1 år siden
-
14:04
Afrikanske fiskere i massiv strejke mod rige EU-virksomheder
I sidste uge gik 80 procent af EU-skibene i Guineabugten og Det Indiske Ocean i strejke i en hidtil uset aktion, der involverede 64 fartøjer og omkring 2.000 besætningsmedlemmer fra Senegal og Elfenbenskysten, skriver The Guardian.
Fiskerne protesterer mod dårlige løn- og arbejdsforhold, og anklager desuden EU-skibene for uholdbar praksis, mens de opfordrer EU-kommissionen til at undersøge sagen.
Farvandene omkring Vestafrika og Det Indiske Ocean kan prale af nogle af verdens største bestande af tun, og derfor har de i lang tid tiltrukket store fiskerflåder ejet af lande langvejs fra.
For at beskytte fiskebestandene i de afrikanske nationer, som rent faktisk grænser op til de farvande, mod overfiskeri fra rigere lande, er EU’s fiskerivirksomheder bundet af aftaler centreret om tredjelandes økonomiske og sociale bæredygtighed.
Nogle fiskere fra Senegal og Elfenbenskysten, der er ansat på franske og spansk-ejede skibe, betales så lidt som 219 dollars (cirka 1.500 kroner) om måneden, ifølge organisationen International Transport Workers’ Federation (ITF), som støtter strejken.
-
12:16
En MeToo-bølge er startet i Taiwan
Den nye Netflix-serie Wave Makers har startet en MeToo-bevægelse i Taiwan, skriver BBC. Der har været mere end 90 højt-profilerede sager, med anklager om seksuel chikane og overgreb i løbet af de sidste to uger.
Anklagerne startede med at være rettet imod embedsmænd og politikere, særligt fra det regerende parti, Democratic Progressive Party, hvoraf adskillige allerede er trådt tilbage fra deres positioner. Siden da er der blevet rettet anklager imod mænd i mange forskellige dele af samfundet, herunder læger, professorer, kunstnere, influencere og civil-samfundsledere.
Blandt andet er der rettet anklager om overgreb og forsøg på voldtægt mod den politiske aktivist og leder af studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989, Wang Dan, og den berømte digter Bei Ling, der er i eksil fra fastlands-Kina. Begge nægter sig skyldige.
Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, der er øens første kvindelige leder, har offentligt undskyldt og har lovet at komme med reformer der skal tage hånd om det omsiggribende problem på øen.
BBC har interviewet flere af de kvinder, som har rettet anklager om overgreb, og de tvivler stærkt på, at der reelt vil komme en forandring af kulturen i Taiwan.
-
11:20
Mexicanske landmænd blokerer flytrafik i protest over kornpriser
Mexicanske landmænd protesterer i hele landet over de faldende internationale kornpriser, og det har ført til aflysninger af mange flyafgange i den internationale lufthavn i Culiacan, i Sinaloa-provinsen, skriver Reuters.
Der er protester og demonstrationer i mere end tyve mexicanske provinser, hvor også veje er blevet blokeret og regeringskontorer besat.
Landmændene kræver, at Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, prissikrer blandt andet majs og hvede.
Landmændene sendte i sidste uge et offentlig brev til præsidenten, med samme appel. Men eftersom de intet svar fik fra præsident, har de altså nu i denne uge valgt at eskalere til protestaktioner og demonstrationer.
Sikkerhedsstyrker er ifølge Reuters tilstede ved mange af demonstrationerne, men der er ikke meldinger om sammenstød imellem de to parter.
1 år siden
-
11:43
Eritrea nærmer sig normalisering: Tilbage i vigtig regional blok
Eritrea har i denne uge deltaget i et møde i den østafrikanske handels- og sikkerhedsmæssig blok IGAD (Intergovernmental Authority on Development), for første gang siden 2007, beretter Region Week.
Det er endnu et skridt i retning af en normalisering af forholdet mellem Eritrea og landets naboer, som ellers har været præget af store stridigheder i mange år. Særligt i forholdet til Etiopien.
Eritrea forlod IGAD i 2007 i protest imod Etiopiens invasion af Somalia. Etiopien var dengang styret af TPLF (Tigrayan People’s Liberation Front) og invasionens mål var at nedkæmpe ICU (Islamic Courts Union), som havde overtaget og stabiliseret store dele af de sydlige Somalia.
Eritrea har støttet Etiopiens nuværende præsident Abiy Ahmed Ali i hans konflikt med TPLF i 2021 i Tigray-provinsen og har stadig tropper udstationeret i regionen. Alle parter i den konflikt, der officielt endte i november, 2022, er anklagede for at have begået krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden.
Læs også: Forhandlinger satte stopper for borgerkrig i Etiopien
IGAD blev etableret i 1986 og har otte medlemslande, Kenya, Etiopien, Somalia, Sudan, Sydsudan, Djibouti, Uganda og Eritrea.
-
6:53
Antallet af fordrevne i verden er igen rekordhøjt
Ved afslutningen af 2022 var 108 millioner mennesker i verden drevet fra deres hjem på grund af krig og konflikt, vold, menneskeretsovertrædelser og uroligheder, vurderer FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. En stigning på skønsmæssigt 19 millioner fordrevne mennesker – svarende til at Ecuadors, Hollands eller Somalias indbyggere alle blev drevet fra deres hjem, skriver flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, i sin indledning til dette års rapport, Global Trends in Forced Displacement.
