3 måneder siden
-
12:10
Ny rapport: Mere statsstøtte til miljøskadelige industrier
Ifølge en rapport fra organisationen Earth Track bliver der globalt brugt et beløb svarende til mindst 18 billioner danske kroner på statsstøtte til miljøskadelige industrier. Det svarer til 2,5 procent af den samlede globale BNP eller cirka 6,5 gange Danmarks BNP.
Rapporten følger op på en analyse fra 2022, hvor mængden af statsstøtte til miljøskadelige aktiviteter blev kortlagt. Opfølgningen viser, at miljøskadelig statsstøtte er steget med mere end 5,4 billioner kroner siden 2022. Det melder The Guardian.
Støtten går blandt andet til fossile brændstoffer og industriandbrug og gives i form af skattelettelser, tilskud, eller anden finansiel støtte.
Rapportens forfattere mener, at en betydelig del af statsstøtten kan omfordeles til klimafremmende tiltag, i overensstemmelser med Kunming-Montreal-aftalen fra FNs biodiversitetstopmøde i 2022. Her lovede regeringer at omlægge mindst 3,3 billioner kroner om året i statsstøtte inden 2030.
Det næste biodiversitetstopmøde, COP 16, foregår i Colombia til oktober, og er første gang at alle repræsentanterne samles siden 2022.
-
11:27
Flere end 5.000 civile dræbt i kølvandet på Myanmars kup
Siden Myanmars militær tog magten ved et kup i februar 2021 har mindst 5.350 civile mennesker mistet livet. I krigen mellem mellem det autoritære militærstyre og forskellige modstandsgrupper er der også sket flere brud på internationale love og menneskerettighedskonventioner, fremgår det af en ny FN-rapport.
I løbet af det seneste halvandet år er militærets angreb på civile taget til med 50 procent, viser rapporten, som er baseret på officielle dokumenter, satellitbilleder og flere end 330 interviews med ofre, vidner, eksperter, ngo’er og andre FN-agenturer. Siden 1. april er mindst 2.414 civile blevet slået ihjel af militæret, herunder 547 kvinder og 334 børn.
Læs eller lyt også: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
Udover de tabte liv har krigen mellem juntaen og lokale modstandsgrupper også haft store konsekvenser for civilbefolkningens livsvilkår. Næsten halvdelen lever ifølge den nye FN-rapport under fattigdomsgrænsen på fem kroner om dagen, over 18 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp, og 15 millioner har ikke adgang til nok mad.
Der bor omkring 55 millioner mennesker i det sydøstasiatiske land, der blev uafhængigt fra Storbritannien i 1948 og tidligere var under militært styre i næsten et halvt århundrede fra 1962 til 2011.
3 måneder siden
-
13:51
Israels militær beskyldes for at sende asylansøgere i krig i Gaza
Det israelske forsvar har angiveligt rekrutteret afrikanske asylansøgere til at deltage i krigen i Gaza. Asylansøgerne er ifølge det israelske medie Haaretz blevet lovet permanent opholdstilladelse mod deres militærtjeneste. Det skriver France24.
Cirka 30,000 asylansøgere, hovedsageligt fra Sudan og Eritrea, er bosat i Israel, men færre end én procent af asylsager bliver godkendt i landet. Det fortæller Hotline for Flygtninge og Migranter (HRM), Israels største interesseorganisation for flygtninge. Mange asylansøgere befinder sig ifølge organisationen i et juridisk limbo, da deres sager ikke bliver afvist men i stedet er under behandling i årevis.
HRM frygter, at de rekrutterede asylansøgere ikke får den opholdstilladelse, de er blevet lovet. Det har nemlig ikke været muligt for organisationen at bekræfte et tilfælde, hvor en asylansøger har fået opholdstilladelse som følge af militærtjeneste.
Rekrutteringspraksissen er blevet kritiseret for at skabe en noget-for-noget asylproces, som ikke er i overensstemmelse med FNs flygtningekonvention, hvor flygtningesager skal behandles på baggrund af merit. Nogle kritikere mener, at Israel udnytter udsatte mennesker som er flygtet i søgen efter sikkerhed, og at militærtjeneste aldrig må være en betingelse for at modtage asyl.
Israels militær fastholder at det hverver i overensstemmelse med israelsk lov.
3 måneder siden
-
14:57
Demonstrationer op til Tunesiens præsidentvalg
Tunesien skal afholde præsidentvalg d. 6. oktober, men flere politiske modstandere er blevet anholdt eller nægtet mulighed for at stille op. Det fik i fredags tusindvis af borgere til at demonstrere mod landets autoritære udvikling, med slogans som ”ud med diktator Saied” og ”ingen frygt, ingen rædsel, gaderne tilhører folket.” Det skriver Al Jazeera.
