Onsdag var der donorkonference for Yemen – altså en af de her arrangementer, hvor typisk FN beder om midler til en humanitær krise, og hvor lande kommer med løfter om støtte.
Der blev bedt om 4,27 milliarder dollars, men der kom kun lovning på 1,3 milliarder. Knap 19 millioner af dem er fra Danmark. Det svarer til cirka 125 millioner kroner. Det er værd at bemærke, at to af hovedrolleindehaverne i krigen i Yemen, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, hver lovede nul dollars. Læs mere om det i Globalnyts artikel her.
Det var også onsdag, at Folketinget vedtog særloven, der undtager flygtninge fra Ukraine fra de ellers notorisk stramme danske flygtningeregler. Det antages at komme til at koste to milliarder kroner, der skal findes i udviklingsbistanden, som der er afsat omkring 17 milliarder til. Det har medført massiv kritik fra udviklingsorganisationerne, som man kan læse mere om her.
Underskriftsindsamling til støtte for udviklingsbistanden
Utilfredsheden med finansieringen af ukrainer-særloven har fået Oxfam IBIS til at lancere en underskriftsindsamling mod beslutningen.
Organisationen skriver blandt andet:
”Der er ingen tvivl om, at Danmark skal gå forrest og tage imod de ukrainere, der lige må flygte fra den forfærdelige situation i deres hjemland. Men pengene må ikke gå fra de millioner af mennesker, der sulter verden over. Vi har råd til at hjælpe begge steder.”
”Når verdens øjne rettes mod ét land i krise, skal Danmarks udviklingsbistand netop bevare sit fokus på langsigtede løsninger for alle verdens udsatte.”
Ukraine-hjælp skaber bølgegang i Norges bistandsmiljø
Det er ikke kun i Danmark, at hjælpen til Ukraine og ukrainerne skaber højlydt diskussion. Det sker også i Norge.
Her meddelte udenrigsministeriet onsdag, at alle udbetalinger fra Norad, det norske direktorat for udviklingssamarbejde, skal standses i to uger. I den tid vil ministeriet forsøge at få overblik over hvad den humanitære situation i og omkring Ukraine betyder for de norske bistandsbudgetter.
”Dette er ligeså overraskende som det er en fuldstændig gal måde at drive bistands- og udenrigspolitik på. Jeg håber og tror, at der bare er en fejlkommunikation,” siger generalsekretæren i Norsk Flygtningehjælp, Jan Egeland (ja, det er ham med hyldestsangen) til Bistandsaktuelt, og tilføjer, at det bør tage to timer og ikke to uger at skabe det overblik.
Det bliver altså ikke bedre i resten af verden, fordi det bliver værre i Ukraine. Tværtimod er priserne på fødevarer og brændstof skudt i vejret, hvilket er med til at gøre de humanitære kriser endnu værre, lyder det videre fra ham.
Læs hele historien hos Bistandsaktuelt.
I sidste uge sagde den norske udviklingsminister Anne Beathe Tvinnereim, at den norske nødhjælpsindsats i Ukraine ikke vil blive taget fra udviklingsbistanden.
Men det er en anden sag med udgifterne til ukrainske flygtninge, der kommer til Norge. Bistandsaktuelt har regnet på, hvad det vil koste at tage imod de 35.000 ukrainere, som udenrigsministeriet i første omgang regner med, vil komme til landet. Mediet når frem til 8,8 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 6,7 milliarder danske kroner.
Verdens kornkammer er lukket
Ukraine og Rusland står tilsammen for 30 procent af verdens hvedeproduktion og 20 procent af majsproduktionen. På grund af den russiske invasion i Ukraine er fødevarepriserne derfor eksploderet, og det kan man mærke hos FN-organisationen World Food Programme (WFP).
Prisstigningerne vil komme til at koste organisationen omkring 23 millioner dollars om måneden. Dertil kommer de stigende priser på brændstof, som organisationen anslår vil koste den ekstra seks millioner dollars om måneden. Altså tilsammen 29 millioner dollars ekstra om måneden for at opretholde de nuværende leverancer.
Ifølge FN-organisationen var dens månedlige driftsomkostninger i forvejen steget med 42 millioner dollars om måneden siden 2019, så i alt er de månedlige udgifter altså steget med 71 millioner dollars siden 2019.
Ukraines eksport af korn sker gennem havnene ved Sortehavet, hvorfra også en stor del af den russiske eksport går fra. Men netop Sortehavskysten er et af de steder, hvor krigen udspiller sig. Det betyder, at det er tvivlsomt, om der vil bliver udskibet noget særligt, mens krigen står på.
En mangel på hvede fra de to lande vil ramme især lande som Egypten, Bangladesh, Pakistan og Tyrkiet hårdt. De lande er nemlig de største aftagere af hvede fra Rusland og Ukraine. Egypten aftager for eksempel godt tre millioner tons fra Ukraine og 8,25 millioner tons fra Rusland, fremgår det af en rapport fra WFP.
Det er slemt i Ukraine men…
”Det bliver altså ikke bedre i resten af verden, fordi det bliver værre i Ukraine,” lød det fra Jan Egeland. Samme toner kommer der fra The New Humanitarian, der har samlet en liste over nogle af de værste humanitære kriser lige nu:
Afrikas Horn hvor der er tørke og hvor flere og flere ikke har mad nok. Det anslås at 13 millioner har alvorligt brug for hjælp – et tal der forventes at stige til 20 millioner.
Myanmar hvor de humanitære behov skyder i vejret efter militærkuppet for lidt mere end et år siden. Før kuppet 1. februar 2021 var der i omegnen af én million mennesker, som havde brug for humanitær hjælp. Nu er der 14 millioner, anslår FN. Det skyldes blandt andet, at landet befinder sig i en borgerkrigslignende situation, hvor civile bliver angrebet og hundredetusinder er på flugt.
Afghanistan, hvor 22 millioner har brug for humanitær hjælp på grund af tørke, sult og den katastrofale økonomiske situation, som landet befinder sig.
Etiopien hvor borgerkrigen i og omkring Tigray-regionen har sendt tusinder på flugt og millioner har brug for nødhjælp, men hvor regeringen i Addis Ababa har lagt hindringer i vejen for den humanitære hjælp til den oprørske region.
Yemen, som er nævnt ovenfor.
Sahel-området, hvor politisk ustabilitet og jihadister samt klimaforandringer skaber nød og kaos i Burkina Faso, Niger og Mali. Her har omkring 14,7 millioner mennesker brug for humanitær hjælp.
Haiti som rammes af katastrofer igen og igen. Økonomien og det politiske liv er nedsmeltet og store dele af landet regeres af bevæbnede, kriminelle bander. Fire millioner mennesker har her brug for fødevarehjælp.
Migrationskrisen på Middelhavet. I 2021 krydsede 123.000 havet for at komme til Europa og flere end 2.000 druknede undervejs. 32.500 blev opsnappet af den libyske kystvagt (som er støttet økonomisk af EU) og røg tilbage til forfærdelige forhold i det borgerkrigsramte land.
Listen fra The New Humanitarian har ganske mange overlap med den liste, som International Crisis Group har sammenfattet, om som Globalnyt skrev om tidligere på ugen.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation nye projekter eller partnerskaber, som skal omtales i Globalnyt? Eller har du tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
