En dansk udviklingsindsats, som skulle skabe bedre vilkår for virksomheder i fire afrikanske lande har kun haft beskeden effekt i landene. Det er den overordnede konklusion i en uafhængig evaluering af indsatsen, som netop er blevet offentliggjort.
Det handler om støtte til bedre rammevilkår for den private sektor i Ghana, Tanzania, Kenya og Mali. Fire meget forskellige lande, hvilket også understreges i evalueringen. Støtteindsatsen som evalueres, har kostet 1,8 milliarder kroner i perioden 2008 til 2021.
Til trods for den beskedne effekt indtil videre, anbefaler konsulenterne bag evalueringen, det danske konsulentfirma Nordic Consulting Group, at Danmark fortsætter med at støtte arbejdet med at skabe bedre vilkår for private virksomheder i nogle af de lande, vi samarbejder med.
Det er relevansen og ikke resultaterne, der får konsulenterne til at anbefale, at indsatsen fortsætter.
For den danske støtte er relevant, står der i evalueringen. Det er den, fordi bedre vilkår for private virksomheder kan skabe flere arbejdspladser og økonomisk udvikling. Og de dårlige vilkår, som skal forbedres er for eksempel dårlig infrastruktur, unødvendigt eller uforståeligt bureaukrati og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Relevant, men…
Men på trods af relevansen har det været småt med konkrete resultater af indsaterne. Der er succeshistorier, men det er relevansen og ikke resultaterne, der får konsulenterne til at anbefale af indsatsen fortsætter.
Evalueringsrapporten kritiserer, at der ikke er meget dokumentation for, at den danske støtte har skabt eller været med til at skabe konkrete forbedringer for private virksomheder i de fire lande.
Der er også kritik af, at støtten ikke altid har været baseret på grundige landeanalyser, som det udtrykkes.
Ofte har ambitionerne været for store og programmerne for komplekse og fragmenterede, samtidig med der har været for få hænder og hoveder til at holde styr på indsatserne på de danske ambassader i landene – i hvert fald i Ghana, Tanzania og Mali. Anderledes har det været i Kenya, hvor den danske ambassade er forholdsvis godt bemandet, noteres det.
Og så har Danida flere gange undervejs ændret på prioriteter, fokus og støtteformer i indsatserne, hvilket ikke har gjort indsatserne nemmere at håndtere.
Endelig har der også været udfordringer med, at der ikke altid er den samme vilje til at ændre og reformere hos de fire landes myndigheder, som der har været hos deres danske modparter. Og på samme måde har viljen og engagementet ikke altid været til stede hos det lokale erhvervsliv og deres organisationer.
Seks hovedområder
Den danske støtte, som evalueringen handler om er delt op i seks hovedområder.
- Erhvervsreformer: 29 % af den samlede støtte
- Fortalervirksomhed for erhvervslivet: 30 %
- Forbedrede handelsvilkår: 13 %
- Erhvervsuddannelser: 13 %
- Infrastruktur: 8 %
- Arbejdsmarkedsreformer: 7 %
Erhvervsreformer: Den private sektor er ifølge evaluereingen ikke blevet tilstrækkeligt inddraget i forhold til at prioritere de mange behov. I Kenya er det dog lykkedes at bidrage til bedre vilkår for grøn omstilling af virksomheder. Og i Ghana har Danmark spillet en væsentlig rolle i etableringen af en sø- og handelsret, som gør, at tvister om kontrakter og ansættelsesforhold i dag behandles på få måneder i stedet for flere år, som det var tilfældet før i tiden. Det fremhæves som en tydelig succes i indsatsen.
Fortalervirksomhed for erhvervslivet: Ideen har været at styrke erhvervsorganisationerne, så de bedre blev i stand til at formulere krav og ønsker til myndighederne i forhold til virksomhedernes vilkår. Men i ingen af de fire lande har man tilpasset indsatserne tilstrækkeligt til de lokale kontekster, konkluderer evalueringen.
Forbedrede handelsvilkår: Inden for dette område er størstedelen af støtten gået til Kenya, og der er også kommet resultater. For eksempel tager det i dag omkring fem dage at få toldkontrolleret varer i Mombasas havn, hvor det tidligere kunne tage 11 dage.
Erhvervsuddannelser: Det er meget relevant at støtte erhvervsuddannelserne, men indsatserne har være alt for fragmenterede, og støtteformerne blev ændret flere gange undervejs. Så evalueringen fandt ingen varige forbedringer.
Infrastruktur: Igen er støtten relevant, men konsulenterne bag evalueringen fandt ikke nogen store resultater af indsatsen.
Arbejdsmarkedsreformer: Støtten til arbejdsmarkedet er fortrinsvist gået til fagforeninger og erhvervsorganisationer, og en af tankerne har været af hjælpe de to parter til at arbejde sammen på den måde som vi kender det fra ’den danske model’, hvor arbejdsmarkedets parter laver aftaler om ting som løn og arbejdstid. Igen har evalueringen kun fundet begrænset effekt af indsatserne.
Anbefalinger
Rapportens forfattere kommer med en række anbefalinger:
Støtten til at skabe bedre rammevilkår for private virksomheder skal fastholdes, men fremover være en del af støtten til grøn omstilling, som udgør en stigende del af Danmarks udviklingssamarbejde.
De danske ambassader er pressede på deres kapacitet, men effektiv bistand til den private sektor kræver, at de bliver bedre rustede, så de kan udnytte synergi imellem de forskellige danske indsatser og imellem eksterne aktører
Hvis støtten skal være effektiv, skal den være mere langsigtet, fleksibel og have et mere systematisk fokus på marginaliserede grupper og tage udgangspunkt i grundige politisk-økonomiske landeanalyser.
Erfaringerne fra Mali viser, at i skrøbelige stater med en relativt velfungerende privatsektor, er støtte til den private sektor den bedste indgang til at støtte bedre rammevilkår og grøn omstilling.
De danske ambassader er pressede på deres kapacitet, men effektiv bistand til den private sektor kræver, at de bliver bedre rustede, så de kan udnytte synergi imellem de forskellige danske indsatser og imellem eksterne aktører i de sektorer, Danmark støtter. Generelt anbefales Udenrigsministeriet at forbedre politisk-økonomiske analyser, monitorering og opfølgning.
Der er brug for opdateret praktisk vejledning til ansatte i Udenrigsministeriet med ansvar for programmer, der involverer støtte af rammevilkår, og for at styrke læring og erfaringsopsamling inden for støtte til privatsektorudvikling.