Demonstranterne kræver at alle fængslede aktivister, journalister, og politikere løslades.
Sideløbende med demonstrationen meldte landets største oppositionsparti, Ennahdha, at mindst 80 partimedlemmer blev anholdt. Blandt de arresterede er flere højtstående partimedlemmer.
Tidligere på måneden blev præsidentkandidaten Ayachi Zammel også anholdt. Zammel er anklaget for at forfalske vælgerunderskrifter, men hans advokater mener, at sagen har til formål at holde ham ude af valget. Zammel kommer fra det nyligt stiftede parti Azimoun.
I august nægtede landets valgkommission tre mulige kandidater at stille op. Afvisningerne skete på baggrund af påståede problemer med kandidaternes opstillinger. Landets domstol for valgstridigheder beordrede at valgkommissionen genindsatte kandidaterne, men det har valgkommissionen nægtet.
Tunesiens præsident, Kais Saied, blev valgt i 2019, og opløste landets parlament i 2021.
3 måneder siden
-
14:01
DIPD-formand stopper på grund af bedragerisag
Kasper Sand Kjær stoppede for to dage siden som bestyrelsesformand i Dansk Institut for Partnerskab og Demokrati, DIPD. Det sker på grund af en sag, hvor han i dag er blevet dømt i byretten for falsk anmeldelse til politiet samt for at forsøge at bedrage sin bank.
Sagen blev ført som en tilståelsessag. En tårevædet Kasper Sand Kjær fortalte i retten, at svindelforsøget var den største fejltagelse i hans liv. Det skriver Ekstra Bladet.
-
12:40
Senegal skal til tidligt parlamentsvalg
Torsdag valgte Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, at opløse landets parlament. Han udskriver hermed parlamentsvalg, og senegalesiske vælgere skal sætte kryds den 17. november i år. Det skriver AP News.
Faye er Afrikas yngste valgte leder, og blev valgt som opposition mod etablerede politikere. Hans sejr viste utilfredshed blandt Senegals unge med landets politiske kurs – en delt frustration blandt flere afrikanske lande, hvor unge befolkninger styres af gamle mænd.
Under valgkampen lovede Faye at komme med reformer som skulle forbedre levestandarden for almene borgere, blandt andet ved at gøre op med korruption og revurdere fiskerikvoter til udenlandske firmaer.
Seks måneder efter Fayes valgsejr er der dog ikke sket meget. Ifølge Faye har parlamentet stået i vejen for lovforslag, da hans parti PASTEF er i mindretal. Det sidste parlamentsvalg blev afholdt i 2022, og er separat fra præsidentvalget.
Analytikere mener, at partiet har gode chancer for at vinde flertal nu, på grund af Fayes popularitet hos unge vælgere og hans store sejr ved præsidentvalget tidligere på året. Faye bad i en TV-udtalelse vælgerne om, at give hans parti mandat til at gennemføre de reformer han lovede i sin valgkamp.
Landets opposition, Benno Bokk Yaakar-koalitionen, som er ledt af tidligere præsident Macky Sall, fordømmer opløsningen af parlamentet.
-
10:20
Kina hæver pensionsalderen med op til fem år
Fra 1. januar stiger pensionsalderen i Kina – eller snarere pensionsalderne, for der findes tre af dem. For kvinder i industrijobs stiger den fra 50 til 55. For kvinder i kontorjobs stiger den fra 55 til 58, og for mænd stiger den fra 60 til 63, skriver France24.
Kina har nogle af de laveste pensionsaldre i verden, men i dag bliver befolkningen ældre samtidig med, at der fødes stadig færre børn. Det betyder, at den del af befolkningen, der arbejder, bliver mindre, samtidig med at der bliver flere og flere pensionister.
I 1960 var den forventede levealder 44 år, men i 2021 var den steget til 78, og i 2050 forventes den at nå 80 år.
Beslutningen vil lette presset på pensionsbudgetterne, som flere steder i landet er udfordret. Men på sociale medier har mange udtrykt bekymring for, at det nu bliver sværere at finde et job, fordi konkurrencen vil stige.
3 måneder siden
-
13:11
Argentinske pensionister demonstrerer mod besparelser
Onsdag mødte tusindvis af demonstranter op foran Argentinas parlament for at protestere mod økonomiske stramninger, da et lovforslag om at hæve pensionen med 8,1 procent skulle til afstemning for at hjælpe landets ældre i forbindelse med den fortsat stigende inflation. Det skriver Buenos Aires Times.
