Det har ikke været et godt år for nogen i Myanmar. Militærregimet, som kuppede sig til magten i februar 2021, har mistet kontrollen over flere og flere områder, især langs landets grænser.
Reelt er der store områder af landet, hvor militæret aldrig har haft magten. I begyndelsen af december erobrede en af de mange modstandsbevægelser, Arakan Army, den sidste bid af grænsen til Bangladesh, og bortset fra provinshovedstaden Sittwe kontrollerer Arakan Army nu hele Rakhine-delstaten.
Men skønt det går fremad for modstandsbevægelsen, som menes at kontrollere omkring 60 procent af landet, så har 2024 været et forfærdeligt år for de mange mennesker, som på forskellig vis deltager i modstanden mod militærregimet, og for alle dem, der blot forsøger at få mad på bordet.
Myanmar-kenderen Helene Maria Kyed, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, har svært ved at se lys for enden af tunnelen. Men hun afviser ikke, at der kan ske pludselige omvæltninger.
10 konflikter vi holdt øje med i 2024
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med i det nye år. Så det gør vi på Globalnyt.
Hen over årsskiftet tager vi en statusrapport og samler op på, hvordan det rent faktisk gik i de 10 brændpunkter.
Hvad nu hvis militærstyret kollapser, som vi netop har set det i Syrien? Vil modstandsbevægelsen så være i stand til at rykke ind og overtage magten?
”Ja, det tror jeg. Der er skrevet et udkast til en ny føderal forfatning, og den debatteres stadig. Så man er så at sige i gang med at forberede sig. Jeg tror klart, at der vil blive afholdt et valg, men først skal de jo blive enige om, hvad det skal være for et valgsystem, og hvordan hele det føderale system skal bygges op.”
”Derfor kommer der helt sikkert til at være en eller anden form for overgangsregering, og jeg tror ikke, der er tvivl om, at folk, der sidder i National Unity Government, gerne vil sætte sig på den.”
National Unity Government, forkortet NUG, består af parlamentsmedlemmer, der blev afsat ved kuppet i 2021.
Centralt er partiet National League for Democracy, som er den kendte politiker Aung San Suu Kyis parti, samt forskellige etniske grupper og en række mindre partier. NUG har udråbt sig selv til landets regering og er blevet anerkendt af blandt andet Europa-Parlamentet.
Sammenligningen med Syrien vender vi tilbage til.
Arrestordre på topgeneralen
I de seneste uger er der sket nogle ting, som umiddelbart kunne se ud til at have betydning for borgerkrigen.
I slutningen af november udstedte chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, en arrestordre på militærstyrets leder, general Min Aung Hlaing. Nogenlunde samtidig lød det fra to af modstandsgrupperne, at de ville indstille kampene og var klar til forhandlinger med militæret.
Men ingen af begivenhederne har nogen særlig betydning, lyder det fra Helene Maria Kyed.
”Arrestordren mod Min Aung Hlaing handler om det, der er blevet kaldt folkemordet på rohingyaerne i 2017. Det er jo ikke sandsynligt, at han vil rejse til lande, som kunne finde på at udlevere ham til domstolen, og siden Myanmar jo heller ikke har underskrevet aftalen om domstolen, så militærstyret vil jo bare sige, at de ikke er underlagt dens beslutninger.”
Helene Maria Kyed giver heller ikke meget for nyheden om, at to oprørsgrupper er klar til at forhandle.
De to etnisk-baserede modstandsgrupper, MNDAA og TNLA, er fra området mod Kina, og ifølge Helene Maria Kyed har de fået armen vredet om af den store nabo. I øvrigt er de ikke blandt de fremtrædende modstandsgrupper.
Så at de eventuelt vil tale med militæret, kommer ikke til at ændre noget særligt, selvom det har skabt en vis uro i modstandsbevægelsen, forklarer hun.
Ikke meget hjælp til befolkningen
Forholdene for Myanmars indbyggere er hårde. De mange modstandsgrupper og NUG er nået langt med at opbygge alternative regeringsstrukturer, herunder sundheds- og uddannelsesmuligheder, i deres områder. Men det udfordres af mangel på ressourcer og militærets jævnlige luftbombardementer.
I september blev landet ramt af stormen Yagi, der med kraftig regn skabte omfattende oversvømmelser, som påvirkede omkring én million mennesker. Regnen ødelagde også en del infrastruktur, såsom sundhedsklinikker, skoler, veje og broer.
På grund af kampene mellem militæret og modstandsgrupperne var det mange steder meget svært eller helt umuligt at komme frem med hjælp.
Ud af befolkningen på omkring 56 millioner mennesker er flere end 2,5 millioner fordrevet, og næsten 19 millioner har ifølge FN brug for humanitær hjælp.
De unge flygter
Militæret har hevet en gammel lov op af skuffen, som betyder, at der nu er værnepligt. Det har fået mange unge til at flygte til Thailand eller de områder, som modstandsgrupperne kontrollerer. Det betyder, at der flere steder mangler hænder til at dyrke landbrug, og blandt andet derfor er sult et voksende problem.
Militæret har fundet det nødvendigt at indføre værnepligt, fordi den har lidt store tab, fortæller Helene Maria Kyed.
De unge, der bliver mobiliseret, får en kort træning, og så bliver de sendt til fronten. Man kan vel kalde dem kanonføde
Helene Maria Kyed
”De har mistet rigtig mange soldater på kamppladsen, og mange er deserteret. Der har også været hele bataljoner, der har overgivet sig under kampene med modstandsgrupperne. Det var noget, der især tog fart i slutningen af sidste år, og som er fortsat i år.”
”De unge, der bliver mobiliseret, får en kort træning, og så bliver de sendt til fronten. Man kan vel kalde dem kanonføde.”
Regimet er en tom skal
I tilfældet Syrien så verden, hvad der kan ske, når et undertrykkende og meget upopulært styre pludselig mister en stor del af sin støtte udefra.
Helene Maria Kyed ser i hvert fald én lighed mellem styret Myanmar og Syrien. Nemlig styrets afhængighed af udenlandsk hjælp. Hvor Bashar al-Assads styre i Syrien afhang af støtte fra Rusland, Iran og den libanesiske milits Hizbollah, så er Myanmars styre afhængigt af Kina og Rusland.
Myanmars styre er, ligesom Syriens var det, en tom skal uden særlig opbakning i befolkningen og med kontrol over kun en mindre del af landets territorium, som hun udtrykker det.
”Uden våbenleverancer fra Kina og Rusland vil militæret i Myanmar stå virkelig, virkelig svagt. For det, der holder militæret oppe, er ikke soldater på jorden, men evnen til at bombardere modstandsgrupperne fra luften,” siger Helene Maria Kyed.
Så længe militæret får støtte fra Kina og Rusland, synes jeg, det ser meget sort ud
Helene Maria Kyed
Her er det især flybrændstof og i stigende grad droner, som Myanmars generaler modtager fra kineserne og russerne.
”Hvis den forsyningslinje bliver klippet, så tror jeg ikke, at der vil være ret langt til, at regimet vil falde. Men så længe militæret får støtte fra Kina og Rusland, synes jeg, det ser meget sort ud.”