UNHCR opfordrer verdens lande til at gøre en særlig indsats for at hjælpe de mange fordrevne til et tåleligt liv. Den store stigning sidste år skyldes først og fremmest krigen i Ukraine og at der opholder sig mange flere afghanere i Iran, end man hidtil havde troet. Men fordrivelserne fortsætter, og det samlede antal af mennesker på flugt, i flugtlignende situationer, som er blevet internt fordrevet eller søger asyl, det antal har formentlig allerede passeret 110 millioner, hvoraf 58 procent bliver kategoriseret som internt fordrevne, de befinder sig stadig i deres egne lande.
Mennesker, der bliver tvunget i bevægelse på grund af tørke, oversvømmelser eller andre naturkatastrofer, befinder sig typisk også inden for deres eget lands grænser. Men de tæller ikke med i denne opgørelse, som kun tæller dem, der er blevet fordrevet på grund af konflikt og vold.
Hovedårsagen til, at antallet stiger år efter år, er, at der hele tiden bliver drevet flere mennesker på flugt på grund af nye eller genopblussede voldelige konflikter. Meget få vender hjem, da konflikterne ikke bliver løst. Der var dog to positive udviklinger at notere sig sidste år. Der er indgået en våbenhvile i Tigray i det nordlige Etiopien, og våbenhvilen i Yemen holder stadig nogenlunde. Men alt i alt blev 22 mennesker drevet på flugt i 2022 for hver person, der vendte hjem, skønner UNHCR.
De mange borgere fra Ukraine, der er blevet sendt på flugt, har forandret statistikkerne en smule. Der er nu relativt flere mennesker, der får beskyttelse i et højindkomstland, end der plejer at være. Men tendensen er den samme som altid. De fleste mennesker – 90 procent af dem, der er tvunget på flugt – prøver at blive så tæt på hjemmet som muligt.
1 år siden
-
12:48
Mexico kan snart få sin første kvindelige præsident
Claudia Sheinbaum, træder fredag tilbage fra sin post som borgmester for Mexico City, for at søge regeringspartiets præsidentnominering i det kommende valg næste år, skriver The Guardian.
Hvis det lykkes den tidligere miljøforkæmper at vinde valget i 2024, vil hun blive Mexicos første kvindelige præsident.
Mexicos forfatning tillader ikke, at den siddende Præsident, López Obrador stiller op endnu engang, og regeringspartiet, Morena, har derfor sat jagten ind for at finde deres næste præsidentkandidat. Hvem det bliver, vil partiet offentliggøre 6. september.
60-årige Sheinbaum er favorit ifølge The Guardian kapløbet mod rivalen Marcelo Ebrard, der trådte tilbage som udenrigsminister for at deltage i kapløbet om at blive den næste præsidentkandidat, og hendes chancer for at vinde det kommende præsidentvalg ser lovende ud.
På nuværende tidspunkt står Morena, trods usikkerheden om hvem der vil blive deres
topkandidat, stærkest i de landsdækkende meningsmålingerne. -
10:10
Mette Frederiksen skal til Sydafrika og Namibia
Statsminister Mette Frederiksen rejser senere på måneden til det sydlige Afrika, hvor hun sammen med den nederlandske premierminister Mark Rutte, skal besøge Sydafrika og Namibia fra den 19. til 21. juni. Her skal de blandt andet mødes med præsidenterne Hage Geingob fra Namibia og Cyril Ramaphosa fra Sydafrika.
I pressemeddelelsen hedder det, at det er “vigtigere end nogensinde” at sikre en tættere europæisk dialog med Afrika.
“Krigen i Ukraine har haft store konsekvenser for lande verden over, ikke mindst på det afrikanske kontinent. Vores fælles dansk-nederlandske besøg til Namibia og Sydafrika er et vidnesbyrd om det europæiske ønske om et styrket samarbejde og partnerskab,” siger Mette Frederiksen.
Ifølge Statsministeriet skal der især tales om to ting under besøgene. Det første er samarbejdet mellem Afrika og Europa, hvor Sydafrika og Namibia fremhæves som vigtige partnere i kampen for international frihed, fred og sikkerhed.
Det andet emne er det grønne samarbejde. I februar 2022 indgik Danmark og Sydafrika et såkaldt ’Grønt Strategisk Partnerskab’. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside er en handlingsplan for partnerskabet stadig under udarbejdelse.
Danmark har traditionelt haft et godt forhold til de to lande i det sydlige Afrika. Under det hvide mindretalsdiktatur støttede mange danske organisationer flertalsbefolkningens frihedskamp. Det samme var tilfælde i Namibia, der indtil 1989 var besat af Sydafrika, og hvor befolkning var underlagt et såkaldt apartheid-system ligesom i Sydafrika.
1 år siden
-
15:58
Udenrigsministeriet har brugt 6,3 millioner på ny app
Sidste uge lancerede Udenrigsministeriet appen Rejseklar, som gør det nemmere at få information og hjælp før og under rejsen.
Med ’Rejseklar’ på mobilen har man adgang til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som løbende opdateres for lande over hele verden. Hvis man slår automatisk tilmelding til, bliver man tilmeldt Danskerlisten i det land, man opholder sig i, og får dermed en krisebesked via appen, hvis der opstår en alvorlig situation.