Lovforslaget var ellers vedtaget af parlamentet, men blev i sidste uge stoppet af landets præsident, Javier Milei, der nedlagde veto. Parlamentets førstekammer skulle onsdag stemme om at forbigå vetoet, en proces der kræver at to tredjedele af kammeret stemmer for.
Det gjorde 153 medlemmer, mens 87 stemte imod og otte afstod fra at stemme. Forslaget om hævelsen af pensionen blev derfor ikke vedtaget.
Efter afstemningen kom der sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor politiet affyrede peberspray og gummikugler. Mindst 12 personer meldes at være kommet til skade.
Mileis parti, La Libertad Avanza, har, siden det kom til magten sidste år, indført en række økonomiske stramninger for at formindske landets inflation. Det har ledt til et fald i den månedlige inflation, selvom den årlige inflation fortsat ligger på over 200 procent. Kritikere mener, at inflationsfaldet sker på bekostning af landets fattige og arbejderklasse. Mere end halvdelen af landets befolkning regnes for at leve i fattigdom.
Samtidig med de økonomiske stramninger har regeringen ifølge Buenos Aires Times godkendt en 700 procent budgetstigning til landets efterretningstjeneste, svarende til 102 millioner amerikanske dollars, uden krav om begrundelse for udgifter.
3 måneder siden
-
13:41
Oversvømmelse i Nigeria efter kollaps af dæmning
Byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria blev tirsdag morgen oversvømmet. Det skete, efter voldsomt regnvejr fik Alau-dæmningen nær byen til at kollapse. Ifølge The Guardian Nigeria News er cirka 70% af byen hårdt ramt af oversvømmelsen.
Årsagen til kollapset er endnu ikke kendt, men eksperter fremhæver manglende vedligeholdelse, strukturelle svagheder, eller overbelastning af dammens kapacitet som mulige forklaringer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt om dødsfald, men op til en halv million indbyggere er fordrevet fra deres hjem i området. Myndighederne arbejder på at evakuere strandede borgere til Maiduguris lejr for internt fordrevne personer.
Ifølge det nigerianske fængselsvæsen er også Maiduguri New Prison ramt af oversvømmelsen, og mindst 200 indsatte er flygtet, efter oversvømmelsen rev dele af fængselsmuren ned. Boko Haram-kommandører menes at være blandt de flygtede.
Det er ikke første gang, at Nigeria bliver oversvømmet i år. Ifølge Red Barnet har 29 af landets 36 delstater været påvirket af oversvømmelser i 2024. -
11:00
Stillehavsøer vil have ‘ecocide’ på international liste over forbrydelser
De tre stillehavsstater Vanuatu, Fiji og Samoa vil have FN til at tilføje ecocide som en forbrydelse. Det skete tidligere i denne uge i en formel henvendelse til ICC, Den Internationale Straffedomstol.
Hvis forslaget bliver gennemført, vil det blive muligt at retsforfølge personer, der har medvirket til miljøødelæggelser. Eksempelvis chefer fra forurenende virksomheder eller statsledere.Lande som Belgien har allerede ecocide inkluderet som en forbrydelse i deres nationale lovgivning, og Mexico overvejer at gøre det samme.
Det skriver New Zealand Radio og The Guardian.
Lyt i øvrigt her til vores nyeste podcast om naturens mange tjenester. 3 måneder siden
-
15:30
Mindst 59 har mistet livet under tyfon i Vietnam
I weekenden blev Vietnam ramt af tyfonen Yagi, som forårsagede store oversvømmelser og jordskred. Især den nordlige del af landet blev ramt hårdt. Her havde flere floder stærkt forhøjede vandstande efter uafbrudt regnvejr. Det skriver NPR.
Mandag morgen fortsatte skaderne, da en bro i det nordlige Vietnam kollapsede som følge af forhøjede vandstande. Mindst 59 mennesker har mistet livet, men det endelige tal er endnu ikke kendt.
Tyfonen havde en vindstyrke på helt op til 41 meter i sekundet og er den kraftigste tyfon Vietnam har set i flere årtier. Den stilnede af søndag, men landets meteorologiske institut advarer fortsat om risiko for jordskred og oversvømmelse på grund af skybrud.
Ifølge det lokale medie Tuoi Tre News havde over 5,7 millioner husstande strømsvigt, hvor 1,5 millioner fortsat var uden strøm mandag aften lokal tid.
Siden begyndelsen af september har tyfonen Yagi skabt kaos i det sydøstlige Asien. Sidste uge ramte tyfonen Philippinerne og øen Hainan i det sydlige Kina, hvor 24 mennesker mistede livet.
3 måneder siden
-
16:29
Flere piger melder sig til boksning i Algeriet efter OL-sejr
Algeriet havde for første gang en kvindelig guldmedaljevinder i boksning til OL i sommers, nemlig den 25-årige weltervægt bokser Imane Khelif.
