Tallene er så enorme, at de nærmest ikke er til at fatte: Mere end 37.000 milliarder kroner. Så meget er der brug for hvert år, hvis Verdensmålene skal opfyldes i 2030. Til sammenligning udgør den globale udviklingsbistand beskedne 1.447 milliarder kroner om året og dækker altså ikke engang 4 procent af behovet.
”De tal illustrerer, at vi ganske enkelt er nødt til at gøre en målrettet indsats for at lokke mange flere private til at investere i udviklingslandene.”
Sådan lød det fra Ole Thonke, vicedirektør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, på et møde tirsdag aften om den danske privatsektors investeringer i udviklingslandene arrangeret af IDA Global Udvikling.
Mødet blev meget apropos holdt dagen efter, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Vestas kunne annoncere, at deres salg af aktier i Lake Turkana Wind Power (LTWP) er faldet endeligt på plads. Vindmølleparken i Kenya – Afrikas største – har i flere år stået som flagskibet i de danske bestræbelser på at bruge udviklingsbistand til at gøre store grønne energiprojekter i Afrika attraktive, også for private investorer.
Klimainvesteringsfonden, der forvaltes af IFU, skød i 2014 87 millioner kroner ind i projektet og erhvervede 6,25 procent af aktierne. Pengene i Klimainvesteringsfonden kommer fra den danske udviklingsbistand og fra private investorer som for eksempel danske pensionskasser. Vestas, der leverede de 365 vindmøller til projektet, tegnede sig også for en aktieandel på 12,5 procent i LTWP. Også IFU’s søsterfonde i Norge og Finland, Norfund og Finnfund, investerede i projektet, der yderligere tiltrak en række private investorer fra Storbritannien, Holland og Kenya.
Et fornuftigt afkast
Hverken IFU eller Vestas ønsker at oplyse salgsprisen for aktierne. Men Søren Peter Andreasen, fungerende direktør for IFU, oplyste på mødet tirsdag, at IFU’s engagement i vindmølleparken har været en god forretning og alt i alt har givet det forventede årlige afkast på 10-12 procent.
”Så vi har været med til at bevise, at det kan betale sig at investere i stor skala i grøn energi i Afrika, og det var et af de vigtigste formål med vores engagement,” sagde Søren Peter Andreasen, der også hæftede sig ved de positive effekter i Kenya: Projektet leverer omkring 14 procent af Kenyas stærkt stigende elforbrug og gør det i form af grøn strøm. Og det har bevist, at potentialet for vindenergi i Kenya er enormt.
Anna Reinhold, ESG-manager hos pensionsselskabet PKA, der også skød penge i Klimainvesteringsfonden og dermed LTWP, kaldte PKA’s engagement i den kenyanske vindmøllepark, meget vellykket:
”Det har indfriet vores forventninger på alle måder, og vi har brugt det som skoleeksempel på ideen om at kombinere offentlige og private investeringer. Det er vejen frem og noget vi skal gøre endnu mere i fremtiden.”
Profit og/eller udviklingseffekt
Det samme mener regeringen, der sidste år annoncerede en omfattende reform af IFU. Det indebærer at IFU de kommende år vil blive tilført 500 millioner kroner om året fra udviklingsbistanden, og sammen med en række andre tiltag vil det betyde, at IFU i 2030 vil forvalte en samlet kapital på over 36 milliarder kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til de godt 15 milliarder kroner, IFU forvalter i dag. Målet er netop at tiltrække yderligere private investeringer til udviklingslandene.
Brugen af udviklingsbistand til at lokke private til at investere i projekter, der skal give dem et kommercielt afkast, er imidlertid blevet kritiseret fra mange sider, også på mødet i tirsdags.
”Men vi er simpelthen nødt til at gå den vej for at tiltrække de nødvendige investeringer,” understregede Ole Thonke fra Udenrigsministeriet, og Søren Peter Andreasen fra IFU fulgte op:
”Da IFU blev etableret helt tilbage i 1967, var det som et erhvervsinstrument med det hovedformål at hjælpe danske virksomheder ud på nye markeder. Sådan er det slet ikke længere. Den æra sluttede endegyldigt i 2017 med beslutningen om, at IFU-projekter ikke længere skulle være bundet til danske leverandører. I dag er det ønsket om at skabe udviklingseffekter, der driver os,” fortalte Søren Peter Andreasen.
“Vi har et mål om, at 50 procent af vores investeringer skal rettes mod klimaprojekter. 50 procent skal gå til Afrika og 35 procent til skrøbelige lande, herunder Ukraine. Vores opgave er at bidrage til investeringer i udviklingslandene, som ikke var sket, hvis de skulle foregå på rent kommercielle vilkår. Og det lykkes faktisk helt godt: 1 IFU-krone genererer i snit 5-6 private investorkroner.”
Salgsaftale længe om at falde på plads
IFU’s og Vestas’ aftale om salget af aktier blev annonceret for næsten et år siden, men den var gjort betinget af en afklaring af et par af de udfordringer, den ambitiøse vindmøllepark er stødt ind i. Det gælder først og fremmest den langvarige strid om oprindelige folks ret til den jord, vindmølleparken er etableret på.
I 2022 afsagde en domstol i Kenya en dom, der på den ene side fastslog, at projektet kan køre videre. Men på den anden side sagde den samtidig, at de lokale myndigheder begik procedurefejl i forbindelse med etableringen af vindmølleparken, og at de fejl skal håndteres.
Hvorvidt det nu er sket, er ikke muligt at få oplyst, men at salget nu endeligt er faldet på plads, tyder på, at køberne føler sig sikre på, at LTWP ikke risikerer at skulle udbetale erstatninger ud over den kompensation, der for længe siden er udbetalt.
Ny ejer er også et offentligt-privat partnerskab
BlackRock er en amerikansk kapitalforvalter, der nu køber sig ind i vindmølleparken i Kenya på vegne af The Climate Finance Partnership (CFP). CFP er – ligesom den danske Klimainvesteringsfond – et initiativ, der har til formål at pulje offentlige og private investeringer med henblik på at tiltrække flere investeringer til udviklingslande. Med i CFP er Japan, Tyskland og Frankrig, der har skudt offentlige midler i fonden, der også har tiltrukket private, såkaldte ’impact-investorer’, blandt andet fra USA.
BlackRock og CFP overtager ikke blot IFU’s og Vestas’ aktieposter, men også den aktiepost på 12,5 procent, IFU’s søsterorganisation i Finland, Finnfund, har. Dermed kommer den nye ejer til at sidde på næsten en tredjedel af aktierne i LTWP.
Med salget er alle nordiske investeringsfonde ude af LTWP, efter at Norfund, Den Norske Investeringsfond for Udviklingslande, i 2021 solgte sin aktiepost på 12,5 procent, til Anergi Group, et konsortium af de øvrige ejere af vindmølleparken.