I appen kan man også få gode råd, hvis man får akut brug for hjælp under en rejse. Det kan for eksempel være, hvis man mister sit pas, kommer ud for en ulykke, bliver syg eller udsættes for kriminalitet.
Det er den danske it-virksomhed Netcompany, der har udviklet appen. Udenrigsministeriet oplyser til Globalnyt, at den er estimeret til at koste 6,3 millioner kroner, når både drift, udvikling og kampagnemidler er regnet med.
-
11:18
Tunesien afviser EU: vil ikke være Europas nye grænsevagt
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, den hollandske premierminister Mark Rutte og den italienske premierminister Giorgia Meloni ankom søndag til Tunesien for at drøfte økonomisk bistand med landets præsident, Kais Saied.
Ifølge Deutche Welle, er de europæiske ledere rejst til Tunesien for at diskutere, hvordan EU kan samarbejde med Tunesien om at begrænse det stigende antal migranter, der forsøger at nå Europa via irregulære veje. En rapport fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, skriver, at størstedelen af de migranter, som kommer til Italien, er migreret fra det nordafrikanske land.
Ifølge Ursula von der Leyen overvejer Europa-Kommissionen at give Tunesien, som lige nu står over for en krise i sine offentlige finanser, en hjælpepakke på op til 900 millioner euro, 150 millioner euro i øjeblikkelig bistand samt 105 millioner euro til grænseforvaltning og anti-smuglingsaktiviteter. Samlet vil hjælpen overstige 1 milliard euro, svarende til cirka 8,5 millarder danske kroner.
Den tunesiske præsident er dog forbeholden over for Europa-Kommissionens potentielle støtte og har sagt, at hans land ikke er parat til at agere grænsevagt for EU-landene.
“Løsningen vil ikke være på bekostning af Tunesien… Vi kan ikke agere vagt for deres (EU’s, red.) lande,” sagde Saied ifølge Reuters, da han lørdag besøgte havnebyen Sfax, der er det primære udgangspunkt for migranter, der søger at nå til Italien med båd.
-
11:10
Indiens forsøg på at få geparden tilbage lider stort knæk
Indien vil gerne have den truede gepard tilbage i naturen. Derfor har det store asiatiske land modtaget otte geparder fra Namibia og 12 fra Sydafrika.
‘Projekt gepard’ blev dermed sat i gang, men det har bestemt ikke fået en flyvende start. I de seneste otte måneder er seks individer af de prikkede kattedyr nemlig døde, tre voksne og tre unger, skriver The Guardian.
Det har ført til kritik af projektet, der har en værdi af 4,8 millioner britiske pund (godt 40 millioner kroner). Kritikerne har blandt andet nævnt, at der ikke er sat nok plads af til geparderne i Kuno Nationalpark, hvor de er blevet sat fri.
“Hvis du skal genintroducere et dyr i naturen, må du gøre det meget forsigtigt. Og det er klart, at tingene ikke går så godt. Programmet virker til at være forhastet,” siger Sarah Durant, professor ved Zoological Society of London til det britiske medie.
Geparden er verdens hurtigste landdyr, og kan nå en topfart på omkring 120 kilometer i timen. Kattedyret er imidlertid truet. Der er omkring 6.500 individer tilbage i Afrika, mens de eneste geparder i Asien er en håndfuld i Iran – udover dem, der lige er introduceret i Indien.
Saudi Arabien arbejder ligeledes med at genintroducere geparden i naturen.
1 år siden
-
14:55
USAID stopper al fødevarehjælp til Etiopien
USAID annoncerede i torsdag, at landet stopper al fødevarehjælp til Etiopien, beretter Washington Post. Beslutningen skyldes at en efterforskning, foretaget af den amerikanske og etiopiske regering, har afsløret et massivt korruptionsnetværk.
Det store netværk involverer mange i den føderale og de regionale administrationer, i militæret og den private sektor.
Nødhjælpen er i stor stil blevet omdirigeret fra de mange hungersnødstruede mennesker, særligt i Etiopiens Tigray-region og den somaliske region, og i stedet givet til forskellige hærenheder, eller solgt til private eller virksomheder.
Specielt mel er blevet stjålet og eksporteret til både Kenya og Somalia. Den stjålne nødhjælp blev ompakket – i byer som Dolo Ado i den Somaliske region, der ligger mere end 300 kilometer fra de nærmeste hvede producerende områder – og blev derefter eksporteret.
Beslutningen om at stoppe al fødevarenødhjælp til Etiopien, kommer en måned efter at både USAID og WFP besluttede at stoppe deres operationer i Tigray-regionen, på grund af rapporter om omfattende salg af nødhjælpsfødevarerne.
Der er mere end 20 millioner akut fødevareusikre mennesker i Etiopien. USAID planlægger at genoptage sit arbejde med fødevarehjælp i landet, når den etiopiske regering har gennemført tilstrækkelige reformer og tiltag til at forhindre, at en sådan situation igen kan opstå.
Problemet findes dog ikke nødvendigvis kun i de etiopiske administrationer. En anonym diplomat, som Washington Post har interviewet, anklagede WFP for at være dybt involveret i korruptionsnetværket.