Efter Khelifs OL-sejr er der kommet en massiv interesse for boksning blandt kvinder og piger i Algeriet. Det melder Africanews.
Trenden har fået navnet ”Khelifmania” af lokale medier, og bokseklubber oplever, at mange forældre gerne vil tilmelde deres døtre.
Den algeriske bokseforening, Fédération algérienne de boxe, forventer ligeledes en stigning i tilmelding blandt piger til efteråret, hvilket de ser som en positiv udvikling for kvindeboksning i Algeriet.
Imane Khelifs sejr har for mange i Algeriet gjort hende til en folkehelt. Udover Khelifs talent og inspirerende historie, er hendes popularitet også styrket som følge af bred folkelig opbakning i forbindelse med den chikane, hun mødte under OL, hvor kritikere beskyldte for at være transkønnet.
Ifølge The Guardian har Imane Khelif sagsøgt blandt andre Elon Musk og J. K. Rowling for cybermobning relateret til anklager om hendes køn. 4 måneder siden
-
13:27
Brasilien oplever sin værste tørke i mere end 70 år
Sydamerikas største og mest folkerige land, Brasilien, lider for tiden under en tørke, som er den værste siden 1950, hvor landets myndighed for varsling og overvågning af naturkatastrofer, Cemaden, begyndte sin overvågning. Det skriver mediet Folha de São Paulo.
Mere end fem millioner kvadratkilometer af landet er ramt af tørken. Det svarer til 58 procent af landet, og det er en halv million kvadratkilometer mere end i 2015 og 2016, hvor landet også var ramt af en voldsom tørke, skriver mediet.
Den værste tørke, som man har viden om, ramte landet i slutningen af 1870’erne, og den kostede hundredtusinde dødsofre.
Cemaden definerer tørkers intensitet ud fra mængden af nedbør og fordampningen fra planter og beregner et indekstal. Hvis indekstallet ligger mellem -0,99 og 0,99, er situationen normal. Minus-tal betyder tørke, og kommer det under -2,0, er det ensbetydende med ekstrem tørke. I marts 2024 nåede tallet ned på -1,94, hvilket er det laveste – og altså tørreste – der er målt siden 1950.
Resultaterne er baseret på målinger frem til april i år, men ifølge mediet er der ikke noget, som tyder på, at situationen er blevet bedre siden. -
11:26
Fredsmission i Haiti kører på pumperne
Det er ikke mere end et par måneder siden, at 400 kenyanske politifolk ankom til det caribiske land Haiti, for at hjælpe med at skabe ro og stabilitet i det kriseramte land, hvor mere end en halv million mennesker er drevet fra deres hjem, og hvor op mod fem millioner har problemer med at skaffe mad. Men allerede i oktober udløber det mandat, som missionen har fra FN’s sikkerhedsråd.
Derfor er missionens hovedsponsor, USA, nu gået i gang med lobbyarbejdet for at få mandatet forlænget og måske endda gøre det til en officiel FN-mission, skriver den kenyanske avis The Nation.
Der er endnu ikke kommet synlige resultater af de kenyanske politifolks tilstedeværelse, og missionen er et godt stykke fra at nå op på 1.000 betjente, som det blev lovet. Det skyldes blandt andet, at der har været modstand i Kenya mod at sende politifolk ud af landet, når landet selv har hårdt brug for dem. Det skyldes også, at ingen andre lande endnu har sendt mandskab. Flere af Haitis nabolande har ellers lovet at gøre det. Det gælder eksempelvis Jamaica, Bahamas og Antigua & Barbuda. Tidligere har det vestafrikanske land Benin angiveligt også lovet at sende folk.
Haiti er et af de allerfattigste lande i regionen, og det politiske liv er gået i hårdknude i en grad, så der ikke har været afholdt valg siden 2016. Samtidig har myndighederne ikke været i stand til at hamle op med de mange og ofte godt bevæbnede bander, som i flere tilfælde har forbindelser til aktører på den politiske scene. Både den politiske og sikkerhedsmæssige situation fik endnu et tryk nedad, da statsministeren blev myrdet i sit hjem i 2021.
4 måneder siden
-
11:48
Eksplosiv vækst i fondsmidler til danske organisationer
I 2023 gav danskerne samlet set syv milliarder kroner til velgørende organisationer. Det er en stigning på 26,4 procent sammenlignet med 2020, viser en ny analyse fra brancheorganisationen for indsamlingsorganisationer, ISOBRO, som har spurgt 214 danske organisationer.
