Det er en af de helt store beslutninger i den nye Afrika-strategi: Danmark lukker ambassaderne i de centrale Sahel-lande Burkina Faso og Mali og åbner i stedet en ny i Senegals hovedstad, Dakar.
Eftersom andre europæiske lande, herunder Norge og Sverige, for nylig har gjort det samme, kommer det ikke nødvendigvis som en overraskelse.
Men da de danske repræsentationer i Mali og Burkina Faso har henholdsvis 50 og 30 år på bagen, og landene i mange år har været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand, må beslutningen alligevel ses som radikal.
Ifølge strategien lukkes ambassaderne, fordi ”betingelserne for et konstruktivt bilateralt samarbejde ikke længere er til stede.” Regionen skal i stedet dækkes fra København og af en ny særlig repræsentant for Sahel og Store Søer-regionen.
At betingelserne for samarbejde er forværret, kan der ikke herske tvivl om. De seneste års kavalkade af militærkup, fremmarchen af terrorgrupper affilieret med ISIS og Al-Qaeda og en voksende alliance med Rusland som ny sikkerhedspartner gør det vanskeligt for Danmark at forblive engageret.
Diplomater, sikkerhedsstyrker og nødhjælpsarbejdere fra europæiske lande er blevet sendt hjem fra både Mali og Burkina Faso. Vanskelighederne kom blandt andet til udtryk, da danske soldater i Mali i 2022 blev trukket hjem efter blot en uges udstationering, fordi Danmark ifølge Malis nye kupregering ikke havde overholdt de nødvendige protokoller for deres tilstedeværelse.
Strategien vil samtidig gøre op med fortællingen om et ”nødlidende, udpint og fattigt Afrika.” I takt med dette nedprioriteres bistand og humanitært arbejde, og i stedet lægges der vægt på investeringer og handelssamarbejde.
I den forbindelse virker konfliktprægede lande som Mali og Burkina Faso ikke nødvendigvis som de mest oplagte steder at bruge de begrænsede danske udenrigspolitiske kræfter.
Senegal er et mere stabilt land og har vist sig mere åbent for at bibeholde samarbejde med vestlige lande. Landet huser langt flere repræsentationer og internationale organisationer såsom IOM, FN’s regionale hovedkontor og Vestafrikas Centralbank (BCEAO).
En ambassade i Senegal vil gøre det nemmere for Danmark at samarbejde med multilaterale organisationer, hvilket også er et mål i den nye strategi. Alligevel er der noget, der skurrer.
Strategisk vigtig region
Danmark har ikke ressourcerne til at være til stede på hele kontinentet, og med tretten ambassader på et kontinent med 54 lande, må det nødvendigvis være en prioriteringssag, hvor disse skal ligge.
Afrika-strategiens mål med at begrænse migration mod Europa bliver vanskeligere at opnå uden tilstedeværelse i Sahel
Men Sahel-regionen er central for Danmark og EU af flere årsager. Ulovlig smugling og terror præger Sahellandene, og det har en stor påvirkning på Europa. Dertil kommer forværrede klimaforandringer, store reserver af naturressourcer og migration.
Sahel har altid været en af hovedruterne for migranter op gennem Afrika mod Europa, og Afrika-strategiens mål med at begrænse migration mod Europa bliver vanskeligere at opnå uden tilstedeværelse i Sahel.
Sidst men ikke mindst er regionen en vigtig brik i den globale geopolitiske kamp. Her står Rusland særdeles stærkt og nærer tætte bånd med de nye kupregeringers ledere. Samtidig har Rusland nydt godt af en tiltagende popularitet hos befolkningerne.
Krigen i Ukraine eksporteret til Sahel
Konflikten i Ukraine udspiller sig også i Sahel. I slutningen af juli udførte oprørsgrupper i det Nordlige Mali et storstilet angreb mod regeringstropper og russiske lejesoldater, og påførte Wagner-Afrikakorps gruppen dets største tab af soldater på afrikansk jord nogensinde (over 80 dræbte).
Dagen efter meddelte ukrainske militære efterretningstjeneste, at angrebet var sket med hjælp fra ukrainske efterretninger. Hvad der faktuelt er sket, er stadig svært at bekræfte, men at informations- og propagandakrigen mellem Rusland og Ukraine nu også er kommet til Sahel, står klart.
Krigen i Ukraine er en absolut topprioritet for Danmark, og da denne nu også udspiller sig i Sahel, svækker lukningen af ambassaderne i Sahel vores handlekraft.
Beslutningen om at lukke ambassaderne kan ses som en erkendelse af, at Danmark og Europa står meget svagt i den geopolitiske rivalisering med Rusland og andre lande som Kina, Tyrkiet, Iran og golfstaterne, når det kommer til Sahel-regionen.
Svigt af civilbefolkningen
Næsten halvdelen af verdens terrorangreb sker i Sahel. Med to millioner internt fordrevne er Burkina Faso, der også er indehaver af den triste førsteplads over antal døde som følge af terror i Afrika, en af de mest presserende humanitære kriser på kontinentet.
I strategien tilføjer Danmarks regering, at “støtten til befolkningerne i landene opretholdes gennem humanitær støtte og et fortsat udviklingsengagement.”
Det er utvivlsomt, at lukningen af ambassaderne gør det sværere for danske aktører at arbejde i landene
Selvom det er positivt, at Danmark ikke efterlader civilbefolkningerne helt, er formuleringen tilpas vag til, at vi må vente at se, hvor stort det danske bidrag vil være. Men et snævert fokus på humanitært arbejde er reelt et udtryk for brandslukning, og det kommer ikke til at bidrage til en vedvarende stabilisering af situationen i Sahel.
Det er utvivlsomt, at lukningen af ambassaderne gør det sværere for danske aktører at arbejde i landene: visumprocesser, arbejdstilladelser, adgang, sikkerhed og samarbejde med lokale aktører vil fremover være langt sværere for ngoer og andre danske aktører, som forsøger at støtte civilbefolkningen i de konfliktramte lande. Og netop deres arbejde er helt centralt, hvis situationen ikke skal forværres yderligere.
Med lukningen af ambassaderne er Danmark tyet til den fristende og, på kort sigt, mest logiske og nemmeste løsning. Men at hejse det hvide flag i Sahel kan få negative konsekvenser på den lange bane, og i takt med at flere og flere vestlige aktører trækker sig, mister vi grebet om den strategisk vigtige region, mens geopolitiske modstandere står klar til at overtage.
Ambassadelukningen viser, at Danmark hvad angår Sahel har vægtet pragmatik højere end idealisme.
Alexandre Gernigon er videnskabelig assistent på DIIS og er tilknyttet programmet War Without Allies: The EU’s New Role in Global Security .