1 år siden
-
12:47
Aboriginere får historisk undskyldning af Australiens største avis
Den australske avis Sydney Morning Herald har givet en historisk undskyldning for sin dækning af en massakre på aboriginere i 1838 i den lille by Myall Creek, skriver BBC.
I massakren blev mindst 28 mennesker, hovedsageligt kvinder og børn, brutalt myrdet. Efterfølgende blev gerningsmændene retsforfulgt, og det var den første – og eneste – gang, det skete for kolonister i forbindelse med massedrab på aboriginere.
Sydney Morning Herald indrømmer nu, at den førte kampagne for, at morderne skulle undslippe straf, og at avisen i den forbindelse har spredt racistiske synspunkter og misinformation. Den redaktionelle ledelse modsatte sig også dødsdommen, der til sidst blev afsagt til syv af de 12 involverede mænd.
“Dette skyldtes ikke mangel på beviser eller ægte tvivl om integriteten af enhver juridisk proces, men fordi gerningsmændene var hvide og de døde sorte,” skrev avisen i en leder fredag.
Sydney Morning Herald undskylder også for andre artikler i den periode, som opfordrede læsere til at dræbe aboriginere, hvis de følte sig “truede”.
-
12:41
Emiratisk troldefabrik forsøger at dæmme op for klimakritik
Brianna Johnson, Cloe Landner, Emma Murick og Caitlin Sumrall. De har det til fælles, at de mener, at De Forenede Arabiske Emirater er den perfekte vært for FN’s kommende klimatopmøde, COP28.
Desværre for golflandet ser det ikke ud til, at Brianna, Cloe, Emma eller Caitlin eksisterer i virkeligheden – det er falske Twitter-profiler.
Det skriver det britiske medie The Guardian, der henviser til en tråd på Twitter af Marc Owen Jones, som er professor og ekspert i Mellemøsten og disinformation på sociale medier ved Hamad Bin Khalifa University i Qatar.
De mange falske profiler er sandsynligvis et forsøg på at dæmme lidt op for den massive kritik, der har været af golflandet forud for COP28. Kritikere har særligt fokuseret på, at Emiraterne har valgt direktøren for det statslige olieselskab som formand for klimaforhandlingerne.
I sidste måned sendte en række prominente politikere fra USA’s kongres og EU-parlamentet et åbent brev. hvor de anmodede den amerikanske præsident, Joe Biden, FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, samt EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, om at presse på for at få en ny person i spidsen for det kommende klimatopmøde.
Læs også: Emiraterne i strid modvind før klimatopmøde
Marc Owen Jones skriver på Twitter, at siden han første gang afslørede falske profiler med en venlig holdning til Emiraternes COP28-værtsskab, har flere af profilerne skiftet navn.
-
10:58
Folketinget vedtager ny havplan i synch med globale naturmål
I december vedtog verdens nationer under FN nye globale mål for biodiversitet. Med vedtagelsen af en ny havplan onsdag er Danmark nu på vej til at indfri et af dem. Det handler om livet i havet, som jo også er et af FN’s verdensmål.
Den nye plan for beskyttelse af de danske havområder er vedtaget af alle Folketingets partier. Planen rummer blandt andet en bestemmelse om, at 30 procent af de danske havområder skal være under beskyttelse i 2030, og at 10 procent skal være under streng beskyttelse i 2030, hvilket svarer til den internationale målsætning.
Det svarer ligeledes til et forslag fra EU-kommissionen, som for tiden bliver diskuteret af medlemslandene og EU-parlamentet. Den danske regering har ellers været skeptisk over for nogle af EU-kommissionens forslag til at redde den skrantende natur, særligt om genopretning af natur. Den har således i et rammenotat bemærket, at EU-kommissionens forslag vil få store konsekvenser for statsfinanser og erhverv. Derfor nævner regeringen, at den vil forsøge at minimere de økonomiske konsekvenser i EU-kommissionens forslag.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har været kaldt i samråd adskillige gange for at forklare den danske position. Her har han særligt fokuseret på, at genopretning af havnatur kan ødelægge de danske planer om mere havvind.
Læs også: EU vil indføre FN’s naturmål, men ”vindmøller” får Danmark til at modarbejde planerne
Det argument er blevet afvist af både grønne organisationer og EU-kommissionen.
Nu er Danmark så på banen med en havplan, som er i overensstemmelse med både EU’s og FN’s mål. Det glæder grønne organisationer, men de finder også tidsler i det nye forslag.
“Partierne udenfor regeringen er lykkes med at hæve regeringens meget lave ambitioner for naturbeskyttelse. Men det er vigtigt, at arbejdet for en stærkere beskyttelse og genopretning af havnaturen fortsætter de kommende år og ikke stopper med aftalen her,” lyder det fra præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Maria Gjerding.
Den grønne organisation roser målet om streng beskyttelse af 10 procent af Danmarks hav. Til gengæld kritiserer DN, at aktiviteter som fiskeri, muslingeskrab og bundtrawl stadig vil være tilladt i de resterende 20 procent af de beskyttede områder.
-
8:49
Dansk udstyr til Ukraines katastrofale oversvømmelse
To kraftige pumper, 35 telte til indkvartering, tre mindre både og en større generator er på vej fra den danske Beredskabsstyrelses lager i Herning med lastbiler til Ukraine. Her skal udstyret indgå i de ukrainske myndigheders indsats mod den enorme oversvømmelse, der er resultatet af den ødelagte Nova Kakhovka-dæmning på Dnepr-floden.