Beløbet er et fald på otte procent sammenlignet med 2022, som dog var et ekstraordinært år på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Det er særligt internationale hjælpeorganisationer samt natur-, miljø og dyreværnsorganisationer, der tegner sig for stigningen i donationer
Hvis man zoomer ind på organisationernes indtægter fra fonde, ses en endnu større vækst på hele 71,6 procent fra 2020 til 2023.
Væksten kom særligt fra 2020 til 2021, hvor indtægterne fra fonde næsten fordobledes fra 772 til 1.419 millioner kroner, mens den faldt en smule i 2023 til 1.324 millioner kroner.
Udviklingen skal ses i lyset af de store donationer i forbindelse med krigen i Ukraine. Analysen er altså stadig præget af store ekstraordinære donationer i perioden, og det er usikkert om fondsindtægterne har nået et normaliseret niveau, skriver ISOBRO i sin analyse
4 måneder siden
-
13:41
Mindst 129 døde efter flugtforsøg fra congolesisk fængsel
Mandag forsøgte en stor gruppe af fanger at bryde ud af fængslet Makala Central i DR Congos hovedstad Kinshasa. Under opstanden mistede mindst 129 mennesker livet, mange dræbt af skud fra fængselsvagterne, mens andre blev trampet ihjel, lyder det fra landets indenrigsminister, Jacquemin Shabani, på det sociale medie X.
Myndighedernes første opgørelser peger på, at 24 indsatte blev dræbt af “advarselsskud” fra vagterne. Udover de dræbte blev 59 personer sårede, mens ministeren også oplyser, at flere kvinder blev voldtaget under optøjerne. Det vides endnu ikke, om alle de døde var indsatte, eller hvordan situationen udviklede sig til, at så mange blev trampet ihjel.
En prominent fortaler for de indsattes rettigheder, Emmanuel Adu Cole, mener dog, at dødstallet kan være væsentligt højere. Til AP fortæller han, at han så “mindst 200 døde” efter urolighederne. Han forklarer også, at flugtforsøget var et resultat af længere tids utilfredshed blandt fangerne over de dårlige forhold i fængslet.
Den seneste landerapport fra Amnesty International viser, at Makala-fængslet, der er DR Congos største, husede flere end 12.000 fanger, selvom det oprindeligt kun havde kapacitet til omkring 1.500. Fangerne, hvoraf mange stadig ikke har været for en dommer, har klaget over inhumane forhold og kronisk mangel på mad, vand og medicin.
-
10:35
Ugandas oppositionsleder skudt i benet
Ugandas oppositionsleder Bobi Wine er blevet skudt i benet i en konfrontation med politiet lige uden for hovedstaden Kampala. Det oplyser den samlede oppositionsgruppe ifølge The Guardian.
Efterfølgende er der også blevet lagt billeder op på blandt andet Bobi Wines egen X-konto, som viser Wine omgivet af tilhængere, der råber, at han er blevet skudt i benet, inden de hjælper ham ind i en ventende bil.
Bobi Wine er en populær, tidligere musiker i Uganda og blev valgt ind i parlamentet tilbage i 2017. Hans parti, National Unity Platform, er det største oppositionsparti i Uganda. Skudepisoden er langt fra første gang, Wine og hans tilhængere ender i voldelige sammenstød med politiet, ligesom Wine også har været arresteret flere gange.
Der har endnu ikke været en reaktion fra hverken myndighederne eller politiet efter episoden.
4 måneder siden
-
11:16
Costa Ricas kongres vedtager lov mod illegal berigelse
Myndighederne i Costa Rica ønsker at gøre op med organiseret kriminalitet og uklare indtægtskilder for privatpersoner. Det har kongressen godkendt igennem en ny lov, med støtte fra både præsidenten og retsvæsenet.
Loven har til formål at stoppe ulovlig privat berigelse, altså berigelse uden en klar legitim kilde, ved at fryse midler, uden at der afsagt domskendelse. Loven inkluderer ikke en mindsteværdi, hvilket giver de costaricanske myndigheder ret til at definere bagatelgrænsen. Det skriver Tico Times.
Det er dog ikke alle der støtter op om loven. Landets liberale parti, PLP, udtaler at bevisbyrden i sager om berigelse vil blive rykket til privatpersoner i stedet for hos myndighederne.Ifølge PLP er Costa Rica et land med en del uformel økonomisk aktivitet, hvilket kan gøre det svært at bevise indtægtskilder, selvom man har handlet lovligt.
4 måneder siden
-
14:12
Blackout i Venezuela
Fredag morgen vågnede størstedelen af befolkningen i Venezuela op til et omfattende strømsvigt. Det skriver Al Jazeera.
Venezuelas regering udtaler, at der er tale om politisk motiveret sabotage, mens energieksperter peger på netværksskade forårsaget af skovbrand og manglende vedligeholdelse af infrastruktur som årsager.
