Angolas præsident Jose Eduardo dos Santos har udpeget sin datter, den 43-årige Isabel dos Santos, til direktør af det statsejede olieselskab Sonangol. Isabel dos Santos tiltræder stillingen, der betragtes som landets mest magtfulde efter præsidentposten, efter at hendes far fyrede hele Sonangols bestyrelse tilbage i april måned.
Isabel dos Santos er Afrikas rigeste kvinde og anslås til at være over 3.3 milliarder USD værd.
Præsidentdatteren har andele i mange af Angolas strategiske industrier, herunder diamanter, banker, medier og teleselskaber. Store dele af hendes forretningsimperium er baseret i Portugal, hvor hun blandt andet har en andel på 18.6 procent i Portugals andenstørste bank BPI, og 7 procent i olieselskabet Galp Energia.
Pengene blev væk – og presset stiger
Angola og Nigeria er Afrikas to største olieproducenter.
Det statsejede selskab Sonangol forvalter Angolas enorme olie- og gasreserver, der bidrager til omtrent halvdelen af landets årlige GDP og siden 2002 har været årsag til et økonomisk boom i det sydvestafrikanske land.
Ifølge en analyse fra African Arguments, et analyseprojekt under International Africa Institute, er der ikke noget land i Afrika, muligvis i verden, der har har haft så stor fordel af de stigende oliepriser det seneste årti, som Angola. Ovenpå årtiers borgerkrig kunne Angola, efter borgerkrigens ophør i 2002, se oliepriserne mere end tredoble på samme tid som olieproduktionen i landet blev fordoblet til næsten 2 millioner tønder om dagen. Det anslås at landet indtjente mindst 468 milliarder USD mellem 2002 og 2014.
Læs også Solen stiger i øst – også i Afrika
Men Angola har bortødslet en stor del af de astronomiske olieindtægter. Korruption gennemsyrer det ledende parti MPLA, under ledelse af præsidenten Jose Eduardo dos Santos, og et byggeboom i hovedstaden Luanda dækker over, at der er gjort meget lidt for at udvikle resten af landet og andre økonomiske sektorer.
Da tæppet blev trukket væk under oliemarkedet sidste år, følte Angolas regering sig derfor nødsaget til nedskære det offentlige budget med 25 procent og reducere de offentlige investeringer med 53 procent.
I mellemtiden er tusindvis af arbejdspladser gået tabt, og stigende benzin- og fødevarepriser i landet har pustet fornyet liv til en stigende utilfredshed med regeringen blandt befolkningen.
Fredsårene og det seneste årtis olieboom har vækket forventninger i befolkningen, som regeringen umuligt kan indfri med den nuværende udvikling.
Dertil kommer tørke i store dele af Angola og et udbrud af gul feber, som regeringen hidtil ikke har haft noget overbevisende svar på.
Regeringen og præsident dos Santos virker mere pressede end nogensinde før, – et indtryk, der synes at blive bekræftet af en hårdere og stadig mere repressiv kurs overfor kritiske røster og politisk aktivisme i landet. Udnævnelsen af Isabel dos Santos kan derfor fortolkes dels som et udtryk for en stramning af magtgrebet fra præsidenten side (og konsolidering af dos Santos-familiens greb om landet) – og dels som et ønske om en bedre og tættere styring med landets vigtigste indtjeningskilde.
Reformer og arvefølge
Sonagol afrapporterede sidste år, ifølge Bloomberg Africa, en fortjeneste på 700 millioner USD, nede fra 3 milliarder USD året forinden.
Udnævnelsen af Isabel dos Santos til direktør i Sonangol udlægges officielt som startskuddet til en større reformering af det statsejede olieselskab, – et selskan der på én gang er indbegrebet af dén klientisme, ugennemsigtighed og korruption, der gennemsyrer Angola, og samtidig er landets økonomiske kæmpe og stolthed.
Isabel dos Santos anses af mange økonomiske iagttagere for at være en kompetent, dreven og erfaren forretningskvinde. Selv siger hun, til den angolanske avis Jornal de Angola, at hun agter “at styre selskabet sikkert gennem den globale oliekrise, og skabe gennemsigtighed og bedre ledelse med henblik på at øge profitterne og landets udbytte af olie og gas,”.
Men kritikere siger, at udnævnelsen blot er led i en konsolidering af magten til præsidentens egen familie, og et signal om, at den aldrende præsident, der har lovet at gå af i 2018, er i færd med at orkestrere en monarkisk arvefølge til magten.
Angolas præsident Jose Eduardo dos Santos har siddet ved magten i 36 år og er dermed den næstlængst siddende præsident i Afrika efter Ækvatorialguineas Teodoro Obiang Nguema Mbasogo.
Præsidentens søn José Filomeno de Sousa dos Santos står i spidsen for Angolas statsejede investeringfond Fundo Soberano de Angola, der er sat i verden for at foretage investeringer med penge fra landets olieindtægter.
Læs mere om Dos Santos-familien her
I mellemtiden driver José Filomenos to yngre søskende, Welwitchea og José Paulinho et stort kommunikationsselskab, der blandt andet laver pr- og reklame opgaver for den angolanske stat. Selskabet har blandt andet fået 17 millioner USD fra den angolanske stat for at lave en reklamefilm om Angola, der blev vist på tv stationen CNN.
Hvorvidt udnævnelsen af Isabel dos Santos til direktør af Sonangol tegner bedst for dos Santos-familien eller for Angolas nødlidende økonomi, eller for begge dele, så er en ting sikkert – i Angola er kontrollen over oliefelterne uløseligt forbundet til kontrollen over landet.