Danmark betaler desuden for fem lastbiler med vandtanke, der skal være med til at fjerne vand fra nogle af de oversvømmede områder. FN-organisationen UNOPS leverer lastbilerne.
De danske myndigheder har koordineret hjælpepakken med myndighederne i Ukraine, så der er sikkerhed for at der er tale om udstyr, som ukrainerne rent faktisk har brug for, oplyser Dan Jørgensen (S), der er minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Der er tale om en donation og ikke en udsendelse, som det ellers er sædvanen, når Beredskabsstyrelsens udstyr sendes til udlandet. Alt i alt løber donationen op i syv millioner kroner, oplyser Udenrigsministeriet.
1 år siden
-
13:42
Mange flere narko-flodheste end forventet
Flodhestene anses i dag for en invasiv art i Colombia.
Foto: Juancho Torres/Getty ImagesForskere fra Colombia University, Humboldt-instituttet og miljøorganisationen Cornare har foretaget en ny opgørelse af bestanden af vilde flodheste i Colombia, og den viser, at der er en del flere dyr end forventet, skriver magasinet Nature.
Forskerne har i løbet af 2021 og 2022 været på adskillige ekspeditioner – i bil, til båds og til fods – til de afsidesliggende sumpe, hvor flodhestene lever for at tælle bestanden.
De har sågar været nødt til at benytte sig af droner for at kunne komme tæt nok på til at tælle de farlige dyr.
Det er den grundigste opgørelse af flodhestene, der alle stammer fra de tre hunner og den enkelte han, der undslap fra kokain-kongen Pablo Escobars private zoo efter hans død i 1993.
Forskerne er kommet frem til, at bestanden ligger på mellem 181 og 215, hvilket er næsten dobbelt så mange som de tidligere konservative estimater af bestanden.
Flodhesten er et farligt og aggressivt dyr, og der er planer for at flytte flodhestene til reservater og naturparker, hvor de ikke vil være til fare for mennesker eller den lokale fauna.
Læs mere om flodhestene: Brunstige narkoflodheste terroriserer Colombia
1 år siden
-
14:22
Fem nye medlemmer valgt til FN’s Sikkerhedsråd
Fem lande er blevet valgt som nye ikke-permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd efter en afstemning i FN’s Generalforsamling tirsdag.
Således vil Algeriet, Guyana, Sydkorea, Sierra Leone and Slovenien træde ind blandt rådets 15 medlemmer fra januar 2024 og to år frem, skriver UN News.
Mens Frankrig, Rusland, Storbritannien, Kina og USA sidder i rådet permanent vælges de øvrige ti pladser om rådets hesteskoformede bord af de 193 FN-medlemsstater. Afstemningen foregår ved hemmelig afstemning, og kandidater skal have et flertal på to tredjedele eller 128 stemmer, også selvom de stiller op uden konkurrence.
Tre pladser var i denne omgang reserveret til Afrika, Asien og Stillehavsområdet, mens en hver for Østeuropa og Latinamerika og Caribien. Slovenien slog Hviderusland i kapløbet om Østeuropa og fik 153 stemmer mod 38, mens de fire øvrige lande vandt uden modstand.
Sikkerhedsrådet har siden oprettelsen i 1945 haft hovedansvaret for FN’s arbejde med at bevare fred og sikkerhed i verden.
Det danske udenrigsministerium arbejder i øjeblikket for at køre Danmark i position til at blive valgt til Sikkerhedsrådet i 2025.
Læs også: Kan småstater som Danmark få noget ud af plads i FN’s Sikkerhedsråd: Ja, siger norsk forsker
-
13:54
Ansatte stjal millioner fra hjælpeorganisation i DR Congo
Den amerikanske udviklingsorganisation GiveDirectly har offentliggjort, at omkring 900.000 dollars (eller 6,2 millioner kroner) er blev stjålet fra dens programmer i Den Demokratiske Republik Congo af organisationens egne ansatte, som over mere end et halvt år har arbejdet sammen om svindlen med andre uden for organisationen.
GiveDirectly hjælper familier i Østafrika, der lever i ekstrem fattigdom, med betingelsesløse kontantoverførsler via mobiltelefon. Ifølge organisationen er det lykkedes en række medarbejdere at manipulere pengeoverførselsprogrammet og omdirigere hjælp fra mere end 1.700 fattige familier siden august 2022.
“Denne svindel var kun mulig på grund af en specifik ændring, vi lavede i vores betalingsproces for at gøre det muligt at arbejde i denne afsidesliggende, usikre region,” skriver organisationen mandag.
For at undgå at donormodtagere skulle rejse over store afstande i den uroplagede del af DR Congos østlige egne for at registrere sig hos en uafhængige mobiloperatør, har GiveDirectly brugt sine egne folk.
Ifølge organisationen selv er der intet der tyder på, at svindlen rækker ud over dets østlige DR Congo-programmer. Men en undersøgelse af mediet The New Humanitarian har afsløret, at et andet af organisationens programmer syd for Sahara er under efterforskning.
