Arbejdet med at nå frem til en ny strategi for Danmarks udviklingsarbejde skrider fremad, som man kan læse lidt mere om længere nede. Men vent lige et øjeblik, lyder det i et indlæg fra økonomen Phillip Bøttern – burde vores strategi ikke handle om at understøtte partnerlandenes egne strategier?
Som journalist skal man passe på med at blæse historier om andre journalister og medier op, for er det virkelig interessant og relevant for andre end kollegaerne? Tja, nogle gange er de. Historien om, at Udenrigsministeriet diskret har lukket Magasinet 360°, har i hvert fald skabt opmærksomhed blandt vores læsere. Den har også afstedkommet en kommentar fra en af dem, der i de seneste 20 år har været med til at oplyse om Danmarks udviklingsbistand, journalist Jesper Heldgaard.
Corona-pandemien og den mere eller mindre frivillige holden-sig-hjemme har fået mange til at tænke nye tanker. En af dem er tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, som i den forløbne uge meddelte, at han er klar til at stille op Radikale Venstre igen.
Input til den nye udviklingsstrategi
Mange af organisationerne inden for udvikling og det humanitære arbejde er kommet med input til den nye udviklingsstrategi, som skal afløse den nuværende til sommer. CISU har samlet input fra sine medlemsorganisationer her, og Globalt Fokus har offentliggjort sit høringssvar på sin hjemmeside.
Tidligere har Danida samlet høringssvar til den kommende udviklingsstrategi på sin egen hjemmeside, men det er endnu ikke sket i år. Går man ind på strategier og prioriteter/høringsproces/høringssvar på Danidas del af Udenrigsministeriets hjemmeside, så finder man kun høringssvarene fra 2016 – altså til den nuværende strategi Verden 2030.
”Et helt særligt helvede”
1.700.000.000 dollars er virkelig mange penge, men når man har brug for mere end dobbelt så meget, så må indsamlingsresultatet vel betegnes som en skuffelse. Det gør FN’s generalsekretær i hvert fald.
Det handler om den humanitære krise i Yemen, der igen og igen betegnes som den værste i verden. Mandag var der indkaldt til donorkonference for at skaffe 3.850.000.000 dollars, som FN mener, der er brug for til at hjælpe de 24 millioner, der har brug for øjeblikkelig hjælp og beskyttelse.
Som afrunding på konferencen takkede FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, de lande, der spyttede i kassen, men lod også forstå, at det simpelthen ikke var godt nok.
”Beskæringen af bistanden er en dødsdom. Det bedste, man kan sige om i dag, er, at der er blevet betalt et forskud,” sagde han blandt andet.
Situationen i Yemen er ekstrem: FN’s humanitære kontor, OCHA, anslår, at omkring 24 millioner har brug for hjælp – det er 80 procent af befolkningen. Knap en kvart million er døde som følge af krigen – mange på grund af sygdom, sult og en kollapset infrastruktur, fire millioner er på flugt – langt de fleste inden for landets grænser, og nu truer sult op mod 16 millioner af landets indbyggere.
Fejlernæring er eksploderet blandt børn under fem, og en barndom i Yemen er i dag et helt særligt helvede, som Guterres udtrykker det.
I det seneste år har Covid-19 sluttet sig til ulykkerne, som regner ned over yemenitterne.
I en ny rapport fra International Displacement Monitoring Centre under Norsk Flygtningehjælp kan man læse, at 45 procent af de internt fordrevne fortæller, at de eller en fra deres husholdning har oplevet symptomer på sygdommen. Blandt de ikke-fordrevne er tallet 30 procent.
Der er indtil videre blot konstateret 2.126 tilfælde af sygdommen og 616 corona-relaterede dødsfald i Yemen, men med et sundhedssystem, der for længst er kollapset, har landet kun meget ringe mulighed for at teste befolkningen.
Meget mystisk fond
En ny fond, som er klar til at sende store beløb til humanitær bistand i Yemen, har set dagens lys. Fonden hedder Famine Relief Fund, og der er ikke rigtig nogen i det globale humanitære miljø, der ved noget – eller vil sige noget – om den.
Fonden dukkede op i februar og har ifølge mediet The New Humanitarian følere ude hos en række af de største humanitære aktører blandt FN’s organisationer og de internationale ngo’er. Flere FN-organisationer og mindst to store ngo’er skal være i dialog med fonden.
Mediet skriver, at også Dansk Flygtningehjælp er blevet kontaktet, men ikke har ønsket at indgå i et samarbejde med fonden.
