Midt i inflationen og tårnhøje elpriser donerer danskerne til nødhjælp som aldrig før. På det år, krigen i Ukraine har varet, har privatpersoner og virksomheder doneret et sted mellem 1,6 og to milliarder kroner specifikt til Ukraine, fortæller Kim Skytte Graae, som har arbejdet med fundraising i 20 år for blandt andre Folkekirkens Nødhjælp og Verdensnaturfonden.
Hvert år modtager de nødhjælpsorganisationer, der hører under brancheorganisationen ISOBRO, omkring 13 milliarder kroner og heraf udgør privatdonationer omkring fire milliarder.
“Det er udsædvanlige store beløb, vi ser gå til Ukraine. Hvis der er gået op mod to milliarder til Ukraine, så svarer det godt og vel til mindst 30 procent og måske halvdelen af det totalbeløb, der i et normalt år bliver doneret til alle indsamlingsformål i Danmark,” fortæller Kim Skytte Graae.
Det seneste år er alene 693 millioner gået til Dansk Røde Kors.
“Vi har aldrig nogensinde samlet så mange penge ind, og der har aldrig nogensinde været så mange danskere, som har bidraget til humanitær hjælp til en enkelt katastrofe. Det er Danmarkshistorie.” fortæller Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, til DR.
Mediernes dækning bidrager til indsamlingen
Ikke nok med, at indsamlingen til Ukrainekrigens ofre er den største nogensinde målt i kroner og ører, så bliver pengene ved med at trille ind i kassen hos NGO’erne et år efter krigens begyndelse.
Kim Skytte Graae mener, at det høje medietryk er med til at sikre, at danskerne ikke bare én gang, men gentagne gange donerer penge til Ukraine.
“Mange katastrofer klinger af i mediebilledet efter 3-4 uger. Så hører man ikke mere om oversvømmelser i Pakistan – også selvom der stadig er et reelt behov for hjælp. Men Ukrainekrigen er en katastrofe, som er blevet dækket som en katastrofe i et år. Det er fuldstændig vanvittigt – det kan jeg ikke huske nogensinde at have set,” fortæller han.
Der er krig i Europa
Med krigen i Ukraine er uroligheder og utryghed rykket tæt på vores egne grænser. Og det gør en markant forskel, at krigen i Ukraine føles tæt på, mener Kim Skytte Graae.
“Da den russiske hær gik ind i Ukraine den 24. februar 2022, var det med en styrke, som skræmte de fleste af os og fik os til at tænke: Kan krigen også ramme os? Man har simpelthen haft fornemmelsen af, at det var virkelig tæt på en selv, og det gør også, at man støtter,” fortæller han.
Det kan 23-årige Cille fra Brønderslev nikke genkendende til. Hun har ikke doneret direkte til Ukraine, men købt ting, hvor en del af prisen går til krigens ofre.
“Jeg vil gerne støtte, fordi der er krig i Europa, og vi skal helst ikke have, at det spreder sig. Jeg synes, det er vigtigt at gøre en indsats for at stoppe krig generelt, men det kommer nok lidt tættere på, når det er i Europa.” fortæller hun.
Birthe på 60 år er en af de mange danskere, der har doneret penge til at hjælpe i Ukraine. Hun donerede sidste år 500 kroner til en af de større nødhjælpsorganisationer.
“Det er jo alvorligt, det der sker i Ukraine. Jeg ved godt, at der også er kriser andre steder i verden, men det rykker tæt på,” siger hun.
En skurk og en frustration
Putins krig er ofte synonymt med krigen i Ukraine. Det er ikke til at tage fejl af, hvem der er skurken, og hvem der er ofret i krigen i Ukraine, og det betyder noget for folks givervilje, fortæller Kim Skytte Graae.
“Den her fortælling om det uskyldige Ukraine, der er blevet angrebet af Rusland, som jo også trækker tråde tilbage til kold krigssituationen, der måske stadig sidder i den ældre generation herhjemme, den betyder helt klart noget.”
For 75-årige Bjørn fra Farum er det forargelsen over Putin og hans krigsforbrydelser, der har fået ham til at donere. Han har doneret penge til UNCHR via SMS, når de har skrevet til ham om krigen i Ukraine.
“Putins krig er jo en meget eklatant overskridelse af alle moralske normer,” siger han og fortsætter:
“Jeg kunne måske godt finde på at donere til lande som Syrien eller Afghanistan, men det trigger mig ikke nær så meget som Ukrainekrigen. Jeg kan ikke løse hele verdens problemer, men her (krigen i Ukraine, red.) har Putin trådt os direkte over tæerne.”
Bjørn er ikke usædvanlig ifølge Kim Skytte Graaes erfaringer. Han hører til den gruppe af mennesker, der donerer ud af ren frustration. Når det ikke er muligt at gribe et våben og tage til Ukraine for at bekæmpe russerne, tyer flere i stedet til donationer for at få afløb for deres vrede, mener Graae. En støtte til Røde Kors bliver en stemme mod Putin.
“Vi har set vredes eller frustrationsfundraising tidligere. En af de største kampagner vi har haft i Danmark var i forbindelse med Paludans afbrændinger af Koranen. Der var der en, der startede en indsamling til Dansk Flygtningehjælp, som sagde, at hver gang Paludan han brænder en Koran af, så skal alle jer, der synes at det er forkert, donere penge til Dansk Flygtningehjælp. Der blev samlet over to millionerne kroner ind,” fortæller Kim Skytte Graae.
Tager vi pengene fra andre katastrofer?
Anders Ladekarl fra Røde Kors mener ikke, at de mange donationer til katastrofen i Ukraine er gået ud over giverviljen til andre kriser rundt omkring i verden. Indsamlingen til hjælpearbejdet i forbindelse med jordskælvene i Tyrkiet og Syrien har slået rekord, når det kommer til donationer til jordskælv. Her har Dansk Røde Kors indsamlet 101 millioner kroner.
For Kim Skytte Graae er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt danskerne undlader at donere til de velgørenhedsformål, vi ikke hører så meget om i de danske nyheder. Men han håber på, at krigen i Ukraine vil kaste nogle langsigtede effekter af sig.
“Da den store tsunami ramte tilbage i 2004 blev der også samlet utrolig mange penge ind på meget kort tid. Men det man også så i den forbindelse var, at der var en langsigtet effekt, hvor donorerne simpelthen begyndte at give mere. Det kan man jo håbe på, også gør sig gældende her.”