-
11:40
Etnisk udrensning fortsætter i Etiopiens Tigray-region
Ifølge en ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, udfører de etiopiske myndigheder samt regulære og irregulære styrker fra Amhara-regionen en etnisk udrensningskampagne i den vestlige del af Tigray regionen. Det på trods af den fredsaftale, der blev indgået i november, mellem det tigrayanske TPLF og Etiopiens statsminister Abiy Ahmed.
Den etniske udrensning af tigrayanere fra vest-Tigray begyndte, ifølge rapporten, efter udbruddet af konflikten mellem TPLF og den føderale etiopiske regering i 2020. Mange etniske amharaer mener, at vest-Tigray traditionelt tilhører deres befolkningsgruppe, men at området blev taget fra dem og befolket med tigrayanere, under TPLF´s 27 år ved magten i Etiopien.
Den etiopiske regering mener ikke, at rapporten fra Human Rights Watch bygger på solid research og siger, at den er i gang med at lave sin egen efterforskning, skriver Al-Jazeera. Det er ikke første gang at Amhara-styrkerne anklages for at udføre etnisk udrensning. Allerede i 2021 var den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, ude med en hård kritik af Etiopien og Amhara-styrkerne.
1 år siden
-
17:29
Rekordmange døde i forsøget på at bestige verdens højeste bjerg
12 personer har indtil videre mistet livet under Mount Everest-ekspeditioner i denne sæson. Yderligere er fem personer meldt savnet og formodes døde, skriver The Guardian.
Antallet af dødsfald er det højest registrerede siden 2014, hvor 17 personer, hovedsageligt lokale sherpaer, mistede livet i en lavine. I gennemsnit dør mellem fem og ti personer på Everest hvert år, men de seneste år er der set en stigning.
Nepals regering er blevet kritiseret for at udstede 479 tilladelser i år, det højeste antal nogensinde. Ifølge Ang Norbu Sherpa, direktøren for Nepal National Mountain Guide Association, er der blevet udstedt for mange tilladelser, og det har lagt et pres på bjergmiljøet.
Yuba Raj Khatiwada, direktøren for Nepals turistafdeling, er uenig og siger i stedet, at “hovedårsagen er ændringen i vejret. Denne sæson var vejrforholdene meget varierende. Klimaforandringerne har en stor indflydelse i bjergene.”
The Guardian skriver desuden, at andre eksperter og berømte bjergbestigere har advaret om, at Everest i dag bliver betragtet som en turistdestination og en legeplads for de adrenalinsøgende, flere med ringe erfaring med klatring i stor højde, som er villige til at betale op mod 400.000 kroner for at blive guidet til toppen.
Det stigende dødstal blandt bjergbestigere på Mount Everest rammer sammen med, at det i mandags var 70-året for den første bestigning af bjerget nogensinde.
-
17:12
Lula lancerer hårdt prøvet plan for at stoppe afskovning af Amazonas
Efter at Lula da Silva vandt det brasilianske præsidentvalg i oktober, lovede han at stoppe al skovrydning i den brasilianske del af Amazonas-regnskoven.
Mandag fremlagde han ifølge Reuters en plan for, hvordan målet skal nås. Den omfatter mere end ti ministerier, styrket efterretnings- og satellitovervågning og investering i miljøvenlige forretningsaktiviteter i Amazonas.
Ifølge planen skal pengestrømme kontrolleres for at afsløre ulovlig skovhugst og kvægbrug, mens nye økonomiske incitamenter skal gøre skovbevarelse mere attraktiv.
Samtidig skal der satses på økoturisme og andre ”grønne” erhverv som alternativ til skovhugst og landbrug.
Lanceringen af planen er dog ikke ensbetydende med, at Lula vil få nemt ved at gennemføre den. På det seneste har den konservativt ledede kongres vedtaget to markante love, der i høj grad svækker flere af de centrale ministerier i Lulas ambitiøse plan for at beskytte Amazonas. Det gælder blandt andet en lov, der kan genåbne territorier reserveret til oprindeligt folk for minedrift og infrastrukturprojekter.
Lovene skal stadig endeligt vedtages af præsidenten, men det ses ifølge miljømediet Mongabay allerede som et stort nederlag for Lula og hans regering.
-
10:24
54 ugandiske soldater dræbt i Somalia
54 ugandiske soldater er i sidste uge blevet dræbt af den militante islamiske gruppe Al-Shabaab i Somalia. Soldaternes lig vil ifølge The East African blive fløjet hjem i denne uge.
Meldingen kommer fra landets præsident, Yoweri Museveni, efter flere dages tavshed og presserende spørgsmål, efter at det blev kendt, at Al-Shabaab 26. maj havde angrebet og overmandet en base kontrolleret af Uganda People’s Defence Forces (UPDF) i byen Buulo Mareer i det sydvestlige Somalia.
Dødstallet er det største under Ugandas mission i Somalia. Al-Shabaab har selv proklameret, at der er tale om 137 døde, men det har Ugandas præsident afvist som propaganda.
UPDF blev første gang indsat i Somalias hovedstad, Mogadishu, i marts 2007 under en FN-autoriseret fredsbevarende mission fra Den Afrikanske Union (AU). I dag er det overgået til en tilbagetrækningsmission, hvortil Uganda fortsat er den største bidragyder.
