Der er ikke plads til at slippe meget mere CO2 ud i atmosfæren, hvis vi skal undgå katastrofale klimaforandringer. Meget af den kulstof, der er i omløb, bliver heldigvis lagret i store naturområder, men disse økosystemer er også under menneskeligt pres mange steder.
Det fremhæver et nyt videnskabeligt studie om såkaldt “uopretteligt kulstof”, der dækker over kulstof, der er lagret i naturen. Undersøgelse, der er publiceret i tidsskriftet Nature Sustainability, udpeger de væsentligste naturområder, som rummer så meget CO2, at det bliver umuligt at indfri de globale klimamål om CO2-neutralitet i 2050, hvis de bliver ødelagt eller væsentligt forringet.
“Der er nogle naturområder, som vi ikke har råd til at miste på grund af deres uerstattelige kulstofreserver,” skriver forskerne bag studiet, der udpeger en række af disse naturområder, som i alt lagrer mere end 260 milliarder tons CO2. Det svarer til mange års udledninger af CO2.
“Vi taler om kulstof for omkring en hel generation, der er lagret i disse afgørende økosystemer,” siger Allie Goldstein, som er klimaforsker ved Conservation International og medforfatter på studiet.
Begrebet “uopretteligt kulstof” blev præsenteret i et studie sidste år, og i den nye undersøgelse ser forskerne nærmere på, hvor områderne, der lagrer kulstoffet, befinder sig på kloden.
Frygt for verdens andenstørste regnskov
Amazonas er naturligvis iblandt de vigtige naturområder, og det samme gælder verdens andenstørste regnskov, som får knap så meget opmærksomhed. Den ligger i Centralafrika og er en del af det gigantiske Congo-bassin, som strækker sig over seks lande: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, DR Congo, Congo, Ækvatorial Guinea og Gabon.
Gorillaer, elefanter og bøfler boltrer sig her i et område med regnskov, savanne, floder og vådområder. I 2018 opdagede man sågar et kæmpe område med tørveland, som ifølge forskere er det økosystem, der kan lagre mest kulstof. Tørveområdet skulle kunne holde på, hvad der svarer til det globale forbrug af kulstof i tre år.
African forest elephant (Loxodonta cyclotis) in Lekoli River, Odzala-Kokoua National Park, Cuvette-Ouest Region, Republic of the Congo. (Photo by: Education Images/Universal Images Group via Getty Images)
En stor del af den centralafrikanske regnskov ligger i DR Congo. Det store land rummer næstmest regnskov i verden, kun overgået af Brasilien. Men congoleserne er også nummer to globalt, når det gælder hugst af primærskov. Og der er en betydelig frygt for, at afskovningen i de kommende år vil stige. Myndighederne i DR Congo arbejder lige nu med en plan, der vil åbne op for mere skovhugst i den gigantiske regnskov, som ellers har været beskyttet i de seneste knap 20 år.
Læs også: Frygt for øget skovhugst i DR Congo
De congolesiske myndigheder har forsikret om, at de nye planer indeholder tiltag, som skal beskytte regnskov samt en CO2-skat, men alligevel er der mange bekymringer for, at det vil føre til forringelse af skoven. DR Congo underskrev ellers den seneste aftale om at bevare skov, der blev præsenteret ved klimatopmødet i Glasgow, men hastværk har betydet, at der ikke er sørget for at sikre den fortsatte beskyttelse af landets udstrakte regnskov. Skovbevarelse i DR Congo har i forvejen tiltrukket langt færre donorpenge end i Amazonas.
Nigerdeltaet trues af olieudvinding
Nordvest for Congo-bassinet ligger et af de andre vigtige kulstoflagre, nærmere bestemt Nigerdeltaet, hvor verdens mest udstrakte mangroveskov ligger. Områder med mangroveskov strækker sig fra Angola i syd til Ghana i nord, men langt størstedelen af mangroveskoven befinder sig i Nigeria. Nigerdeltaets mangrovetræer holder på i alt 240 millioner tons uopretteligt kulstof, skriver Conservation International.
“En stor del af mudderet i mangroveskoven har ikke set dagens lys i årtier eller endda århundreder. Hvis det ikke bliver forstyrret, er kulstoffet i bundfaldet lukket inde,” forklarer Allie Goldstein.
Men det er bestemt ikke sikkert, at kulstoffet får lov til at gemme sig uforstyrret i Nigerdeltaet fremtiden. Der er nemlig betydelig aktivitet i området, hvor særligt olieudvinding gør indhug i naturen i området. 1,41 millioner tønder olie bliver eksporteret fra regionen hver dag. Det betyder blandt andet jævnlige oliespild i området, som forurener kysten og skader træerne. Olieselskabet Shell er en af de store syndere i området, og i august blev virksomheden af en hollandsk domstol beordret til at betale 111 millioner dollars i erstatning for forurening begået i 1970.
GOI, RIVERS STATE, NIGERIA – OCTOBER 15: Clay pots are all that remain in a mangrove swamp covered with crude oil October 15, 2004 in Goi, Nigeria. The oil came from a 24-inch Shell pipeline that spilled crude oil earlier in the week, which Shell alleged was a result of sabotage. (Photo by Jacob Silberberg/Getty Images)
Beskyttelse kan gavne klimaet
Der er massive lagre af uopretteligt kulstof i naturområder på seks af verdens syv kontinenter, ifølge det nye studie. Regnskoven i Amazonas, et stort område med tørveland i Papa Ny Guinea samt store områder med skov i Patagonien langs Chiles sydlige kyst er nogle af de øvrige.
Halvdelen af det uoprettelige kulstof ligger på 3,3 procent af klodens areal, og omkring halvdelen af naturområderne, som lagrer kulstoffet, er under beskyttelse. Og beskyttelse sammen med flere finanser til at opretholde de grønne områder er nøglen til at holde kulstoffet fanget, frem for at det svæver op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning, fremhæver Conservation International.
“Vores forskning viser, at beskyttelse af en relativt lille del af områderne kan sikre størstedelen af det uoprettelige kulstof. En mobilisering af ressourcer til at beskytte disse områder kan have en stor gavnlig effekt på klimaet, biodiversiteten og menneskelig velvære,” siger Monica Noon, der har været medforfatter på studiet.
Organisationen peger ligeledes på, at beskyttelsen bør ske i samråd og samarbejde med oprindelige folkeslag og lokalbefolkninger i områderne.