Strømsvigtet kom samtidig med planlagte demonstrationer mod regeringen, som blev valgt d. 28. juli. Siden da har der løbende været demonstrationer, da oppositionen hævder at der har været snyd i forbindelse med valget.
Du kan blive klogere på valget i denne analyse.
Ifølge El País er strømforbindelsen gradvist begyndt at komme tilbage, men der var fortsat steder uden strømforbindelse søndag eftermiddag. -
13:20
Strejke i Israel efter fund af dræbte gidsler i Gaza
Fundet af seks døde gidsler har startet stordemonstrationer og strejke i Israel, en del af et voksende pres på regeringen for at skaffe en våbenhvile. De seks personer blev taget som gidsler under Hamas´ angreb på Israel 7. oktober 2023.
Medlemmer af Israels største fagforening, Histadrut, strejker fra i dag. Det påvirker blandt andet landets lufthavne, hospitaler, og forretninger.
Det skriver the Independent.
Det sker efter protester i går, hvor mindst en halv million israelere demonstrerede i Jerusalem og Tel Aviv. Både demonstranter og den strejkende fagforening kræver at få en aftale om våbenhvile på plads, for at få de resterende gidsler returneret i live.Gidslernes pårørende ser ifølge The Independent de seks gidslers død som et resultat af Benjamin Netanyahus regerings modstand imod at få forhandlet en våbenhvile med Hamas.
-
13:12
Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat
Da Rusland mandag morgen angreb Kyiv med ballistiske og krydsermissiler, blev det afværget af byens luftforsvarssystem. Men fragmenter af de eksploderede missiler er faldet ned over Kyiv og har ifølge Folkekirkens Nødhjælp ramt organisationens hovedkontor i Ukraine.
Der er ikke nogen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget, udtaler Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær i en pressemeddelelse.
“Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold og ved godt mod. Vi er i tæt dialog med dem.”
Folkekirkens Nødhjælp deler kontoret med norske Kirkens Nødhjelp, som organisationen også har fælles nødhjælpsaktiviteter i Ukraine med. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med genopbygning, herunder minerydning, i det østlige Ukraine. Særligt i Mykolaiv bidrager Folkekirkens Nødhjælp til at genopbygge infrastruktur og hjælper lokale samfund med at komme på fode.
4 måneder siden
-
14:47
Indien og Kina forsøger at løse grænsestrid
Verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina, har i årtier ligget i strid om, hvor den 3.200 kilometer lange grænse mellem de to lande præcis går. Landene er uenige om, hvem af dem der har ret til områder på tilsammen 120.000 kvadratkilometer. Det er mere end to gange Danmarks størrelse.
I 2012 begyndte de to lande at forhandle, og forleden mødtes forhandlere fra de to lande for 31. gang til forhandlinger, hvor de blev enige om at sætte mere fart på forhandlingerne for at få konflikten afsluttet. Det skriver South China Morning Post.
Møder mellem repræsentanter for de to landes militær og diplomatiske tjenester har allerede ført til, at spændingerne er blevet mindre, skriver avisen.
Konflikten førte til en kort krig, som kostede mellem 2.000 og 6.000 livet. Ved et sammenstød i 2022 – hvor soldaterne brugte køller og sten – blev omkring 20 indiske og fire kinesiske soldater dræbt.
-
13:16
Ny rapport: Begge sider i Sudans borgerkrig begår krigsforbrydelser
Parterne i Sudans borgerkrig, de regulære militærstyrker og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces, begår begge krigsforbrydelser, lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
Organisationen siger, at den har dokumentation for at soldater fra begge sider foretager sumariske henrettelser, tortur og lemlæster lig.
“Styrker fra Sudans krigsførende parter føler sig så immune over for straf, at de gentagne gange har filmet sig selv, mens de henretter, torturerer og dehumaniserer fanger og lemlæster lig,” siger Mohamed Osman, Sudan-forsker ved Human Rights Watch. “Disse forbrydelser bør efterforskes som krigsforbrydelser, og de ansvarlige, herunder chefer for disse styrker, bør stilles til ansvar.”
Lederne af de to styrker bør omgående beordre deres folk til at stoppe overgrebene og desuden samarbejde fuldt ud med internationale efterforskere – ikke mindst FN’s uafhængige internationale undersøgelsesmission for Sudan, som bør medtage disse overgreb, der udgør krigsforbrydelser, i deres undersøgelser, lyder det fra organisationen.