Al-Shabaab er en del af det internationale terrornetværk al-Qaida og har siden starten af 00’erne kæmpet for at oprette en islamisk stat i landet.
1 år siden
-
9:26
USA styrker sit diplomati i Arktis med nyt kontor i Tromsø
USA vil åbne et diplomatisk kontor i Tromsø i Nordnorge. Det afslørede landets udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge NRK under et besøg i Norge.
Den nye diplomatiske mission bliver USA’s nordligste kontor og det første nord for polarcirklen. I 2020 åbnede USA også et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk.
“Vore tilgang er, at vi vil sørge for, at Arktis forbliver et sted med fredfyldt samarbejde. Det er et sted, som bliver stadig mere udfordret, og som det er vigtig at beskytte, og det er vi fast besluttet på at gøre, sagde Blinken på et pressemøde.
Seniorforsker Andreas Østhagen ved Fridtjof Nansens Institutt mener, at amerikanerne bygger videre på den sikkerhedspolitiske agenda, som landet allerede har lagt for området.
“Vi har set øget interesse i Arktis fra USA siden 2017 under Trump-administrationen. Det amerikanske hangarskib, som har sejlet nordover er også et led i den øgede sikkerhedspolitiske interesse i Arktis. Selv om kontoret i Tromsø i sig selv bliver ganske begrænset med én person med diplomatisk funktion, så er den amerikanske interesse vigtig. USA er interesseret i Arktis,” siger han til NRK.
1 år siden
-
13:40
Zimbabwe kriminaliserer kritik af ”nationale interesser”
Zimbabwes parlament vedtog i denne uge en lov, der gør det til en kriminel handling bevidst at skade landets suverænitet og nationale interesser, skriver the Guardian.
Oppositionsaktivister siger, at formålet med loven er at straffe borgere, civilsamfundsorganisationer og partier og politikere, som er i opposition til det regerende Zanu-PF parti.
Loven har skabt frygt i oppositionen for, at regeringen planlægger at slå ned på sine modstandere, før det kommende valg den 23. august.
Fadzayi Mahere, talspersonen for Zimbabwes største oppositionsparti, CCC, har været meget ligefrem i sin kritik af regeringen og regeringens nye tiltag, som, hun mener, er farlige og er forsøg på at forhindre forandring gennem den demokratiske proces: ”Zanu-PF har forvandlet vores stolte nation til en forpost for tyranni.”
-
13:31
Burkina Faso topper liste over mest oversete konflikter
Burkina Faso topper Norwegian Refugee Councils liste over de mest oversete konflikter i 2022, beretter Reliefweb.
Den Demokratiske Republik Congo ligger på andenpladsen, efterfulgt af Colombia, Sudan og Venezuela.
”Forsømmelse er et valg,” sagde Norsk Flygtningehjælps generalsekretær Jan Egeland til Reliefweb. ”At millioner af fordrevne mennesker år efter år lægges til side uden at få den hjælp, de har brug for, er ikke uundgåeligt.”
”Den stærke respons på den lidelse som krigen i Ukraine har afstedkommet, har demonstreret hvad verden kan gøre for mennesker i nød.”
”Magthaverne bør vise den samme medmenneskelighed overfor mennesker, der er ramt af kriser i steder som Burkina Faso og Congo.”
Ifølge NRC er der skrevet fem gange så mange artikler om fordrivelser fra Ukraine, end om de fordrevne fra verdens 10 andre største konflikter tilsammen.
Listen, som offentliggøres i en årlig rapport, rangeres efter tre kriterier: 1. Graden af humanitær finansiering, 2. Graden af medieopmærksomhed, 3. Mængden af internationale politiske og diplomatiske initiativer.
1 år siden
-
16:22
Danmark vil øge bistand til Uganda som reaktion på homofobisk lov
Da Ugandas præsident Yoweri Museveni mandag vedtog en kraftigt kritiseret LGBTQ+-lovgivning, der muliggør dødsstraf for visse “homofobiske handlinger” fik det straks den amerikanske præsident, Joe Biden, til at opfordre til en ”øjeblikkelig tilbagerulning” af lovgivningen, mens han truede med at skære i udviklingsbistanden.
Den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, er efter nogle dages betænkningstid kommet frem til lignende kritik, men en anden trussel.
Over for Jyllands-Posten fortæller han, at det ikke vil være en god idé for Danmark at trække udviklingsbistanden fra Uganda.
“Det er ikke sådan, at vi har nogen penge, som gør, at vi kan trække dem i en form for straf. Havde vi haft det, havde vi helt sikkert overvejet det,” siger han til Jyllands Posten.
I stedet vil han se på at øge udviklingsbistanden til det østafrikanske land.
“Civilsamfundsorganisationerne har endnu mere brug for pengene, end de nogensinde har haft før. Vi vil meget gerne samarbejde med organisationer, som kan vise, at de gør en forskel,” siger han.
Læs også: Kritiseret homolov vedtaget i Uganda: Biden truer med sanktioner
Dan Jørgensen vil endnu ikke sætte beløb på, hvor meget Danmark er villige til at øge bidraget med, men regeringen vil se ”meget velvilligt” på organisationer, som beder om penge til støtte af LGBT+-miljøet i Uganda, skriver Jyllands Posten.
