”Begge de politiske yderfløje vil helt sikkert kritisere migrationspagten,” sagde Europa-Parlamentets formand med et skuldertræk.
Roberta Metsola fra den borgerlige EPP-gruppe var ikke åben over for en større debat onsdag formiddag. I stedet betonede hun, at resultat var hentet hjem efter to dages heroiske forhandlinger i døgndrift mellem EU’s institutioner, næsten som var det et lægehold i en krigszone. Hvorvidt den gamle kyniske vittighed om, at operationen lykkedes, men patienten døde, er på sin plads her, vil tiden vise.
Sikkert er det, at EU’s fælles asyl- og migrationspolitik har været en stærkt skrantende patient allerede før 2016, da den tyske kansler Angela Merkel opgav at insistere på EU-reglen i Dublin-aftalen om retten til at hjemsende migranter til første modtagerland i EU, og i stedet åbnede den tyske dør med ordene Wir schaffen das.
Om også EU nu faktisk har klaret sagen, er allerede genstand for en hidsig debat. Formelt set er svaret ja. Migrationspagten har været tre år undervejs i EU’s lovmølle, og det politiske resultat, der nu ligger på bordet, er forhandlet på plads i en såkaldt trilog – et politisk udvalg med deltagelse af topforhandlere fra medlemslandene i ministerrådet, de politiske grupper i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Erfaringen viser, at det efter den procedure typisk også glider gennem hos medlemslandene og i afstemningen i Europa-Parlamentets plenarsal, og derfor bliver endeligt vedtaget.
Teknisk solidaritet
Reaktionerne fra de sydeuropæiske EU-lande, de såkaldte frontlinjestater, der modtager flest migranter og asylsøgere, var overvejende positiv. Italiens premierminister Georgia Meloni, der i 2022 blev valgt på sine hårde kurs i migrationspolitikken, sagde, at Italien nu ikke længere ”føler sig alene”.
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde, at aftalen sikrer, at “det er europæerne, og ikke menneskesmuglerne, der bestemmer, hvem der kommer ind i EU og kan få lov til at blive”.
Kira Marie Peter-Hansen, Europa-Parlamentariker for SF, skrev på X, at aftalen nu skal nærlæses. Til DR uddybede hun: ”Det nuværende system fungerer ikke. Pagten var det kompromis, man i EU kunne nå frem til. Vi får nu en hurtigere sagsbehandling for dem, der har ret til asyl, og en hurtigere afvisning af dem, der ikke har ret”.
Med pagten har EU knæsat et nyt internt princip om teknisk solidaritet i stedet for konkret solidaritet.
Den bitre erfaring fra efteråret 2016 var, at man godt kunne nedstemme en række lande i EU’s ministerråd, og på papiret vedtage, at alle EU-lande skulle modtage deres andel af migranterne. Men i praksis fungerede denne byrdefordeling ikke. Lande som Polen og Ungarn vægrede sig ganske enkelt, og gennemførelsen af EU-vedtagelsen om en fordeling af 160.000 flygtninge, gik i det hele taget meget trægt.
Prisen er 20.000 euro….
”For første gang skal EU’s medlemslande nu vise solidaritet. Det betyder, at vi endelig er på vej mod en europæisk fordeling,” sagde den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock fra partiet De Grønne.
Tyskland var ikke i stand til at gennemtvinge den generelle fritagelse for børn og familier fra grænseprocedurer
Annalena Baerbock, udenrigsminister, Tyskland
En tvungen omfordeling af byrden var det, de sydeuropæiske EU-lande oprindeligt ønskede. Men sådan bliver det ikke. Solidariteten kan fremover også bestå i, at et EU-land, der ikke vil tage imod flygtningene og asylsøgere, nu kan betale sig fra at modtage sin andel. Prisen er 20.000 euro per person.
