I Danmissions Madagaskar kreds har vi haft besøg af lægprædikanten og aktivisten Toromaree Mananato, der har været i Europa til kongres i Det Lutherske Verdensråd i Polen.
Toromaree fortæller, at der skal være valg i Madagaskar til november. Den siddende præsident, Andry Rajoelina, har annonceret, at han genopstiller. Det er for nylig kommet frem, at Andry Rajoelina siden 2014 har været fransk statsborger, hvilket stiller ham i et dobbelt tilhørsforhold mellem de to lande.
Da malagassisk lov ikke umiddelbart tillader dobbelt statsborgerskab, burde det forhold diskvalificere ham, men højesteret har afvist, at han kan udelukkes fra valget på den baggrund. Selvom højesteret har udtalt sig, slutter diskussionen ikke her, fortæller Toromaree.
Der er f.eks. diskussioner om de to landes indbyrdes relationer, og særligt en disput om nogle små øer i Stillehavet, som begge lande gør krav på, hvilket bliver et prekært spørgsmål om loyalitet for den siddende præsident. Han har selv afvist, at han skulle følge franske interesser, men for den almindelige borger er det et tillidsbrud, at han overhovedet har fået andet statsborgerskab end malagassisk uden at være åben omkring det.
I forbindelse med valget er det praksis, at hvis præsidenten genopstiller, så træder vedkommende tilbage og overlader pladsen til parlamentsformanden i en periode op til valget. Men parlamentsformanden har ikke ønsket at tage denne opgave på sig og er selv trådt tilbage. Derfor er det Andry Rajoelinas regering, der fortsætter og som skal styre landet gennem valget. Det har fået mange borgere til at frygte, at valget vil blive ”stjålet”. Der tales i den lokale presse om et institutionelt kup.
Det fælles kirkeråd, FFKM, hvor også den Lutherske kirke tager del, har afholdt møde med de forskellige kandidater, men præsident Rajoelina mødte ikke op. Højesteret har siden mødet kritiseret kirkerne for at tro, de er en politisk supermagt.
Til valget er en gammel kending i malagassisk politik, Marc Ravalomanana, også kandidat. Marc Ravalomanana var landets præsident i årene fra 2002 til 2009 og blev fjernet ved et militærkup, hvorefter netop Andry Rajoelina blev indsat som landets leder. Der er således lagt op til en strid med en betændt forhistorie.
For Toromaree, som er teolog af uddannelse, er det svært at prædike om Gud som livets brød og vand. Der er hverken brød eller vand i det sydlige Madagaskar.
For Toromaree er en helt tredje kandidat, Siteny Randrianasoloniaiko, måske den, man skal lægge mest mærke til.
Han er meget populær i befolkningen og er ikke i et modsætningsforhold til den gamle kolonimagt Frankrig, som Marc Ravalomanana er. Toromaree fortæller, at afhængig af valgets udfald og korrekte gennemførelse, er der risiko for, der kan opstå en alvorlig krise i landet. Kommer Andry Rajoelina til at snyde med valget ved at benytte sin position som leder af statens institutioner, så vil de to kandidater være klar til konflikt.
Kampen om Madagaskars mange ressourcer spidser til
Madagaskar er et land med enorme naturressourcer, og det er der mange andre lande end Frankrig, som har opdaget. Kina er særdeles aktive og udnytter landets skrøbelighed og korruption blandt den politiske elite.
Toromaree kommer fra den sydlige del af landet, og her er fiskerne oprørte over kinesiske fiskerbådes adgang til de gode fiskesteder. Bådene er så store, at de ikke har brug for at komme i havn i Madagaskar. De kan opbevare og nedkøle deres fangst i månedsvis og tager på den måde al rigdommen med hjem til Kina.
Netop nu, hvor dansk udenrigspolitisk igen skal tages alvorligt, burde dette land komme på vores landkort.
Ud over vandet i havet mangler den sydlige del af Madagaskar vand i ekstrem grad. Tørke har ødelagt livsvilkårene for mange. Verdensbanken skriver, at mere end 90 procent af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. For Toromaree, som er teolog af uddannelse, er det svært at prædike om Gud som livets brød og vand. Der er hverken brød eller vand i det sydlige Madagaskar.
Toromaree fortæller, at det kun er en fjerdedel af kvinderne sydpå, som kan læse og skrive. Der er mange mødre, som er alene med deres børn, for mændene er migreret nordpå for at finde arbejde. Et billede på den store fattigdom er, når man ser kvinder, der sælger deres kuffert. Kufferter er faste gaver til en vielse. Når først kufferten sælges, så bider fattigdommen for alvor!
Man kan undre sig over, at Madagaskar i det danske udenrigsministerium ligger under ambassaden i Uganda. Der er meget langt fra Kampala til øen ud for den mozambikanske kyst. Mon ikke det er tid til at Danmark får en ambassade i Madagaskar?
Netop nu, hvor dansk udenrigspolitisk igen skal tages alvorligt, og nye ambassader og relationer bygges op i stedet for at nedlægges, burde dette land – som er så smukt, fantastisk og ressourcerigt, men også fattigt og glemt – komme på vores landkort.