Der er 17 mål i FN’s nye udviklingsdagsorden. Men ikke et eneste handler om flygtninge, selvom verden oplever det største antal flygtninge siden anden verdenskrig.
Det skyldes særligt den blodige borgerkrig i Syrien, og flere af landene i nærområdet har derfor anmodet om mere fokus på de mange flygtninge og modtagerlandene.
Den arabiske gruppe samt enkelte lande som Tyrkiet, Jordan og Libanon har under forhandlingerne om de nye verdensmål alle kæmpet for, at krisen bør afspejles mere i aftalen.
Der har fra starten været et delmål om veltilrettelagt migration, men flygtninge figurerer nu også i den indledende tekst.
Libanon: flygtningekrisen rammer os hårdt
Særligt Libanon pressede på for at få de mange millioner flygtninge med i teksten. Den libanesiske repræsentant fortalte under forhandlingerne om udviklingsfinansiering, at landet huser over 1,2 millioner syriske flygtninge.
Det sætter det lille mellemøstlige land med en befolkning på omkring 4,4 millioner under et stort pres.
”Denne krise har haft en ødelæggende effekt på sikkerhed, udvikling, økonomisk aktivitet, social fremgang og miljø i mit land, og den har overbebyrdet kapaciteten af vores sociale services, sundhedssektor, uddannelsessystem, boligsektor, faciliteter for vand og sanitet og energiinfrastruktur”, sagde repræsentanten.
”Fattigdommen er steget med 61%, arbejdsløsheden er fordoblet og den gennemsnitlige personlige indkomst i befolkningen er faldet signifikant”, lød det supplerende.
Libanon havde sidste år rekordlave nedbørsmængder. Samtidigt var året det varmeste, der er målt i landets historie, ifølge World Meteorological Organization.
Det betyder, at vandforsyningen er ramt, og de mange flygtninge gør naturligvis ikke situationen mindre spændt.
Læs en kommentar om vandkrisen i Libanon her: http://www.rtcc.org/2014/10/21/drought-and-syrian-civil-war-threaten-lebanons-stability/
Utilstrækkelig støtte
Derfor var der en anmodning til verdenssamfundet fra Libanon om mere støtte.
”Den humanitære reaktion på krisen i Syrien og i nabolande har været generøs, men desværre ikke tilstrækkelig. Den humanitære støtte har været betydeligt mindre end de ressourcer, der er behov for, og identificeret af FN-institutioner. Faktisk er kun 21% af Libanons responsplan (Libanon Crisis Response Plan) indtil videre finansieret”, fortalte den libanesiske repræsentant, og tilføjede:
”Derudover har det vist sig utilstrækkeligt at bearbejde humanitære kriser gennem den humanitære støttes snævre kanal. Derfor er der et behov for at bruge den bredere ramme for udviklingsbistand”.
”Vi beder donorer, internationale finansielle institutioner og FN-institutioner at støtte Syriens nabolande, heriblandt mellemindkomstlande som Libanon og Jordan, med tilstrækkelig assistance, der kan imødekomme deres behov, styrke deres modstandsdygtighed og lindre indvirkningerne af krisen.”
Delmål og erklæringer om flygtninge i verdensmål
Der har fra starten været et delmål om flygtninge i FN’s verdensmål.
Den er imidlertid placeret et underligt sted, som en flygtninge-ekspert nævnte under en konference om klimaflygtninge i Bruxelles i juni måned.
Delmålet er at finde under mål nummer 10, der handler om at reducere ulighed.
”At facilitere veltilrettelagt, sikker og ansvarlig migration og mobilitet for mennesker, heriblandt ved implementering af planlagte og velhåndterede migrantpolitikker”.
Derudover er det lykkes de arabiske lande at få flygtninge nævnt i den indledende tekst i aftalen.
”Vi vil samarbejde internationalt for at sikre sikker, veltilrettelagt og ordentlig migration i fuld respekt for menneskerettigheder og den humane behandling af migranter uanset migrantstatus, af flygtninge og af fordrevne personer”, lyder det i paragraf 35.
Det kan jo blive nok så stor en udfordring, når man tænker på problemerne i EU med at fordele flygtninge ud fra et kvotesystem.
Libanon og den arabiske gruppe pressede ligeledes på for at få modtagerlandene nævnt i teksten. De bliver nævnt i samme paragraf.
”Dette samarbejde (nævnt ovenfor, red.) bør ligeledes styrke modstandskraften i samfund, der huser flygtninge, særligt i udviklingslande”, lyder det.
Den store flygtningekrise er også kommet med i en anden paragraf på anmodning fra bl.a. Libanon og den arabiske gruppe.
Det gælder paragraf 14 om nutidens udfordringer, hvor parterne har fået formuleringen om fordrevne indsat.
”Globale sundhedstrusler, flere og værre naturkatastrofer, konflikter, voldelig ekstremisme, terrorisme og relaterede humanitære kriser samt fordrivelse af mennesker med magt truer med at sætte en stor del af den udvikling, der har foregået i den senere tid, i bakgear”, fremgår det af dokumentet.
Derudover er der fokus på migranters positive bidrag til udvikling, heriblandt et mål om at sænke omkostninger ved remitter til under 3% i 2030.
Remitter er de penge, som migrantarbejdere sender tilbage til hovedsagligt familien i oprindelseslandet.
Alle oversættelser er mine egne. Man kan læse den originale tekst på engelsk her: ¨
https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/7891TRANSFORMING%20OUR%20WORLD.pdf
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.