Baltiske lande forlader Kinas EU-klub midt i striden om Ukraine og Taiwan

Ungarn og en række andre europæiske lande er fortsat med i 14+1. Her mødes Ungarns præsident, Victor Orban, med den kinesiske præsident, Xi Jinping i 2017.
Foto: Mikhail Svetlov/Getty Images
Thomas Jazrawi

16. august 2022

Lande i 14+1-samarbejdet

Kina samarbejder med disse lande i 14+1:

  • Albanien
  • Bosnien og Herzegovina
  • Bulgarien
  • Kroatien
  • Tjekkiet
  • Grækenland
  • Ungarn
  • Montenegro
  • Nordmakedonien
  • Polen
  • Rumænien
  • Serbien
  • Slovakiet
  • Slovenien

Det var kendt som 17+1. Så blev det 16+1, og nu er det nede på 14+1. Estland og Letland har nemlig valgt at følge Litauen, der trak sig fra Kinas samarbejde med en række europæiske lande sidste år. Det betyder, at der kun er 14 europæiske nationer tilbage i sammenslutningen.

Litauens udmelding blev fulgt af en beslutning om at styrke forbindelserne med Taiwan. Det endte i en diplomatisk krise mellem de to lande, da Beijing mener, at Taiwan er en del af Kina. For blot et par dage siden blev Litauens viceminister for transport og kommunikation sanktioneret af Kina for et besøg på den omstridte ø.

Estlands og Letlands udmeldinger er foreløbigt foregået mere roligt. Det skyldes sandsynligvis, at tonen indtil videre har været mere afdæmpet fra de to baltiske lande i forhold til spørgsmålet om Taiwan.

”Estland har besluttet sig for, at det ikke længere vil deltage i samarbejdsplatformen mellem Central- og Østeuropa og Kina. Estland vil fortsætte med at arbejde mod konstruktive og pragmatiske forbindelser med Kina, hvilket indebærer styrkelse af EU og Kinas relationer i overensstemmelse med en regelbaseret international orden og værdier som menneskerettigheder,” lyder det i en meddelelse fra Estlands udenrigsministerium, ifølge Politico.

Estlands udenrigsminister har udtalt, at Kinas manglende fordømmelse af den russiske invasion af Ukraine “afgjort” har spillet en rolle i beslutningen. Det skriver Bloomberg, der også har talt med anonyme kilder, som fortæller, at Estland uden held forsøgte at få flere lande til at droppe samarbejdet.

Jernbaner og Europas tredjestørste havn

Samarbejdet, der blev etableret af det kinesiske udenrigsministerium i 2012, har nu 14 medlemmer, hvoraf ni er EU-lande. Der bliver afholdt årlige møder under samarbejdsplatformen, hvor statslederne normalt dukker op.

Samarbejdet kan ses som en del af Kinas nye silkevej – eller Belt and Road – der handler om at bygge infrastruktur og styrke handelsforbindelserne mellem Kina og resten af verden. Det har blandt andet ført til udbygning af forbindelser med godstog fra det store asiatiske land til Europa.

I 2017 eksisterede der 40 ruter med godstog fra Kina til Europa, og det antal er steget til 78 i dag. Mange af dem går imidlertid gennem Rusland, og sanktionerne efter landets invasion af Ukraine har gjort, at en lang række varer ikke kan eksporteres via det store land mellem Europa og Asien.

Kina har også haft fokus på søvejen. I 2008 overtog det kinesiske shippingfirma COSCO Shipping ejerskabet over Piræus havn ved Athen, som er Europas tredjestørste havn. Det er en vigtig havn, der ligger strategisk i Middelhavet med let adgang fra Suezkanalen, og som Kina håber at kunne udbygge til at blive Europas største havn. Grækenland blev det 17. medlem af sammenslutningen i 2019 og er stadig med.

Senest offentliggjorde det kinesiske selskab CATL en investering på 7,2 milliarder euro i et anlæg til produktion af batterier til elbiler i Ungarn, som også er med i sammenslutningen. Planen, der blev afsløret i sidste uge, er den største investering i grøn teknologi i Ungarn nogensinde.

EU og USA har præsenteret rivaler

EU og USA er bekymrede over Kinas mange projekter i resten af verden. De har begge præsenteret egne projekter med infrastruktur, der bliver set som rivaler til Belt and Road-projektet.

Vestlige lande mener, at Kina skaber gæld og afhængigheder, når de indgår partnerskaber med udviklingslande. Det antydede Ursula von der Leyen også, da hun præsenterede EU’s initiativ sidste år:

“Vi vil opbygge Global Gateway-partnerskaber med lande rundt om i verden. Vi ønsker investeringer i infrastruktur af høj kvalitet, der forbinder varer, mennesker og tjenesteydelser rundt om i verden. Vi vil anlægge en værdibaseret tilgang, der sikrer vores partnere gennemsigtighed og god forvaltningspraksis. Vi ønsker at skabe forbindelser – ikke afhængighed,” lød det fra EU-Kommissionens formand. 

Læs også: EU-status med fokus på Afghanistan, klima og en rival til Kinas silkevej

EU’s modsvar, Global Gateway, skal ifølge planen mobilisere 300 milliarder euro fra EU-institutioner og -lande til investeringer i transport, klima, energi, digitalisering, sundhed samt uddannelse og forskning frem til 2027.