Regeringen med udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i front var tirsdag vært for en fundraisingkonference, hvor målet var at rejse 15 milliarder kroner til at hjælpe Mali, Burkina Faso og Niger. Den tyske regering, EU og FN var medværter.
Udviklingsministeren lovede på konferencen 700 millioner kroner fra Danmark over tre år og sammen med løfterne fra andre lande endte det samlede løfte på 10,8 milliarder kroner – et stykke under målet.
”Vi løfter nu den samlede danske indsats i det centrale Sahel med i alt 700 mio. kr. – 150 millioner kr. i 2020 og yderligere 275 millionen kr. om året i 202 og 2022. Midlerne går til en stribe nye aktiviteter, blandt andet for at styrke langsigtede humanitære indsatser gennem civilsamfundspartnere i regionen. Vi sætter også gang i et stort program om klimaforandringer og den fordrivelse og ustabilitet, der følger”, siger Rasmus Prehn ifølge ministeriets pressemeddelelse.
Krisen i Sahel er omfattende og kompliceret. Min kollega Gerd Kieffer-Døssing forklarer her, hvad det drejer sig om.
385 millioner til coronabistand
Regeringen og en række af Folketingets partier blev forleden enige om, hvordan de vil fordele den sidste del af stand-by-puljen på en milliard kroner, som i marts blev reserveret til at afbøde coronakrisens følger i udviklingslandene. Midlerne til puljen kom fra nye udviklingsprojekter, som blev sat midlertidigt på pause.
Første og anden del af puljen, i alt 615 millioner kroner, blev uddelt i henholdsvis april og juni.
Her i tredje runde er de resterende 385 millioner kroner blevet fordelt til 13 initiativer:
- Uddannelse blandt sårbare befolkningsgrupper i Etiopien (Partnerorganisation: Verdensbanken, herunder Global Partnership for Education)
- Global Partnership for Education – kernebidrag (Partnerorganisation: Global Partnership for Education)
- Education Cannot Wait (Partnerorganisation: Education Cannot Wait)
- Reproduktiv sundhed og rettigheder (Partnerorganisation: UNFPA)
- Støtte til lande udfordret af HIV/AIDS, TB og Malaria (Partnerorganisation: Globale Fond for Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria)
- Opbyggelse af COVID-19 kapacitet i udviklingslande (Partnerorganisation: UNICEF)
- FN’s menneskerettighedsarbejde (Partnerorganisation: Office of the High Commissioner for Human Rights (OHCHR))
- Aktivt civilsamfund for fremme og beskyttelsen af menneskerettigheder inkl. arbejdstagerrettigheder (Partnerorganisation: CISU med henblik på ansøgninger fra danske civilsamfundsorganisationer, fagforeninger m.m.)
- Grøn elforsyning til sundhedsklinikker i Afrika (Partnerorganisation: Energy Sector Management Assistance Program (ESMAP), under Verdensbanken, i samarbejde med World Health Organization (WHO))
- Jobskabelse, grønne lånegarantier, små og mellemstore virksomheder (Partnerorganisation: African Guarantee Fund)
- Urbant sikkerhedsnet, unge og jobskabelse i Etiopien (Partnerorganisation: Verdensbanken)
- Unge og kvinder i anstændige, grønne jobs i Somalia (Partnerorganisation: IFU – Nordisk Fond)
- Safe Trade Emergency Facility (Partnerorganisation: TradeMark East Africa)
Partierne bag aftalen med regeringen er Venstre, Konservative, De Radikale, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet og SF. Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti står uden for aftalen.
Læs mere her og se aftaleteksten her.
Økonomisk krise truer britiske organisationers liv
Der er dyb krise blandt de britiske civilsamfundsorganisationer, som arbejder inden for udviklingsbistand og på det humanitære område. Paraplyorganisationen Bond, der har flere end 400 af branchens organisationer som medlemmer, fortæller, at omkring halvdelen af medlemmerne risikerer at måtte lukke inden for de kommende to år, fordi de ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen.
Bond har undersøgt økonomien hos 93 af sine medlemmer, og resultatet er dystert. Kun godt halvdelen af organisationerne tror altså på, at de eksisterer om to år, og knap en fjerdedel forventer at de må lukke i løbet af de kommende 12 måneder, med mindre der sker et radikalt skift i mulighederne for at få funding.