Baerbock, der er fra et af de tre partier i den tyske koalitionsregering, måtte som Grøn og progressiv, stå på mål for en del kritik af pagten. Navnlig at det ikke lykkedes at beskytte mindreårige asylsøgere mod at blive tilbagevist ved den ny hastebehandling ved EU’s ydre grænser, der er en del af pagten.
“Sandheden er, at enhver aftale i Bruxelles altid er et kompromis. Tyskland var ikke i stand til at gennemtvinge den generelle fritagelse for børn og familier fra grænseprocedurer,” sagde Baerbock.
…. og børnenes rettigheder
Det er navnlig det aspekt af pagten, der har fået kritikere til at reagere voldsomt. Willy Bergogné, Red Barnets Europa-direktør og EU-repræsentant, sagde:
Det er tydeligt, at for flertallet af EU’s lovgivere var det første prioritet at lukke grænser, ikke at beskytte mennesker, inklusive familier og børn
Willy Bergogné, Red Barnets Europa-direktør
“Man hævder, at den nye pagt er en historisk aftale om EU’s migrationspolitik. Faktisk er den aftale, der er indgået i dag, historisk dårlig. EU’s migrationspagt krænker åbenlyst børns rettigheder, den bringer børn på flugt i fare og vil føre til yderligere adskillelse af migrantfamilier. Det er tydeligt, at for flertallet af EU’s lovgivere var det første prioritet at lukke grænser, ikke at beskytte mennesker, inklusive familier og børn, der vil undslippe vold, konflikt, sult og død, mens de søgte beskyttelse i Europa.”
Alberto Ares, regional direktør for Jesuit Refugee Service Europe (JRS Europe) sagde, at EU bliover nødt til at efterse sit moralske kompas:
“Det er desværre et historisk lavpunkt for det fælles europæiske asylsystem. Denne pagt er starten på et system, der sandsynligvis vil koncentrere tusindvis af mennesker – inklusive børn – i de facto tilbageholdelse ved EU’s ydre grænser. Dette vil ikke løse det nuværende systems mangler, og det vil eksponentielt øge folks lidelser og de forhindringer, de skal møde for at nå beskyttelse”.
Professor i immigrationsret ved Københavns Universitet, Thomas Gammeltoft Hansen, siger: ”På en række områder cancelleres der på rettighedsniveauet for asylsøgere og migranter. Det åbnes for mere omfattede brug af frihedsberøvelse ved de ydre grænser og kortere asylprocedurer med færre retsgarantier for en langt større gruppe mennesker,” sagde Thomas Gammeltoft Hansen til DR.
Værdig modtagelse?
Problemerne med at sikre en værdig modtagelse af asylsøgere, der faktisk når frem, behøver man blot bevæge sig et par kilometer væk fra EU-kvarteret i Bruxelles for at konstatere. I Belgien er over 2600 personer overladt til at bo på gader og banegårde, og på trods af diverse domfældelser lever landet stadig ikke op til sine forpligtelser.
Desværre er værdig modtagelse for ofte fejlagtigt betragtet som en ‘pull-faktor’, der tiltrækker migranter.
Leïla Bodeux, Senior Policy Officer, Caritas Europa
”Desværre er værdig modtagelse for ofte fejlagtigt betragtet som en ‘pull-faktor’, der tiltrækker migranter. Derfor er det beklageligt at direkte fravær af modtagelse nogle gange er et bevidst politisk valg for at forsøge at reducere ankomster, ” siger Leïla Bodeux, Senior Policy Officer hos Caritas Europa. Netop det problem retter den nye EU-aftale ikke op på.
En udtalelse fra PICUM, der samler 50 europæiske NGOer, herunder Oxfam, der arbejder med flygtninge og migranters rettigheder, lyder:
”Vi er helt klar over, at politik ofte handler om kompromisser. Men der er undtagelser, og menneskerettighederne kan ikke kompromitteres. Når de svækkes, har det konsekvenser for os alle”.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