-
16:10
Indien ramt af rekordhøje og dødelige temperaturer
Den indiske regerings meteorologiske kontor har udsendt hedebølgevarsler for provinserne New Delhi, Utter Pradesh og Haryana, beretter Al-Jazeera. Temperaturen er flere steder kommet over 45 grader, hvilket er det højeste i år.
2023 har været et rigtigt varmt år for Indien. Februar blev målt til at have de højeste temperaturer siden 1903, og mange mennesker har mistet livet til varmen siden da, mens andre har fået permanente skader.
Selvom 2023 er et rekord varmt år, så er det dog bare en del af en generel trend, fortalte Aditya Pillai fra ”the Centre of Policy Research”, til Al-Jazeera.
”Indien har altid været et varmt land, og ekstrem hede har bare været en del af livet, men antallet af ekstremt varme dage og hedebølger, gentagende ekstremt varme dage, opstår meget hyppigere over hele landet” fortalte Pillai, som mener, at klima forandringer og global opvarming er årsager til de stigende temperaturer.
Meteorologerne har meldt ud, at de forventer, at den nuværende hedebølge vil forsvinde i løbet af et par dage, men at de regner med, at der vil komme mange flere perioder med ekstrem varme.
-
16:08
Saudi Arabien starter gepard program
Saudi Arabien vil avle og gen-introducere den asiatiske gepard, skriver Saudi Gazette. Den sidste gepard i Saudi Arabien blev slået ihjel for mere end halvtreds år siden.
Analyser af DNA fra fossiler fundet i Saudi Arabien har fastslået, at det netop er den asiatiske gepard, der tidligere har levet i området.
Den asiatiske gepard er kritisk truet. Den har tidligere levet vildt i områder fra den Arabiske Halvø til det Kaspiske Hav, men der er nu mindre end 12 vilde asiatiske geparder tilbage på jorden.
Også i fangeskab står det skidt til for den art af geparder. Tilbage i februar kunne the Guardian berette at tre unger omkom i fangenskab i Iran. Den sidste af de tre unger, Pirouz, omkom af nyresvigt efter flere dages intensiv behandling og dialyse.
-
16:05
Tidligere præsident i Brasilien idømmes knap ni års fængsel for korruption
Brasiliens højesteret har idømt den tidligere præsident Fernando Collor de Mello til otte år og 10 måneders fængsel, skriver Deutche Welle.
Collor de Mello var landets leder fra 1990 til 1992, men er blevet dømt for korruption og hvidvaskning af penge under sin tid som senator i 2010’erne.
I sidste uge dømte landsretten den 73-årige brasilianer skyldig i at have modtaget 20 millioner reais, svarende til 27,5 millioner kroner, i bestikkelse fra et datterselskab af det statsejede olieselskab Petrobras, mens han var senator fra 2010 til 2014.
Eks-præsidenten har ikke kommenteret på domsafsigelsen, men i et notat fra hans advokater på tidspunktet for hans domfældelse stod der, at han “ikke begik nogen forbrydelse” og at de havde tillid til, at han i sidste ende ville blive frikendt.
Fernando Collor de Mellos politiske mission var især at privatisere adskillige statsejede virksomheder, men han måtte til sidst trække sig fra præsidentposten for at undgå en rigsretssag om korruption. Han blev efterfølgende i politik og fungerede som senator for staten Alagoas fra 2007 til februar 2023.
Anklagerne mod Collor de Mello stammer fra den såkaldte “Car Wash”-korruptionsundersøgelse, som også har været efter tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva med anklager om korruption.
1 år siden
-
11:52
FN’s klimatopmøde i 2025 kommer til at foregå i Amazonas
Amazonas og klodens øvrige regnskove har altid spillet en rolle i de internationale forhandlinger om at begrænse klimaforandringerne. Den rolle bliver yderligere styrket i 2025, hvor Brasilien bliver vært for forhandlingsrunden, der bliver nummer 30 i rækken, og deraf har tilnavnet COP30.
Nyheden er offentliggjort af den brasilianske regering i denne uge, ifølge klimasitet Climate Home. Forhandlingerne kommer til at foregå i byen Bélem. Det er en by i den nordlige del af landet tæt ved kysten og ved starten af Amazonasfloden, og derfor bliver byen også kaldt ‘porten til Amazonas’.
Den nuværende brasilianske præsident, Luiz Inácio ‘Lula’ da Silva, luftede drømmen om at afholde et klimatopmøde i Amazonas ved de seneste FN-forhandlinger om klimaet i Egypten dette efterår. Nu er det altså blevet virkelighed. Lula har lovet en anden tilgang til regnskoven end forgængeren, Jair Bolsonaro, der blev kritiseret for at slække på beskyttelsen af det naturrige skovområde.
Han har ligeledes opfordret rige lande til at bidrage til bevaring af Amazonas. Og indtil videre har han i de første måneder fået tilsagn om bidrag fra Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og den amerikanske præsident, Joe Biden. Biden er imidlertid afhængig af politisk opbakning blandt lovgiverne i den amerikanske Kongres, hvor appetitten på grønne tiltag i udlandet til tider kan være begrænset.
De langvarige bidragsydere, Tyskland og Norge, er også tilbage på banen, efter de stoppede bidragene i Bolsonaros embedsperiode. De to lande har givet adskillige millioner til den gigantiske regnskov i flere år gennem Amazonasfonden.