To tredjedele af de undersøgte organisationer forventer, at deres indtægter vil falde yderligere i 2021-2022. Ifølge Bond er de fire største trusler mod organisationerne coronakrisen, Brexit, recession i det britiske samfund og beskæringer af landets udviklingsbistand.
Det er fortrinsvis de små og mellemstore organisationer, der er i fare, men blandt de store organisationer er knap en fjerdedel også usikre på, om de fortsat vil eksistere om to år
Mange af organisationerne er gået i gang med at fyre ansatte, flere har fastfrosset lønninger og indført ansættelsesstop, og især de store organisationer gør brug af statens støttemuligheder i forbindelse med coronakrisen.
Blandt medlemmerne af Bond finder man blandt andet Action Aid UK, ADRA UK, Britisk Røde Kors, Læger uden Grænser UK, Oxfam GB og Oxfam International, Red Barnet UK og Red Barnet International.
Mistænkelige mænd med Ipad
Og så var der den om de ikke spor falske indsamlere fra Børns Vilkår.
Først på aftenen søndag kunne folk, som følger Østjyllands Politi på Twitter, læse denne advarsel:
”Vi har netop modtaget anmeldelser om, at to unge mænd går rundt i det sydlige Aarhus i hvide T-shirt fra “BØRNS VILÅR” (sic.) og ID fra samme. De ringer på og beder folk skrive personlige oplyser (sic.) ind på en medbragt Ipad. Gør ikke dette – DET ER BEDRAG!”
Advarslen blev fulgt med en oplysning om, at de to ”indsamlere”, som der blev skrevet, var set i Højbjerg omkring Rundhøj Alle.
Ved 19-tiden have politiet så været i kontakt med Børns Vilkår, der kunne oplyse at de to unge mænd ikke havde skumle hensigter men blot var ’facere’ fra organisationen.
En klage
I sidste uges udgave af Bistanden Kort skrev jeg om den britiske professor Mukesh Kapila fra University of Manchester, som var utilfreds med, at FN-organisationen WFP var blevet tildelt dette års Nobels Fredspris. Jeg citerede ham blandt andet for følgende:
”Det er et bizart valg, og det er et komplet spild af prisen, hvis du spørger mig. Jeg tror ikke World Food Programme har brug for pengene, og jeg har virkelig noget imod at give hædersbevisninger til folk, der bare udfører deres betalte arbejde.”
Det fik en læser fra Bornholm til tasterne. Han syntes, det var useriøst og tendensiøst af Globalnyt og skrev blandt andet følgende til os:
”Det er fint med kritik af, hvem der nu har fået en pris, og hvem der ikke har. Ingen problemer her. Men jeres artikel gengiver én eneste stemme og én person, som synes, at det var dog idiotisk at give den pris til WFP – fordi dens ansatte bliver betalt for at gøre deres arbejde. Jamen, med DET argument skulle der skam ikke være mange, der kunne modtage en Nobelpris: Alle professorerne (som ham I citerer) gør jo ikke andet end deres job; alle organisationer, som ikke er komplet baseret på frivilligt arbejder ville være udelukkede; selv forfattere, som jo lever af deres forfatterskab, som de har valgt som deres job, kunne nok heller ikke komme i betragtning til litteratur-prisen.”
Læseren skriver videre, at han finder det uacceptabelt, at jeg ikke forholdt mig kritisk til professoren og hans udsagn og spørger, om jeg ligefrem ledte efter en, der havde noget dårligt at sige om fredsprisvinderen.
Det sidste først: Jeg synes, det er vigtigt, at høre alternative stemmer. Her tænker jeg ikke på klimaskeptikeren, der ikke kan overbevises af tusindvis af videnskabsfolk. Snarere på folk, der som drengen i eventyret råber, at kejseren ikke har noget tøj på. Og nej, jeg ledte ikke efter en, der var uenig i valget af WFP. Bistanden kort er, som navnet antyder, en kort overflyvning af området – og her er jeg på jagt efter både væsentlige og pudsige historier.
Jeg medgiver, at jeg sagtens kunne have været meget mere kritisk i min behandling af Mukesh Kapila og hans kommentarer. For eksempel kunne jeg have spurgt ham om, hvorfor han mener, prisen er spildt på WFP.
Tak for huskekage.
Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]