Der er flere usædvanlige ting ved Famine Relief Fund. Dels er den registreret i Bermuda, og dels kræver den, at de midler, den eventuelt donerer til en organisation, skal bruges inden for fire måneder, hvilket er ekstremt kort tid i forhold til, hvad der er normalt for den slags. Fondens hjemmeside (www.faminerelieffund.org) fungerer endnu ikke, og der er kun en lille gruppe af navngivne personer forbundet med fonden.
Ingen af The New Humanitarians kilder kan svare på, hvor fondens angiveligt mange penge kommer fra, men i artiklen tales der om, at den skulle råde over flere hundrede millioner dollars, og der spekuleres i, om de måske stammer fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Men der er flere spørgsmål end svar, for eksempel om det er offentlige eller private midler, og hvorfor de ikke bare bliver kanaliseret via for eksempel FN’s humanitære indsatser i landet.
Læs meget mere om den historie hos The New Humanitarian.
Frankrig vil hæve sin udviklingsbistand
Den franske præsident Emmanuel Macron siger ifølge mediet Euractiv, at Frankrig vil hæve sin udviklingsbistand til 0,55 procent af landets bruttonationalindkomst (BNI). Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD gav Frankrig i 2019 0,44 procent af BNI og var derved verdens 10. største bistandsdonor i forhold til BNI.
FN anbefaler ellers, at verdens rige lande – som groft sagt er samlet i OECD – giver 0,7 procent af deres BNI i udviklingsbistand. Det lever kun ganske få lande op til, som det ses herunder. I gennemsnit giver medlemmerne af OECDs ’Development Assistance Committee’ (DAC) 0,3 procent.
Top 10 (2019)
Tyrkiet: 1,15 procent
Luxembourg: 1,03 procent
Norge: 1,03 procent
Sverige: 0,96 procent
Danmark: 0,72 procent
Storbritannien: 0,7 procent
Tyskland: 0,61 procent
Nederlandene: 0,59 procent
De Forenede Arabiske Emirater: 0,55 procent
Frankrig: 0,55 procent
Kilde: OECD
En fortælling om to indsamlinger
To danske organisationer har i den seneste uge fortalt om resultater af deres indsamlinger. Den ene, ADDA, er nok det vi kan kalde en traditionel, mindre udviklingsorganisation, mens den anden, Ubumi, er en nyere, persondreven og social medie-vant organisation. Deres måder at samle penge ind illustrerer bredden i det danske bistandsmiljø.
I løbet af hele sidste år fik organisationen Agricultural Development Denmark Asia (ADDA) samlet godt 42.000 kroner ind, skriver den i sit nyhedsbrev.
ADDA beskæftiger sig med landbrugsudvikling og har projekter i Cambodia, Vietnam og Myanmar – samt en afstikker til Tanzania. Midlerne fra indsamlingen går til projekter i Cambodia og Vietnam, skriver organisationen. Blandt andet til etablering af brønde.
En noget anderledes tilgang til at indsamle midler ser vi hos organisationen Ubumi Prisons Initiative, der arbejder for bedre forhold for indsatte i Zambias fængsler.
For en uge siden, fredag 26. februar, kunne man læse et opslag på Facebook fra Anne Egelund, der står bag Ubumi, hvor hun fortæller, at organisationen mangler penge til for eksempel mad og medicin og opfordrer folk til at give et beløb. Hun skrev blandt andet:
”Ubumi har nogle udfordringer. Vi kan godt skaffe visse projektpenge, men penge til f.eks. mad og medicin er så svære at skaffe.”
Hun uddyber:
”… det er ikke sexet arbejde [som organisationen udfører, red.], og det er som om, at også udviklingsarbejde skal være det mere og mere – ligesom så meget andet der også ‘spinnes’ nu om stunder. Og meget kan vi gøre for at skrive så sexet og lækkert som muligt. Men helt fundamentalt handler vores arbejde om grundlæggende menneskelig værdighed. Jeg vil godt arrangere events, lave oplysning i Danmark, forsøge at engagere unge i arbejdet, deltage i ERFA workshops og høringer om Danmarks udviklingsstrategi og skrive et dusin statusrapporter og lave projektregnskaber. I Zambia vil vi også godt arrangere dusinvis af workshops og events, som vores donorer kræver. Men jeg vil ikke gøre noget af det her, hvis ikke vi kan bibeholde vores integritet, og det er at holde hånden under nogle ekstremt sårbare mennesker på en helt konkret måde. Mad. Medicin. Haveredskaber. Såsæd. Det er her, du kan gøre en forskel.”
Opslaget gav pote, og i en opdatering mandag 1. marts fortalte hun, at der i løbet af weekenden var kommet godt 22.000 kroner ind til organisationen.
På bare én weekend samlede Ubumi altså mere end halvt så meget ind, som ADDA samlede ind i hele 2020.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