Human Rights Watch analyserede 20 videoer og et fotografi af 10 hændelser uploadet til sociale medieplatforme mellem 24. august 2023 og 11. juli 2024. Otte videoer og et fotografi viser fire hændelser med summariske henrettelser, herunder massehenrettelser, af mindst 40 mennesker. Fire videoer viser tortur og mishandling af i alt 18 fanger, herunder nogle, der ser ud til at være sårede; og ni viser lemlæstelse af mindst otte døde kroppe.
-
10:36
Kronprinsen tilbringer efteråret i Østafrika
Den 4. september rejser kronprins Christian på et længerevarende ophold i det østlige Afrika. Her skal han indgå i den daglige drift af to farme, hvilket blandt andet vil indebære praktiske og administrative opgaver samt give ham indblik i lokal naturbeskyttelse. Det er planen, at han vender tilbage til Danmark i december. Det skriver kongehuset i dag.
I den kongelige familie er der en lang tradition for, at tronfølgerne i deres ungdom tager på længerevarende ophold i udlandet og får mulighed for at udvikle sig og opleve verden. Således deltog kong Frederik i 1986 i en ekspedition til Mongoliet med fokus på nomaderne og arbejdede i 1989 et år på en vinfarm i Californien. Også dronning Margrethe foretog i 1960’erne større rejser til Østen og Sydamerika.
Det er kongefamiliens håb, at der vil være forståelse for, at udlandsopholdet forbliver privat fra start til slut. Af den årsag offentliggøres der ikke flere detaljer om opholdet, lyder det fra kongehuset.
4 måneder siden
-
15:00
Domstol: Niels Holck skal ikke udleveres til Indien
Niels Holck skal ikke udleveres til retsforfølgelse i Indien for medvirken til våbensmugling tilabge i 1995. Det fremgår af en kendelse fra Retten i Hillerød, skriver flere danske medier herunder Ekstra Bladet.
Holck var for knap tredive år siden med til at kaste fire ton våben ned fra et fly til oprørere, der kæmpede mod styret i den indiske delstat Vestbengalen. Sagen førte til et dårligt forhold mellem Indien og Danmark i mange år, hvilket dog de seneste år er vendt til det bedre blandt andet med store handelsaftaler.
Læs også: Danmarks aftryk i Indien fylder under valget, men er ikke til afstemning
Kendelsen i Hillerød er svar på en indisk begæring fra 2016 om at udlevere Niels Holck. Det er anden gang Indien forsøger at få danskeren udleveret efter også at være blevet afvist ved landsretten i 2011.
Retten i Hillerød mener, ikke at det er muligt at udlevere den 62-årige tidligere våbensmugler, da der er risiko for, at han vil blive udsat for tortur eller anden nedværdigende behandling. Det skyldes blandt andet, at Indien ikke har ratificeret FN’s torturkonvention.
Niels Holcks advokat udtaler ifølge Ekstra Bladet, at han forventer at sagen nu komm er i landsretten, og den vil få samme resultat der.
-
11:26
Stillehavslande skaber fælles politistyrke til udrykningsopgaver
En række af de små lande i Stillehavet har aftalt at skabe en multinational politistyrke med 200 betjente, som kan indsættes i kriser eller katastrofeområder. Aftalen indebærer også, at der bliver etableret et træningscenter i den australske by Brisbane og op til fire regionale træningscentre for landenes politistyrker. Det skriver australske ABC.
Aftalen er indgået af medlemmerne af Pacific Islands Forum, som består af 18 lande. Finansieringen kommer i første omgang fra Australien, som lover at stille med 400 millioner australske dollars, hvilket svarer til 1,8 milliarder kroner.
Australien og New Zealand har traditionelt været der, hvor regeringerne i de små lande i regionen har henvendt sig, når der har været brug for politi- eller militærstyrker til rednings- eller sikkerhedsopgaver. Men i de senere år har Kina også budt sig til og har eksempelvis indgået politi- og forsvarsaftaler med Salomon-øerne.
Kritikere mener, at det nye politisamarbejde er en del af Australiens og dets nære allierede USA’s bestræbelser på at modvirke Kinas forsøg på at skabe tættere forbindelser til de små ø-nationer i Stillehavet.
For to år siden meddelte den amerikanske regering, at den vil skrue op for tilstedeværelsen i regionen ved at åbne nye ambassader og yde økonomisk støtte.
”Vi anerkender, at Stillehavsøerne måske ikke har fået den diplomatiske opmærksomhed og støtte i de seneste år, som I fortjener,” lød det fra vicepræsident Kamala Harris.
Læs også: USA og Kina skaber storpolitiske ringe i vandet til Stillehavsøernes Forum
4 måneder siden
-
11:35
WFP undersøger to højtstående ansatte i Sudan for svindel
To af Verdensfødevareprogrammet, WFP’s, højtstående ansatte i Sudan er mistænkt for at have tilbageholdt informationer fra programmets donorer og svindle med en stor mængde brændstof i det krigs- og sultplagede land. Både WFP og den største donor, USAID, bekræfter over for Reuters, at en intern efterforskning er sat i gang.
