I december blev verdens nationer enige om nye mål, der skal bremse tabet af biodiversitet på kloden. Nu har EU-kommissionen lagt forslag til lovgivning på bordet, som skal bidrage til at indfri målene i EU’s medlemslande.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) hyldede tilbage i december de nye globale mål for biodiversitet, og nævnte, at det giver regeringen “nogle redskaber og konkrete mål”, som skal bruges “maksimalt”.
Ministerens begejstring er noget mere afdæmpet i forhold til EU-kommissionens forslag til at indfri målene i Danmark og de øvrige EU-lande. Det fremgår af regeringens rammenotat om kommissionens forslag om naturgenopretning. Her udtrykker den danske regering flere forbehold over for EU’s lovforslag, der skal sikre, at landene har planer klar til at genoprette 20 procent af den natur, der har behov for det, i 2030. I 2050 skal det være alle de økosystemer, der trænger til en kærlig hånd.
Miljøministeren var derfor kaldt i samråd onsdag for at forklare, hvordan det hele hænger sammen. Han henviste gentagende gange til de danske planer om at opstille vindmøller i Nordsøen som hindring for, at Danmark kan bakke fuldt op om naturbestræbelserne.
“Vi skal sætte turbo på den grønne omstilling, og vi skal løse både biodiversitetskrisen og klimakrisen samtidigt. Derfor er det vigtigt, at den kommende EU-forordning også giver plads til, hvad der skal ske på klimaområdet. Vi arbejder for naturgenopretning i Danmark, men det kan ikke stå alene. Vi skal også løse klimakrisen,” sagde ministeren.
Flere vurderinger viser, at den danske natur er blandt de allerringeste i EU. Ifølge Biodiversitetsrådet kan blot lidt over to procent af det danske landareal betragtes som beskyttet natur. For nyligt har danske forskere optaget 70 timers video i havbunden i Vejle fjord, og det eneste liv, de fandt i optagelserne, var en enkelt skrubbe.
“Danmark skal stå i spidsen for vindenergi”
Der er altså rigeligt at rette op på, og det var en af årsagerne til, at SF’s Marianne Bigum havde indkaldt miljøministeren til samråd. Her ville hun bore lidt i regeringens holdning til EU’s naturplaner, da hun har vanskeligt ved at forstå den danske modstand mod de grønne visioner.
“Jeg synes, det lyder fantastisk, det lyder som en gave – noget, som vi alle bør bakke op om. Er det virkeligt regeringens prioritet, at vi skal fortsætte med naturødelæggelser,” lød et af spørgsmålene til ministeren.
“Det er fint med mål, men vi vil godt have justeret de mål fra EU’s side. Danmark er et af de mindste lande i EU, men vi har et meget, meget stort havareal. Ifølge forslaget betyder det, at 90 procent af alt dansk havbund skal være i god tilstand (i 2050, red.). Og jeg er enig i, at vi skal forbedre havnaturen, men Danmark skal også stå i spidsen for vindenergi og særligt vindenergi til havs,” svarede Magnus Heunicke.
Han henviste til den såkaldte Esbjerg-erklæring, der er indgået med flere andre EU-lande, hvor Danmark har forpligtet sig til mere end at fordoble mængden af havvind fra Nordsøen.
Natur på land er til at håndtere
Ifølge regeringens rammenotat er det imidlertid ikke blot vindmøllerne, der står i vejen for dansk tilslutning til EU’s naturmål. Regeringen vurderer ifølge notatet, at EU-forslaget vil have “betydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser”. Det gælder ud over energisektoren for fødevare- og landbrugsproduktionen, fiskeriet, klimatilpasning, infrastruktur og råstofudvinding. Herudover kan det ifølge regeringen også få konsekvenser for forsvarsaktiviteter og dermed “national sikkerhed”.
Marianne Bigum spurgte ind til de øvrige sektorer, men Magnus Heunicke fortsatte med primært at understrege, at naturmålene kan komme på tværs af planerne om vindmøller i Nordsøen. Han pegede imidlertid på, at EU-krav om genopretning af natur på land er nemmere at sluge for den danske regering.
“Det er til at håndtere. Det skal vi nok finde en løsning på, men for havet er udfordringen betydeligt større,” svarede ministeren.
Økonomiske gevinster
Regeringen beretter i rammenotatet, at den vil arbejde for at justere EU’s grønne planer, så de samfundsøkonomiske omkostninger bliver “nedbragt væsentligt”. Det undrer Marianne Bigum, da kommissionen har lavet beregninger, der viser, at omkostningerne for indsatsen er 1,5 milliarder kroner, mens den økonomiske gevinst for det danske samfund er 23,6 milliarder kroner årligt.
“Helt rigtigt. Det lyder som en rigtig god aftale, hvis man kan spare over 23,5 milliard kroner ved at bruge halvanden milliard. Det har ikke været muligt at få efterprøvet de her tal. Kommissionen har ikke angivet metoder bag den her vurdering. Der er meget af det danske havareal, der ikke er kortlagt endnu, og bare at få kortlagt dette område er en meget bekostelig affære. Så om det giver en stor samfundsøkonomisk gevinst, det anerkender jeg, at det siger kommissionen, men vi har altså ikke kunne efterprøve det. Det bliver nok først efterprøvet, når vi har en vedtaget plan,” lød miljøministerens reaktion på spørgsmålet.
Ministeren nævnte imidlertid selv, at der er store gevinster ved naturgenopretning, herunder sundere fiskebestande og flere bestøvere. Ligeledes nævnte Magnus Heunicke, at Danmark er klar til at levere en plan til EU for beskyttelse af 30 procent af land- og havarealet, herunder 10 procent under streng beskyttelse. Det er et af de væsentlige mål i både EU’s forslag og den globale strategi for biodiversitet, der blev vedtaget i december.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
