Med en af verdens højeste smitterater i den galopperende coronapandemi, økonomisk recession og en skyhøj arbejdsløshed, der blandt de unge rammer henved hver anden, burde der være al mulig grund til, at jordanerne bruger deres stemmeret ved parlamentsvalget. Men nej, der er udbredt apati over for det politiske system: Kun hver tredje jordaner har tillid til parlamentet, kun ti procent mener, at deres land har kurs mod bedre tider og kun 25 procent af vælgerne havde på forhånd planer om afgive deres stemme.
Den politiske apati hænger blandt andet sammen med, at mange jordanere opfatter parlamentet som et gummistempel for en regering udpeget af landets politisk magtfulde konge, og på grund af coronaen har det været ekstra svært at piske en stemning op under valgkampen denne gang. Et forbud mod forsamlinger på flere end 20 mennesker har gjort det umuligt at afholde større politiske møder, og de henved 1700 kandidater, der konkurrerer om 130 pladser, har været nødt til at ty til de sociale medier for at nå ud til vælgerne. Som et eksempel på en lille solstråle i en ellers temmelig trist valghistorie har brugen af sociale medier til gengæld givet yngre og kvindelige kandidater en bedre chance for at blive hørt i konkurrencen med formuende forretningsmænd og sheikher. Ifølge valgmyndighederne deltager 364 kvindelige kandidater – 44 procent flere end ved det seneste valg i 2016.
Apatien skyldes også, at kandidaterne har undladt at forklare vælgerne, hvordan de har tænkt sig at indfri den overflod af løfter, de stiller i udsigt på farverige plakater overalt i bybilledet. Løfterne handler ikke mindst om bedre økonomi, færre arbejdsløse og mindre fattigdom, der er vokset under corona-pandemien.
”Løfter uden handlingsplan, uden anvisninger på, hvordan løfter bliver indfriet, og uden tidsplan er ubrugelige,” som den 16-årige universitetsstuderende Huda Alzboun, en af Jordans mange politisk frustrerede unge, skrev til mig for nylig.
Overvejer migration som en løsning
Huda er repræsentant for en af de yngste befolkninger i verden. 63 procent af jordanerne er under 30 år, og rigtig mange af dem har opgivet håbet om bedre tider i Jordan og overvejer derfor at migrere. Ifølge en ny omfattende meningsmåling af de unges holdninger i 17 arabiske lande har hele to tredjedele af de unge mellem 18-24 år i landene i Levanten – der blandt andet omfatter Syrien, Irak, Libanon, Jordan og Palæstina – overvejet/overvejer aktivt at vende deres land ryggen. Coronapandemien og dens underminering af de arabiske staters i forvejen ustabile økonomier har blot givet de unge endnu en tilskyndelse til at bryde op, konstaterer opinionsmålingen Arab Youth Survey 2020.
Det er disse mere og mere desperate unge jordanere, som Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) rækker ud til. Dette initiativ under Udenrigsministeriet har siden 2003 skabt et partnerskabsprogram mellem danske og arabiske civilsamfundsorganisationer, der sammen arbejder for at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder for især kvinder og unge. I Mellemfolkeligt Samvirke har vi fokus på at styrke unges demokratiske engagement både i forhold til civilsamfund og myndigheder. Det er en stor udfordring i Jordan og i regionen som helhed, som er præget af autoritære og centralistiske regimer og patriarkalske strukturer, hvilke ikke levner megen plads til at unge – og særligt unge kvinder – kan udfolde sig som aktive og demokratiske medborgere. Som sagt ikke nemt, men til gengæld et stykke nødvendigt og afgørende arbejde.
Mere kul på DAPP´en
I øjeblikket støtter DAPP over en femårig periode fra 2017 til 2022 en målrettet indsats i Jordan og tre andre fokus-lande i den arabisk-talende verden med en milliard kroner, men det ligner en god og rettidig investering at smide mere kul på det danske-arabiske partnerskab. Ikke kun i lyset af de omfattende problemer, Jordan står i, og ikke kun på grund af de mange unge, der i frustration over manglende fremtidsudsigter overvejer at vende deres fædreland ryggen. Men også fordi et demokratisk og økonomisk stabilt Jordan af mange grunde er i Danmarks klare interesse – herunder fordi Jordan tjener som et såkaldt nærområde, som er helt afgørende i regeringens flygtningepolitik. Jordan med sine godt ti millioner indbyggere huser knap 800.000 flygtninge overvejende fra Syrien, og det koster landets anstrengte økonomi milliarder af dollars.
Det er selvfølgeligt uholdbart, og det problem giver parlamentsvalget – heller – ikke noget svar på.
Olga Ege er Senior Programme Manager i Mellemfolkeligt Samvirke.