Den ene af de to mistænkte er WFP’s vicedirektør for Sudan-programmet, Khalid Osman. Han er nu blevet sendt på “en midlertidig opgave uden for Sudan”, lyder det fra WFP, men ifølge seks kilder med kendskab til sagen, som Reuters har talt med, er der reelt tale om en suspendering.
Angiveligt skulle han have tilbageholdt informationer fra donorer og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd om, hvor stor en rolle Sudans regulære hær (SAF) har spillet i at blokere for nødhjælp til områder under kontrol af krigens anden part, de paramilitære Rapid Support Forces (RSF). I en konkret episode fra juni skulle han have undladt at informere om, at 15 lastbiler med nødhjælp blev tilbageholdt i syv uger på SAF’s ordrer, inden de endelig fik lov at passere ind til byen Nyala i det sydlige Darfur, som er et af flere områder i Sudan på tærsklen til en egentlig hungersnød.
I starten af august erklærede FN hungersnød i Zamzam-lejren uden for byen El Fasher i Norddarfur, hvor op mod 200.000 mennesker har søgt tilflugt fra volden.
Også under mistanke er den områdeansvarlige Mohammed Ali, som efterforskes i forbindelse med 200.000 liter forsvundet brændstof i byen Kosti. Det er endnu uvist, hvad motiverne bag de påståede forbrydelser skulle være, men Khalid Osman har ifølge flere af Reuters kilder tætte forbindelser til højstående medlemmer af SAF.
-
10:19
Namibia blokerer skib mistænkt for at fragte våben til Israel
De namibiske myndigheder har blokeret et skib fra at lægge til i det sydvestafrikanske land. Ifølge myndighederne er skibet under mistanke for at transportere militærlast beregnet til israelsk brug i den igangværende krig i Gaza, skriver BBC.
Skibet MV Kathrin havde anmodet om tilladelse til at lægge til i havnen i Walvis Bay, inden sin videre færd nordpå, formodentligt mod Middelhavet via Gibraltarstrædet.
Rettighedsgrupper har advaret om, at Namibia risikerede at blive involveret i potentielle menneskerettighedskrænkelser, hvis det havde tilladt skibet at lægge til kaj. Landets justitsminister bekræfter over for statsmediet New Era, at skibet er blevet nægtet adgang med henvisning til Namibias støtte til palæstinenserne og landets opfordring til at stoppe volden i Gaza.
I december sidste år indledte Namibias nabo og allierede Sydafrika en igangværende sag ved Den Internationale Domstol (ICJ) med påstand om, at Israel begår folkedrab mod palæstinensere i Gaza. Israel afviser påstanden om folkedrab som “grundløs”.
Konflikten begyndte, efter at Hamas 7. oktober udførte et terrorangreb på Israel, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt og 251 israelere blev taget som gidsler.
4 måneder siden
-
9:37
WHO lancerer plan mod mpox, som “kan stoppes”
Verdenssundhedsorganisation (WHO) har lanceret en seksmåneders plan for dæmpe udbruddet af mpox-virus, som blandt andet indeholder mere personale i de berørte lande samt udvidet overvågnings-, forebyggelses- og reaktionsstrategier.
Planen skal strækker sig fra september til februar 2025 og vil ifølge WHO kræve 135 millioner dollars i finansiering. Målet er at forbedre adgangen til vacciner, især i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af udbruddet.
“Mpox-udbruddene i Den Demokratiske Republik Congo og nabolandene kan kontrolleres og kan stoppes,” sagde WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i en erklæring.
WHO “opskalerer personalet betydeligt” i berørte lande, hedder det i pressemeddelelsen. I midten af august klassificerede WHO det aktuelle mpox-udbrud som en global sundhedsnødsituation.
4 måneder siden
-
20:49
Europæisk journalistorganisation opfordrer til sanktioner mod Israel
Israels drab og overgreb på journalister samt landets angreb på pressefriheden får nu European Federation of Journalists, EFJ, til at opfordre til, at EU opsiger sin associeringsaftale med Israel. Samtidig kræves de ansvarlige for overgrebene stillet til ansvar.
Også Dansk Journalistforbund er medunderskriver på appellen, som kan læses her.
EFJ er en paraplyorganisation for 38 europæiske og fagforeninger og 20 pressefrihedsorganisationer. Siden udbruddet af krigen i Gaza 7. oktober sidste år er flere end 100 palæstinensiske journalister blevet dræbt. Også to israelske og tre libanesiske journalister er blevet dræbt.
