fortæller han. Der er mange emner på programmet for organistionen lige fra klima og økolandbrug til jobs og deltagelse.
James Cleto Mumbere forklarer, at det kan være svært for unge at starte en virksomhed, da de nærmest skal betale skat, før de har en indtjening. Men unge i Uganda er engagerede i samfundsudviklingen, understreger han.
Han nævner ligeledes, at politikkerne lytter, men det er ikke altid ensbetydende med handling:
”Vi sender dem politiske forslag, så de lytter, men det er selvfølgelig ikke alt, de tager op. Hvis vi sender dem fem forslag, tager de måske et af dem op, så vi må fortsætte med at arbejde.”
Afbrudt klimadebat
Mundbindene er efterhånden pakket væk. Og der er heller ikke mange i anvendelse i Valbyparken – til gengæld er der midt på festivalpladsen en gigantisk kugle lavet af brugte mundbind.
3.400 i alt, som alle er samlet op i det danske landskab, fortæller kunstneren Bodil Fosgaard. Og der er tilsyneladende stor interesse for det grønne område blandt de unge.
Også arrangementerne i klimateltet på pladsen var velbesøgte. Et af dem var arrangeret af den amerikanske ambassade i Danmark, hvor der var et enkelt ungt menneske i panelet: Monika Skadborg, forperson for Ungeklimarådet. I Ungeklimarådet, fortalte hun, bruger de en del tid på at skrive lange, kedelige rapporter, “men den anden halvdel af tiden bruger vi på at skabe et folkeligt pres, for ellers gider ingen at læse rapporterne.”
Den fungerende amerikanske ambassadør i Danmark, Stuart Dwyer, lagde vægt på, at USA nu er inde i klimakapen igen – både nationalt og internationalt.
“Klima er centralt i amerikansk udenrigspolitik nu, og vi kan lære meget af Danmark,” sagde han.
Imens havde fire unge imidlertid udbredt et stort banner bag panelet: “Der er ingen økonomi på en død planet”, lød budskabet. På et tidspunkt greb en af aktivisterne mikrofonen og kaldte debatten hyklerisk.
Han fik i folkemødets ånd lov til at tale ud. Bagefter fortalte han, at han hedder Tiem von der Deure og er fra Extinction Rebellion, en organisation, der kæmper for grøn omstilling nu og især har gjort sig bemærket ved at opfordre til civil ulydighed.
“Jeg er meget skuffet over, at han [Stuart Dwyer, red.] siger, at det er de unges ansvar, når han er fra et land, der investerer i olie og gas og har et af verdens største klimafodaftryk,” sagde han.
Gangsterrap fra Kenya
I et andet telt holder Turning Tables oplæg. Ngo’en arbejder for at styrke og støtte at udtrykke deres holdninger og drømme gennem musik-, video- og filmproduktion.
“Vi vil ikke bestemme, hvad de skal mene, men de skal mene noget,” lyder det fra Martin Jakobsen, CEO og grundlægger af Turning Tables, om de unge, organisationen hælper.
Organisationen Skoleliv i Nepal har ligeledes anvendt sociale medier i sine kampagner om social ulighed målrettet unge. Nærmere bestemt det sociale medie TikTok.
Den daglige leder for den lille ngo, Anne Mette Nordfalk, peger på, at nødhjælpsorganisationer typisk sætter fokus på fattigdom ved at vise billeder af mennesker, som nærmest er på dødens rand. Men sådan behøver det ikke at være.
Fattige mennesker har også en dagligdag, og med kampagnen ønsker organisationen at udbrede kendskabet til social ulighed gennem TikTok, som er det hurtigst voksende sociale medie.
“Og her er det de unge piger, som er de kloge; ikke de voksne,” fortæller Anne Mette Nordfalk.
Ølkassen
Den traditionelle form for kommunikation er imidlertid også til stede på Ungdommens Folkemøde.
Ølkassen er et sted, hvor høj som lav kan komme med et kortfattet budskab i en tale, og det benyttede flere poltikere og organsationer sig af. Men der var også bidrag fra helt almindelige unge som eksempelvis Camilla fra Kastanievejens Efterskole.
Hun talte for mere klimahandling, og det var hun ikke ene om. Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, nævnte, at der i klimakampen er behov for store visioner, som dem der gav os velfærdssamfundet.
“Velfærdssamfundet blev bygget af store visioner. Vi skal gøre det samme med klimadebatten,” sagde hun.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen talte om udsyn.
“Den største fare ud over klimaet er, at vi lukker os inde i os selv. Hvis danskere gerne vil ud i verden, skal folk også være velkommen her. Jeg ved godt, at der er integrationsproblemer, men hvis folk vil komme her for at arbejde eller studere, skal de være velkommen,” lød det fra den tidligere statsminister og stifter af det nye parti, Moderaterne.
I sin ølkassetale lagde forperson for SF, Pia Olsen Dyhr, ud med at nævne, at coronakrisen har presset ungdommen. Hun ønsker, at vi skal have et opgør med stres og udbrændthed i vores samfund.
På stien i Valbyparken var der spredt dollarsedler ud blandt andet med billede af Greta Thunberg. Den nu 18-årige svenske aktivist er i dag kendt i nærmest alle afkroge af verden. Som en paneldeltager bemærkede er denne ungegeneration globalt set den største i verdenshistorien. Og det kan være, at de unge for alvor er ved at knække koden for at få magt over og indflydelse på den fremtid, som skabes nu – og som de selv skal leve i.
